Karsten Nielsen havde ikke selv tænkt på det. At stille op som borgmesterkandidat. Han havde det godt i sit job som bankdirektør i Nordjyske Bank på Læsø. God løn. Gode kolleger, som han ofte fik en fyraftensøl med, når dagen og vejen skulle vendes. Men så blev han ringet op af Dansk Folkepartis lokalformand på øen, Per Bragt. Partiet og Læsø havde brug for en mand, der kunne lægge to og to sammen og få det til at give fire.

Hvad tænkte du, da du fik den opringning?

- Jeg syntes, det lød spændende, selvom jeg var totalt uerfaren udi politik. Eller det vil sige; jeg stillede op for mange år siden i den daværende Sæby Kommune for Konservativt Folkeparti. Jeg tror, det var i 1989. Jeg blev dog ikke valgt ind. Men jeg fik 28 personlige stemmer, det var jeg meget imponeret over, fortæller Karsten Nielsen med umiskendelig nordjysk dialekt, hvor “meget” bliver til “maje.”

Karsten Nielsen tog som bekendt imod opfordringen og fik i løbet af kort tid vendt op og ned på sit rolige liv - ikke mindst dagene efter valget, hvor det gik løs med pressen.

Kunne du mærke, at nu ville dit liv blive noget anderledes?

- Ja for søren. Altså jeg fik jo en voldsom medietræning lige der. TV var der jo flere gange i døgnet, og jeg gik jo rundt ude i haven med en journalist i hælene og blev fotograferet i et væk. Det var hektisk, men jeg synes også, det var spændende, det må jeg indrømme.

Efter en del turbulens i dagene efter kommunalvalget blev Karsten Nielsen så, som bekendt, udnævnt til øens nye borgmester med en bred konstitueringsaftale i ryggen.

Hvordan har du det med at bevæge dig ind på nyt og ukendt land?

- Jeg er faktisk klar til, at der godt må ske noget nyt i mit liv. Jeg har været i det samme pengeinstitut i 43 år - hvilket jo er lidt atypisk i dag; at være det samme sted så mange år. Selvfølgelig har jeg kriller i maven og er spændt på alle de nye udfordringer, men jeg siger til mig selv, at det kan jeg godt klare. Jeg har jo gjort det før - bevæget mig ind på nyt land. Det gjorde jeg dengang, jeg flyttede til Læsø for 25 år siden. Dengang var Læsøboerne den ubekendte for mig - denne gang er det bare jobbet, der er den ubekendte.

Fortæl om din vej til Læsø. Hvor var du før, og hvad fik dig til at flytte til øen for 25 år siden?

- Jeg boede i Sæby. Jeg var 37 år, var fraskilt og boede alene i en lejlighed. Jeg arbejdede som kunderådgiver i Nordjyske Bank og - jeg trængte virkelig til, at der skulle ske noget nyt i mit liv. Så da jeg så, at de søgte en afdelingsleder i banken på Læsø, tænkte jeg, at nu var det nu.

Så du rykkede rødderne op som 37-årig. Hvordan var det?

- Det blev et altoverskyggende vendepunkt for mig. Dét at skulle rejse væk fra mor og far, fra mine søskende, kolleger, vennerne … Altså jeg var fast besluttet, men samtidig var det også en stor overvindelse for mig at gøre. Jeg kendte til Læsø gennem fodbold, når vi spillede kampe derovre 1-2 gange om året, og jeg havde lidt familie, nogle onkler og tanter, som jeg besøgte en gang imellem, men ellers kendte jeg ingen. Jeg husker den der halvanden times sejltur derover - afstanden til det gamle - det gjorde noget ved mig mentalt. Jo, det var virkelig et vendepunkt i mit liv.

Hvad var det sværeste ved at flytte?

- Det var nok, da jeg kørte hjem til mor og sagde: “Mor, jeg har fået nyt arbejde.” “Nå, det lyder da spændende, sagde hun.” “Ja, det er på Læsø,” sagde jeg. “Nej, det er det vel ikke,” sagde mor. Hun kendte godt Læsø, hendes bror boede der. Men for mor var Læsø var langt, langt væk.

Så det var noget med en navlestreng, der skulle klippes?

- Ja, det var det i allerhøjeste grad. Hun havde det svært med det. Men det prøvede jeg så at råde bod på ved at være hjemme på besøg så meget som muligt, efter at jeg var flyttet. Så tog jeg formiddagsfærgen fra Læsø og tog til fodboldkamp, mødte min far dér, og bagefter tog vi hjem til mor og hendes sovs og kartofler og så tilbage med færgen igen om eftermiddagen. Jeg håber, at jeg har været en god søn.

Lever de stadigvæk, dine forældre?

- Nej. De døde begge for nogle få år tilbage. Selvom de blev gamle, så tog deres dødsfald hårdt på mig. Jeg var meget knyttet til dem, og deres sygdomsforløb, selvom de ikke var lange, var meget svære for mig at være vidne til. Jeg tåler ikke at se nogen, der lider. Det er det samme med dyr. Det der med, når hunden ikke kan længere, eller katten bliver kørt ned. Jeg knytter mig alt for meget til dem, dyrene. Ja, det gør hele famlien. Vores dyr er nok en større del af vores familie, end godt er ...

