Det hyggelige begreb ”hjemtagning” nyder en besynderlig opbakning fra både rød og blå politikere, der på skift og i forening praler med, at deres kommune eller region vil opleve betydelige besparelser og bedre forsyningssikkerhed ved at varetage private aktørers opgaver.

Det er på tide at tage et grundigt opgør med denne vildfarelse. Nedenfor er fem helt konkrete eksempler, der burde medføre selvransagelse og en politisk beslutning om en ny kurs.

Regionernes katastrofale ambulanceeventyr

Siden 2020 har en regulær regionaliseringsbølge skyllet ind over regionerne. Først valgte Region Midtjylland at hjemtage tre af fem delområder i efteråret 2020, og senere fulgte både Region Nordjylland og Region Sjælland trop med at hjemtage to af fire delområder.

Ambulanceeventyrene resulterede i, at Region Midtjylland relativt hurtigt overskred budgettet for etableringen af egen ambulanceservice. Dette har også været tilfældet i Region Nordjylland, hvor regionen tilmed har store udfordringer med at overholde sine servicemål uden hjælp fra private aktører.

Og i Region Sjælland er budgettet nu overskredet med 55 mio. kr. til nye baser, der åbenbart var så overraskende dyre at etablere, at det ikke var muligt at ramme det rigtige beløb i regionens egne kontrolberegninger.

Manglende gennemsigtighed fik leverandør til at flygte

I Gribskov Kommune valgte kommunen i 2018 at hjemtage dele af hjemmeplejen. Kommunen havde dog stadig private leverandører, som leverede plejeydelser efter den såkaldte godkendelsesmodel, der sikrer, at offentlige og private leverandører skal have samme takst.

Selvom kommunens egen plejevirksomhed hurtigt overskred budgettet markant, blev taksten ikke justeret for de private leverandører. Resultatet blev til sidst, at kommunens leverandør af hjemmepleje siden 1997, valgte at trække sig fra kommunen.

Regionen løb med opgaven og lempede kravene

Region Syddanmark udbød i foråret 2023 natlægevagten, som er noget af en udfordring i de fleste regioner. På trods af regionens rigide krav til tilbudsgiverne om, at natlægevagten skulle betjenes af speciallæger i almen medicin og ikke paramedicinere, bød fem virksomheder ind.

Resultatet blev, at regionen annullerede udbuddet og løb med opgaven for bagefter at melde ud, at den nu pludselig vil anvende paramedicinere som en del af natberedskabet.  

Regionalt vaskeri til trecifret budgetoverskridelse

I Region Sjælland brændte det tidligere sygehusvaskeri i 2018. Heldigvis var der flere private aktører, der kunne træde til og løse opgaven, hvilket regionen har haft glæde af i overgangsperioden inden etableringen af et nyt vaskeri.

Desværre mente et flertal i regionsrådet, at Region Sjælland er markant bedre til at opføre og drive vaskeri end private aktører, som har et større volumen, bedre teknologiske løsninger og lever af at levere disse ydelser. Foreløbig har det taget regionen fem år og medført en budgetoverskridelse på intet mindre end 190 mio. kr. at kaste sig ud i projektet.

Skatteborgerbetalt opgavetyveri fra Roskilde Brandstation

Endelig kan vi tage et eksempel fra Roskilde Kommune, hvor den lokale Beredskabskommission imødekom beredskabets ønske om, at det kommunale brandvæsen kunne sælge ud af sin ”midlertidige overskudskapacitet”.

I dette tilfælde ville Roskilde Brandvæsen få mulighed for at bruge stationens teknikere til at opsætte brandalarmer, tyverialarmer og videoovervågning. Det har kostet de lokale installationsvirksomheder et millionbeløb i tabt omsætning.

De fem eksempler bør stå til evigt skue for de politikere, der med afsæt i mere eller mindre subjektive og farvede business cases igen og igen hopper på den offentlige sektors messer om bedre økonomi og forsyningssikkerhed som årsagen til de rare hjemtagninger.

Så lad os få aflivet begrebet ”hjemtagning” og kalde det ved dets rette navne: Unfair konkurrence. Regionalisering og kommunalisering. Eller simpelt offentligt opgavetyveri.