To-lærerordninger, en fordybelsespædagog, der kun koncentrerer sig om børnene, ture ud af huset og ekstra valgfag.

Alt sammen initiativer som er blevet til under frisættelsen og alt sammen initiativer, som er sløjfet igen på grund af stram økonomi. 

En velfærdsaftale garanterer ikke immunitet for besparelser. Men mens stram økonomi nok er et vilkår i det offentlige, knytter der sig et vist forventningspres til det at være frisat.

Så hvordan holder man fokus på at få det bedst mulige ud af at være sat fri, når økonomien strammer?

Tilsynsbesøg skabte modstand

I Langeland Kommune er man de fleste steder aldrig rigtig kommet i gang med frisættelse, som koster penge.

Ældreområdet har været igennem en turbulent periode præget af utilfredse medarbejdere, stort vikarforbrug, besparelser og budgetoverskridelser, som nærmest fra begyndelsen kortsluttede arbejdet med velfærdsaftalen; og i november sagde man farvel til den konstituerede ældre- og sundhedschef.

Som en af få arbejdspladser eksperimenterer Lindelse Plejecenter i Rudkøbing med prøvehandlinger. 

- Vi prøver bare at bruge frisættelsen så godt, vi kan. Der kører ikke noget overordnet, så det bliver meget lokalt, siger centerleder på Lindelse Plejecenter Marie Cecilie Uhrenholdt, der tiltrådte for to år siden. 

- Vi har prøvet at lave opsamlinger sammen, men der har været meget tumult på området, så det er druknet lidt, siger hun.

Når det alligevel er lykkedes at få gang i frisættelsesarbejdet på Lindelse Plejecenter, skyldes det især én ting: 

- Vi har villet det, siger Marie Cecilie Uhrenholt.

I virkeligheden skete det lidt i trods.

Kort efter, at Marie Cecilie Uhrenholdt tiltrådte, kom Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg. Det stod i skarp kontrast til det at være frisat, fortæller Marie Cecilie Uhrenholdt, og medarbejdernes reaktion var skepsis.

- Hvis vi er frisat, og vi samtidig skal det her, hvad er vi så frisat fra?, siger hun.

Ud af modstand udsprang en samtale om, hvad kerneopgaven er, hvad man gerne ville, og hvad man faktisk kunne udfordre - selv under svære økonomiske betingelser.

- Besparelser kan ligge som en tung dyne, der kan give afmagt, siger Marie Cecilie Uhrenholdt, der oplevede, at besparelser havde fyldt så meget, at man havde glemt de faglige målsætninger og visioner.

Siden er afmagt blevet erstattet af motivation og håb.

- Jeg tror, det er, fordi vi har set det lykkes. Det gør en forskel, at vi har en mission, vi gerne vil lykkes med i forhold til borgerne.

Færre konflikter, bedre økonomi og større faglighed

Én ting er at mangle ressourcer, noget andet at vælge fokus. Man må se tingene i sammenhæng, påpeger hun. 

- Vi har forsøgt at lave prøvehandlinger, hvor det giver mening både for økonomien og medarbejderne. 

Det har såkaldte kørelister vist sig at gøre. 

- Vi kan se, at økonomien bliver bedre, fordi vi har holdt fokus, siger hun. 

- Indtil september havde vi ikke brug for vikarer, fordi vi kunne omrokere vores ressourcer, siger Marie Cecilie Uhrenholdt.

Takket være listerne, hvor medarbejderne for hver beboer løbende registrerer, hvad de har brug for hjælp til, hvornår og i hvor lang tid, fordeles ressourcerne på et fagligt grundlag.

Før var ressourceallokeringen forbundet med mange konflikter. 

- Man snakkede om det ud fra personlige holdninger og brugte tid på det. Nu er det kørelister, der styrer det, siger hun.

- Hvor vi tidligere har tænkt, at vi har brug for flere hænder, tænker vi nu mere i læring og kompetencer.

Mangel på hænder kan nemt blive en årsag til, at man ikke får prioriteret at arbejde med frisættelse, men for Marie Cecilie Uhrenholdt er det vigtigt at signalere, at det er en god mulighed, som skal udnyttes.

- Det er noget, jeg italesætter fx ved at spørge, om der er noget, vi skal lave en prøvehandling på, siger hun. 

Når medarbejdere har ideer, beder hun dem om at gøre dem konkrete og tænke dem ind i et langsigtet perspektiv: Hvad ønsker I på den lange bane?

- Det giver ideer, siger hun.

Vil have noget ud af det sidste år

Mens man på Langeland har kæmpet med at få udrullet velfærdsaftalen, har Vittenbergskolen Vadehav i Ribe måttet rulle flere af sine frisættelsesinitiativer tilbage på grund af besparelser. 

- Det er klart, at det giver et hak i tuden, siger pædagogisk leder Anna Kirstine Villadsen.

- Det gør lige, at man synes, man går tre skridt frem og ét tilbage, siger hun.

