Jeg har over de seneste tre måneder deltaget i mange debatter i forbindelse med mit kandidatur til Europa-Parlamentet, og det har været tydeligt for mig, at politikerne har store visioner og ambitioner på EU's vegne. Desværre er disse visioner sjældent bakket op af lige så visionære politiske værktøjskasser.

Det virker, som om det foretrukne værktøj er mere regulering, flere forordninger og direktiver, uden nogen hensyntagen til de bureaukratiske konsekvenser det har på det statslige og kommunale niveau, for slet ikke at snakke om den byrde det lægger på erhvervslivet. I min optik svarer det til at man vil skrue en skrue i med en hammer - man skal nok få den i træet, men resultatet er også derefter. Om denne manglende konsekvens forståelse hos mange kandidater er et resultat af ringe kommunal indsigt og minimal erhvervserfaring vil jeg lade svæve i luften.

En rapport fra KL fra 2022 viser tydeligt, hvor stor en indflydelse EU har i de danske kommuner. Rapporten viser, at 40 pct. af dagsordenpunkterne i kommunerne er påvirket af EU, og at den øgede bureaukratiske byrde betyder, at kommunerne bliver nødt til at prioritere flere ansatte til administrative opgaver frem for kernevelfærden og varme hænder. Dette er en problematisk udvikling, som bør bringes til debat, da det har store konsekvenser for både den offentlige og private sektor.

Gå mod strømmen

Ligeledes ser man, at der er kæmpe udfordringer med lovmæssige snitflader mellem kommunerne, staten og EU, dette gør sig særligt gældende ved vores kyststrækninger, hvor vi i den kommende tid skal træffe mange beslutninger for at imødegå klimaforandringerne. At Natura 2000 områderne er så administrative tunge at arbejde med, frygter jeg vil resultere i en masse andenrangsløsninger, der i sidste ende vil betyde flere ekspropriationer og manglende beskyttelse af selvsamme områder.

Som medlem af Danmarksdemokraterne er det vigtigt for mig, at vi også tør sætte fokus på de negative konsekvenser af den øgede EU-regulering. Det er på tide, at vi stopper op og tager et kritisk blik på, hvordan EU påvirker vores velfærdssamfund

Jeg opfordrer mine politiske kolleger til at have modet til at stille de kritiske spørgsmål og til at gå imod strømmen i EU-debatten. For at sikre, at Danmark forbliver et velfærdssamfund, hvor kernevelfærden er i fokus, er vi nødt til at stå fast på nærhedsprincippet. Det vil sige at de politiske beslutninger i EU altid træffes så tæt på borgerne som muligt. Nærhedsprincippet indebærer, at EU kun må handle, når det er bedre at gennemføre lovgivning på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Denne magtpyramide hvor EU's forordninger og direktiver siver ned igennem det administrative system må ikke ende med at vi sander til. Vi har som kommunalpolitikere en forpligtelse til at stå vagt om nærhedsprincippet.