Kommuner fravælger tjetjenere

Kommuner afviser flygtninge
fra Tjetjenien

Vi ønsker ikke flere tjetjenere

tjetjenere – nej tak!

Avisoverskrifterne taler deres tydelige sprog igen og igen; vi tjetjenere er svære at integrere, konstaterer de.

Alle nationaliteter er forskellige, og der er også store forskelle indenfor enkelte nationaliteter. Nogle flygter fra deres hjemland på grund af krig, andre af økonomiske årsager. Disse forskelle præger adfærden hos de enkelte. Skal kommunerne på et så varieret grundlag have lov til at fravælge visse grupper frem for andre - og hvad vil konsekvenserne blive?

På den ene side er det ikke en dårlig ting, at kommunerne specialiserer sig. Det kan bidrage til bedre integration. På den anden side bør alle være lige velkomne: Jeg synes, det er et dårligt signal, kommunerne sender, når de fravælger flygtninge af bestemte nationaliteter. Jeg har altid lært i skolen – i Danmark - at man aldrig må forskelsbehandle mennesker direkte på grund af race eller etnicitet. Der er en risiko for, at det til sidst ender med at blive en kamp mellem kommunerne om at modtage de mest ”attraktive” flygtninge. Det kan allerede ses i Brønderslev Kommunes udsagn:

- Vi har ikke gruppen og ønsker den heller ikke på baggrund af de erfaringer, de omkringliggende kommuner oplever.” Kommunen har altså på forhånd fravalgt tjetjenere. Det kan ikke være rigtigt, at man på baggrund af enkelte personer skaber så negativ en holdning til alle tjetjenere. Og ved at kommunen fravælger bestemte grupper på forhånd, får man end ikke muligheden for at bevise det modsatte. Det er synd, især fordi de fleste tjetjenere bevidst har valgt Danmark som beskyttelse mod de hårde forhold, man levede under. Man kendte til Danmark grundet Dansk Røde Kors, som hjalp tjetjenerne under krigen med mad, medicin, tøj og andre fornødenheder.

Borgmester H.P. Geil siger, at grunden til, at Haderslev Kommune fravælger tjetjenere, er, at  tjetjenere er problematiske og svære at integrere. Han mener, det skyldes, at vi tjetjenere generelt er mere skeptiske overfor systemet end gennemsnittet, og at vores baggrund har gjort os skeptiske overfor, hvem der er venner og hvem der er fjender. JA, mit folk har gennem de seneste 300 år levet under fjendtlighed og undertrykkelse. Det er svært at glemme på små 5 til 10 år. Derfor synes jeg også, det er urimeligt, at kommunerne viser deres negative indstilling overfor folk, der har brug for hjælp. Det bidrager i hvert fald ikke til mere integration.

Er der virkelig forskel på nationaliteter, når det handler om integration? Er det tjetjenere, der er dårlige til integration, eller er det kommunerne, der ikke kan finde ud af at integrere tjetjenere?

Hvor er de ”gode” historier?

Jeg er 23 år. Jeg flygtede sammen med min familie fra Tjetjenien, da jeg var 11 år gammel. Jeg kunne hverken dansk eller engelsk, og det samme gjaldt mine forældre og søskende. Jeg startede i 6. klasse (kan I forestille jer at skulle gå i skole og lære uden at kunne forstå det sprog, der bliver undervist på?).  Der er gået 12 år siden, men jeg kan stadig huske, hvordan det var, og hvordan jeg kæmpede for at nå mit mål. I dag læser jeg økonomi på Syddansk Universitet i Odense, og så hjælper jeg gennem Tjetjensk Ungdomsforening, hvor jeg er formand, andre tjetjenske flygtninge med at finde en plads i det danske samfund. Min far, som er uddannet journalist i Tjetjenien, har arbejdet hos pelsvirksomheden Kopenhagen Fur i 10 år, mens min mor har taget en HG i Danmark og søger arbejde.

Jeg kender en hel del tjetjenske unge, der studerer ved danske universiteter. Fem af dem læser på Syddansk Universitet, to på KU, tre på CBS, og en række, der læser i Aarhus og Aalborg.

Ramzan Dabaiev, 24 år, studerer på CBS og hjælper de tjetjenske flygtninge gennem Tjetjensk Ungdomsforening, hvor han er næstformand. Alihan Akhmadov, 19 år, er bestyrelsesmedlem i foreningen, arbejder, læser på HTX og har planer om at tage en lang videregående uddannelse. Islam Islamov, 22 år, har lige afsluttet vagtkursus og er nu i arbejde.

Derudover har vi Rajbek Bisultanov, en 20-årig tjetjener fra Herning, der kæmper for Danmark i brydning og er kåret som den bedste i Norden. Dette er blot nogle få eksempler på de mange succeshistorier.

Urimelige krav

De ældre tjetjenere kæmper også og måske hårdere, end vi unge gør, for at lære sproget og finde deres plads på arbejdsmarkedet. Jeg kender flere historier om, at tjetjenske flygtninge eller flygtninge generelt har svært ved at finde arbejde, fordi de fleste arbejdspladser kræver gode sprogkundskaber, erfaring og uddannelse.  De fleste tjetjenere er højtuddannede hjemmefra, men for at arbejde som læge, økonom eller journalist i Danmark er der krav om, at man skal tage sin kandidat om igen. Det er urimelige krav til nyankomne flygtninge, og det er her, kommunerne bør hjælpe. Grunden til, at vi ser mindre succes hos ældre, er desuden, at man som ældre flygtning har sværere ved at lære et helt nyt sprog og forholde sig til et nyt system samt en anden kultur og traditioner. Det betyder dog ikke, at de ældre flygtninge ikke har lyst - det er bare svært at ændre, hvad man har været vant til gennem størstedelen af sit liv.

At være integreret betyder ”at være en del af et større hele”. Bemærkninger som: ”De skal have et arbejde, de skal kunne sproget, de skal have en uddannelse - først efter alt dette er de godt integreret” er gennemgående termer i den offentlige diskussion. Hvis alle de nævnte eksempler ikke er dokumentation for, at tjetjenere kan integreres, hvad er de så?

Jeg opfordrer kommunerne til at hjælpe i stedet for at være så negativt indstillet overfor tjetjenere og andre befolkningsgrupper på grund af nogle få dårlige oplevelser. Og jeg vil meget gerne hjælpe kommunerne gennem vores forening, hvis de kan bruge vores hjælp.