Flere steder kniber det med at skaffe kandidater nok til kommunalvalget. Historier om spinkrig, dårligt arbejdsmiljø, hadtale på sociale medier og krænkelser af især kvinder har ikke gjort opgaven nemmere. Debatten har fungeret som en kampagne imod at involvere sig i politik. Så nu må tiden være inde til at fortælle, hvorfor man skal gøre det alligevel. 

Jeg har mærket udviklingen på egen krop. Da jeg sad i kommunalbestyrelsen i Birkerød i slut-1990'erne og 2000'erne, var de fleste i mit netværk imponerede over mit politiske engagement. De sidste år i Rudersdal måtte jeg derimod flere gange forsvare, at jeg ikke havde set, hvor det bar hen og forladt kommunalbestyrelsen. 

Det negative er mest synligt

”Godt det ikke er mig, der er kommunalpolitiker,” tænker mange tilsyneladende i dag. Og der er mange forklaringer på hvorfor. En af dem går ud på, at større afstande og højere arbejdspres efter kommunalreformen har ændret politikernes arbejdsbetingelser. Ikke desto mindre tror jeg, at især nationale mediers fokus på politisk proces frem for substans samt en hårdere tone på sociale medier er det, der afskrækker flest potentielle kandidater. 

Syv ud af ti byrådsmedlemmer mener, tonen på sociale medier er blevet værre i denne byrådsperiode. Det viser en rundspørge, DR foretog i sommer. 686 byrådsmedlemmer svarede, og 40 pct. af deltagerne i rundspørgen har selv oplevet personlig chikane. Det tavse flertal er muligvis mindre hårdt ramt, men alt tyder på, at problemet er stigende. 

Partierne må igen og igen forklare og forsvare, at så slemt er det ikke i deres kommune, men et kig på kommentarsporet på Facebook kan snart så tvivl om den påstand. I stedet må partierne fokusere mere på, hvorfor det trods hård debat på sociale medier er meningsfuldt for samfundet og den enkelte at være aktiv i kommunalpolitik. 

Både den kollektive og individuelle fortælling er væsentlig.

En bolsjebutik af mening

Når jeg i dag fortæller, at jeg savner kommunalpolitik, og at jeg i samtlige 20 år som kommunalpolitiker fandt det berigende og sjovt, bliver folk overraskede. 

Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg en eneste gang har tænkt, at jeg ikke gad til udvalgs- eller byrådsmøde. På hvert eneste møde har der været en sag, som var så vigtig for mig og lokalsamfundet, at jeg simpelthen ville deltage. Der var altid en sag, jeg gerne ville vende med nogle af de andre politikere i pausen.

Mange virksomheder hyrer i disse år konsulenter for at hjælpe med at finde virksomhedens “purpose”, og rekrutteringskonsulenter kan tale længe om, hvordan Generation Z vil have et job med mening. Kommunalpolitik er en bolsjebutik af mening. Hvad enten du er optaget af erhvervsudvikling, klimakrise, normeringer i dagtilbud eller en blanding af flere ting, så er der mening. 

Små fremskridt batter også

Selv har jeg en enkelt gang oplevet en krise, hvor jeg overvejede, om min indsats som kommunalpolitiker var meningsfuld. Det var, da flygtningene marcherede på motorvejen, og jeg nogenlunde samtidig kunne fejre en bevilling til bedre skoletoiletter. Var kommunalpolitik for småt og for meget first world problems, tænkte jeg og skrev åbent på Facebook et afdæmpet hurra for de ekstra penge til skoletoiletterne. Kort tid efter blev kommunen involveret i at finde boliger og beskæftigelse til flygtningene fra motorvejen, og nogle af dem fik også glæde af de renoverede skoletoiletter. I sidste ende gav det hele mening.

Og hvad skete der så på Facebook i kommentarsporet, da jeg skrev om skoletoiletterne? Mine Facebook-venner svarede med venlig tak for, at jeg gjorde en forskel. 

Se, det er en god historie om, hvor meningsfuldt lokalpolitisk arbejde også er. Dem er der brug for at fortælle flere af, når vi skal rekruttere nye kandidater til kommunalvalget. 

Maria Steno var kommunalpolitiker fra 1998-2018 i Birkerød/Rudersdal kommune.