Et godt samarbejde i partiet og gruppen kommer ikke af sig selv. Særligt ikke, når holdet er sammensat af vælgerne, som jo ikke tager højde for kandidaternes indbyrdes kemi, styrker og svagheder. Derfor vil jeg varmt anbefale, at de lokale partiforeninger og lokallister sætter en halv eller hel dag af til et sommergruppemøde. Mødet skal ikke handle om udvalgsdagsordener eller budgetforhandlinger. Formålet er at forholde sig til partiets og gruppens retning, relationer og rutiner, altså sikre fundamentet for et godt samarbejde.

Kursen justeres

På sommergruppemødet evaluerer gruppens medlemmer, om den retning, der er sat i forbindelse med kommunalvalget og konstitueringen, bliver holdt. Har gruppen succes med at igangsætte de processer i kommunalbestyrelsen, som er nødvendige for at gennemføre partiets politik? Her tænkes ikke bare de små mærkesager, men også på de store linjer.

Derfor er det en god ide at bruge sommergruppemødet til at hjælpe hinanden med at holde retningen og evaluere resultaterne.

Relationerne skal plejes

Dernæst vil jeg anbefale, at gruppen kigger kritisk på partiets relationer både internt i gruppen og til baglandet samt til de øvrige politikere og kommunens embedsmænd. Relationerne betyder ofte mere end argumenterne i de politiske processer, så hvis ikke relationerne er på plads, går det politiske arbejde i stå. Således svækker det relationerne, hvis politikere fravælger udvalgsture eller nachspiel efter udvalgs- og kommunalbestyrelsesmøder, og det styrker relationerne, hvis politikerne tilvælger og skaber muligheder for at være på tomandshånd og i uformel dialog med politikere, embedsmænd og andre interessenter.

Overvej også partiets brug af sociale medier som et redskab og mulig genvej til at finde og fastholde relationer. Det kan være til bestemte borgergrupper og foreninger og til baglandet, men sociale medier som LinkedIn kan også være et redskab til at holde kontakt til andre politikere og følge med i embedsmændenes og institutionsledernes arbejde.

Endelig kan det være en god ide at tale om, hvordan partifællerne samler hinanden op, når det er svært eller shitstormen raser.

Og så en skarp prioritering

Sidst, men ikke mindst vil jeg foreslå, at gennemgå de rutiner, som arbejdet og samarbejdet allerede har skabt. Det er både grænseløst og tidskrævende at være kommunalpolitiker, og mange oplever det som stressende. Det er partifæller nødt til at tale med hinanden om, så de sammen kan prioritere gruppens tid. Alle medlemmer kan ikke bidrage lige meget hele tiden, og alle har forskellige forudsætninger for at løse opgaverne. Derfor er det vigtigt, at alle er enige om, hvad der er “skal-opgaver”, og hvad der er “kan-opgaver”.

Er opgaverne fornuftigt fordelt i gruppen og partiforeningen? Og fungerer  koordineringen i partiet? Er planlægningen, deltagerkredsen, tiden og antallet af gruppemøder passende? Hvordan vedligeholdes kontakten mellem møderne i gruppen og med baglandet? Og hvilke rutiner sikrer kommunikation og synlighed overfor bagland og vælgere? De spørgsmål må ikke ende nederst i bunken af opgaver.