Hvad er det klogeste, du har gjort i dit liv?

- Udover at flytte til Læsø, hvor jeg i øvrigt blev taget utrolig godt imod af voldsomt gæstfrie Læsøboere, så var det at fri til Jytte. Hende mødte jeg ved en lokal julefrokost på Carlsens Hotel tre år efter, jeg var flyttet hertil.

Hvad er det vigtigste, livet har lært dig?

- Det er, at man skal tage fat om problemerne og få dem løst hurtigt. Få afdækket dem, få trådene redt ud. Problemer blokerer ens tanker og tager fokus fra de ting, som er vigtige at få gjort noget ved.

Hvordan er dit gemyt? Din grundstemning?

- Jeg tænker, at jeg er et roligt gemyt. Eftertænksom. Eller det bliver jeg i al fald mere og mere. Det er nok alderen. Og sorgløs. Det var jeg også som barn. Jeg nød at være barn - at være i naturen. Den jyske ås; højderyggen gennem Vendsyssel med skov, søer og bakker. Der var jeg.

- I min ungdom havde jeg så mere fingrene i knallerter. Jeg var ikke en rod, men jeg var ekspert i at bore knallerter.

- Jeg er også meget social. Det har jeg med hjemmefra. Min mor og far havde en kæmpe omgangskreds, og huset var altid fyldt med mennesker. Jytte og jeg har dog ikke en voldsom omgangskreds, men det har noget at gøre med mit job. Som bankdirektør har man jo et indblik i folks økonomi, og alles øjne hviler på mange måder på én … sådan vil det jo også være, når jeg bliver borgmester. Det kommer ikke til at forandre sig.

Hvad er din største styrke?

- At jeg er flittig. Både arbejdsmæssigt og privat, det er jeg ret glad for. Tingene skal være i orden. Og det irriterer mig, hvis jeg ikke har tid til at forberede mig eller ikke når at slå græsset til den tid, det skal slåes. Om det også lidt er en svaghed, det ved jeg ikke?

- Men det irriterer mig også, hvis jeg ikke er i god tid. Det skal jeg helst være. Også når jeg skal med færgen, for der er en bestemt plads, som jeg gerne vil have. Den er i Læsø-salonen, som vi kalder den. Her er et bord reserveret til de lokale vognmænd, og derudover sidder der kun Læsøboere i den salon. Og mange af dem er mine kunder i banken. Dér vil jeg helst være. Der går snakken godt.  

Det kan være, nu hvor du bliver borgmester, at du kan få en lille plade i bordet med dit navn på?

- Reserveret, ja. Så må folk lige rykke ind, for han plejer at sidde der, haha. Nej, der er ikke andre end vognmændene, der har fortrinsret der. Der er ikke noget v.i.p. i det.

Kender alle Læsøboerne den nye borgmester? Vil de kippe med hatten på gågaden?

- Ja, det vil jeg tro. Vi er 1800 indbyggere, og vi kender hinanden mere eller mindre. Men her på Læsø hilser vi først og fremmest på bilerne. Vi kender hinanden på den bil, vi har. Så skifter du fra en rød til en blå bil, så må du finde dig i, at der måske ikke lige bliver hilst på dig de første tre måneder - ikke før man har fundet ud af, at du har skiftet bil.

Hvordan kommer Læsøboerne til at mærke, at de nu får en borgmester fra Dansk Folkeparti?

- Nu er der relativt nyt, at man stiller op herovre med partifarve. Jeg tror, Socialdemokratiet var de første, der stillede op til kommunalvalg på partiliste for nogle år siden. Men ellers har man stillet op lokalt, og der har også været perioder, hvor man har stillet op 16 mand på en liste, og så har der ikke været nogen partifarve. Og det er i mine øjne det ultimative fair valgsystem. I stedet for alt det der med valgforbund og listeforbund.

- Men altså, de kommer ikke til at mærke det anderledes … Men jeg vil sige, at det, jeg er glad for ved Dansk Folkeparti er deres ældrepolitik. Og så er jeg rimelig stor fan af Kristian Thulesen Dahl. Han er en rigtig god leder. Og en god rådgiver. Vi var en del i kontakt under konstitueringen; hvad kunne man gøre for at få den lukket hurtigst muligt? For det gik jo ikke helt, som vi havde håbet med flere borgmesterposter. Så da havde jeg ham selvfølgelig i røret med gode råd. Og det vil jeg også have fremover. Vi håber, at Læsø med den nye borgmesterpost kan blive Dansk Folkepartis kæledægge. At vi får opmærksomhed og hjælp til at løse de udfordringer, som Læsø har som samfund.

Hvad for en borgmester vil du være?

Jeg vil være en lyttende borgmester med døren åben. Og er der nogen, der klager til kommunen, så vil jeg personligt gerne starte dytten og køre ud og finde ud af, hvad der konkret er galt.

Og hvad med lønnen? Fra bankdirektør til borgmester?

Jeg tror nok, jeg går ned i løn, men det betyder ikke noget for mig. Jeg tænker da, at jeg kan leve af det. Opgaverne overskygger kroner og ører ligesom ønsket om at være borgernes borgmester og medarbejdernes holdepunkt.