Et lovforslag med opdateringer af en stribe detaljer i diverse valgregler rummer blandt meget andet et enkelt punkt, der for længst er blevet overflødiggjort af sig selv. Det er reglen om listeforbund, som i sin tid skulle forvisse et partis forskellige vælgerforeninger i sammenlagte kommuner om, at de ikke ville blive tromlet i den nye storkommune efter kommunesammenlægningen. Altså kommunesammenlægningen i 1970, ikke den i 2007.

I dag lægger man noget andet i begrebet “stor”kommune, men tilbage i 1970 gjaldt det de kommuner, der blev slået sammen af flere sognekommuner. For købstadskommunerne var det velkendt, nu blev det også udbredt til landsognene. Selv med datidens små enheder vakte sammenlægningerne usikkerhed, om ens eget sogn nu ville blive helt glemt, og det skulle reglerne om listeforbund råde bod på.

I hver af de gamle sognekommuner kunne et parti danne sin egen liste uden folk fra den anden side sognegrænsen, i den hensigt at man kunne kapre sig et mandat hjemmehørende i egen geografi. Det samme kunne samme parti gøre i andre af de gamle sognekommuner, og for ikke at risikere stemmespild ved at de alle sammen lige nøjagtig ikke fik nok stemmer til eget mandat, så kunne man stille op med samme listebogstav men under forskellige numre.

Det ville signalere samhørigheden med de andre partiafdelinger og understrege, at selvom man måske ikke ville få valgt et nærlokalt mandat, så ville det i det mindste forblive i partiet. Til forskel fra valgforbund, som i princippet er det samme, bare med forskellige partier og forskellige listebogstaver samt risikoen for at et andet parti får ens stemme.

Som tiden gik efter kommunesammenlægningen, stadig den i 1970, sivede anvendelsen af listeforbund, men ved KV05, hvor der skulle vælges til de nye byråd og kommunalbestyrelser, fik de en renæssance. De gamle kommuner ville sikre sig repræsentation i den nye.

I fx den nye Ringkøbing-Skjern Kommune opstillede Venstre hele fem V-lister, og eksempelvis i de nye kommuner Stevns, Vordingborg og Hjørring opstillede De Konservative to C-lister hvert sted. I den nye Jammerbugt Kommune blev der sat trumf på med fire socialdemokratiske A-lister, fire V-lister og tre forskellige lokale borgerlister med samme listebogstav (T).

Men det blev en kortvarig opblomstring. Fra KV09 og frem har der ikke været dannet listeforbund, fravalgt af partierne selv. En regel-opdatering der fjerner muligheden helt, er blot en cementering af praksis.

Dog, den geografisk opdelte kandidatopstilling eksisterer i bedste velgående. I stedet for listeforbund har man mange steder indrettet sig på den måde, at et parti fordeler pladserne på listen mellem sine lokalafdelinger for på den måde at tilgodese en ligelig repræsentation ud over kommunen.

Den oprindelige geografiske hensyntagen efter kommunesammenlægningen i 1970 var en af flere måder, hvormed man tilgodeså sit eget lokalområde. Andre måder kunne være fordelingen af idrætshaller, hvor det gik ud på at få selv, men i sin mere karikerede form også kunne komme til udtryk ved, at man mindst lige så meget gik op i, at andre lokalområder ikke fik.

Det hele samlet under begrebet sognerådsmentalitet, hvilket ikke var eller er venligt ment. Der skal nok mere end en lovændring til at lægge begrebet helt i graven.