Det er blandt andet gået ud over en del af de to-lærer-timer, som man ellers havde indført.

Det har til gengæld givet anledning til at gentænke, hvordan man bruger to-lærer-ordningen, fortæller hun. Blandt andet med udgangspunkt i behovsforskelle i forskellige klasser.

- Vi har lavet et korps, hvor vi flytter ressourcerne, så vi stadig gør det, men på en anden måde, og i mindre grad, siger hun.

Det kræver fleksibilitet og mange skemaomlægninger, men det kan godt lade sig gøre. 

-  Det holder gejsten oppe i indskolingen og på mellemtrinnet, siger hun.

I udskolingen har man desuden afskaffet et halvt års frit valgfag i niende klasse, ligesom specialpædagogiske tiltag i form af små hold er blevet til lidt større hold. Med to færre stillinger end sidste år til flere elever kan det ikke undgås at mærkes. 

Esbjergs skoler gik ud af 2022 med et underskud på godt 23 mio. kr., og skal frem mod 2025 spare yderligere 22 millioner, skrev tvsyd.dk i september. Samtidig har man valgt, at der skal laves en ny skolestruktur, og det medfører mange ubekendte.

- Vi ved, at skolerne bliver skåret i ledelsestid, og det giver usikkerhed både blandt ledere og medarbejdere. Det gør det svært at tænke nyt, siger Anna Kirstine Villadsen. 

Alligevel er hun fortrøstningsfuld. 

- Vi skal have noget ud af det sidste år, vi er frisat, siger hun. 

Godt 30 kilometer derfra på Bakkeskolen Cosmos i Esbjerg har man ikke rullet frisættelsesinitiativer tilbage, fortæller pædagogisk leder Asbjørn Vejrup.

Men bevidstheden om eventuelle besparelser lurer.

Opløsningen af skoledistrikter og eventuelle justeringer i tildelingsmodellen betyder, at det vil tage tid at få et endeligt overblik over skolens kommende økonomi.

- Jeg kan endnu ikke helt gennemskue, hvor hårdt eller ikke-hårdt det kommer til at ramme os, siger han.

Og selvfølgelig har økonomi betydning for, hvad man kan gennemføre, siger Asbjørn Vejrup. Om ikke andet, så indirekte.

- Vi har lige nu en personalegruppe, der arbejder meget begejstret med frihedsforsøget. Hvis gassen går af ballonen på lærerværelset bliver det sværere, siger han.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at holde snuden i sporet og skabe de bedste betingelser for vores elever hvad angår trivsel og læring. 

- Vi er meget bevidste om, at vi skal vise, at frisættelse kan noget, siger han.

Mere agil tilgang

På Bjergmarkskolen i Holbæk, fortsætter man også med at prøve ting af, selvom man i løbet af skoleåret fx har måttet droppe tredje årgangs tværfaglige “fantastisk faglige fredag” og generelt reducere kraftigt i antallet af to-lærer-timer. Det betyder færre ture ud af huset, som ellers skulle give eleverne mere varieret undervisning.

Det ærgrer skoleleder Per Gjerrild, men pengene kunne ikke findes andre steder. 

- Det er lønninger, der batter, siger han. 

- Der skal være én lærer, men det er ikke nødvendigt, at der står to.

I sommer blev kommunens programansvarlige konsulent for arbejdet med velfærdsaftalen sparet væk. Det svækker det kommunale samspil, fortæller han. Men frisættelsen har under alle omstændigheder sat et aftryk. 

- Overordnet har frisættelsen haft betydning for vores mindset og tilgang, siger Per Gjerrild.

- Vi er nok blevet mere agile i vores tilgang til ideer og løsning af fag. 

Forudser mindre aktivitet

I Børnehuset Søbæk har leder Henrik Groth Nielsen set sig nødsaget til at sløjfe initiativet med en fordybelsespædagog. Fordybelsespædagogen var en ekstra voksen, som delte sin tid mellem børnehusets 11 stuer. 

Fordybelsespædagogen skulle hverken bruge tid på forældremøder eller på at dokumentere og lave underretninger til forvaltningen, men udelukkende fokusere på børnene og på at lave særlige aktiviteter og forløb med dem. Det skabte rum for mere voksennærvær og fordybelse sammen med børnene og gav mulighed for at styrke kvaliteten i pædagogikken.

- Jeg står nok ikke og siger til personalet, at nu skal vi til at fyre, og vi skal også tænke nye tanker i forhold til frisættelse, siger han.

Besparelserne har da heller ikke ført til fyringer, men alligevel kommer Henrik Groth Nielsen til at undvære, hvad der svarer til næsten to mand i 2024, fortæller han.

- Vi har en naturlig afgang, og fordybelsespædagogen overgår til almindelige vilkår, siger han.

Men han forudser, at aktivitetsniveauet bliver mindre fremadrettet. 

- Det er nemmere at tænke kreativt med flere mennesker, siger han.