Klumme/
En ny generation medarbejdere og en ny arbejdskultur
Klumme/
En ny generation medarbejdere og en ny arbejdskultur
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk
Prøv at tænk tilbage til den dag du havde din allerførste arbejdsdag som ung og nyuddannet. Kan du huske sommerfuglene i maven samtidig med, at der var lidt nervøsitet for, hvordan du mon blev modtaget af dine nye kolleger? Hvilke forventninger var der til dig?
Husk den følelse, når du møder en ny ung kollega. For sådan har de nye unge medarbejdere det også i dag. Dem, som vi også omtaler som Generation Z. Disse unge kommer mere og mere ud på de forskellige arbejdspladser i vores sundhedsvæsen - hvilket tvinger ledelserne og os som politikere til at være med til at udvikle de arbejdspladser, som vi i sidste ende har ansvaret for. For mig personligt ser jeg dem som et friskt pust.
De unge har en anden forventning til arbejdsmarkedet, og hvad arbejdspladsen kan/skal tilbyde af fleksibilitet, udvikling og videreuddannelse, og de har også klare forventninger til det sociale liv på arbejdspladsen.
Jeg selv arbejder sammen med nogle fantastiske unge sygeplejersker, som brænder for deres fag, udvikling og fællesskabet. Ønsket om fleksibilitet kommer også meget mere til syne i denne generation, hvilket jeg som Millennial ser som forfriskende.
Jeg kan huske, da jeg selv startede på mit første arbejde som nyuddannet social- og sundhedsassistent på en afdeling, hvor jeg endda havde været i praktik under min uddannelse. Det var overvældende at stå der på afdelingen, som 25-årig med en hel frisk autorisation fra Sundhedsstyrelsen - klar på at komme i gang og lære noget, men samtidig også spændt. Hvilke kompetencer ville jeg mon få tilegnet mig, og hvilke udviklingsmuligheder var der?
Alt begyndelse er hård. Der er så mange nye indtryk, rammer og kulturer samt arbejdsmetoder og fagudtryk, som man pludselig skal håndtere.
Når jeg snakker med nogle af de nyuddannede på vores sygehuse/psykiatrien eller vores sociale bosteder, så er noget af det vigtigste for dem, en god og ordentlig introduktion samt tiden og muligheden for at komme ind på arbejdspladsen som “ny i job”.
Fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdsplan
De unge efterlyser i langt højere grad fleksibilitet til at kunne balancere meget mere mellem arbejdsliv og privatliv med plads til børn og fritidsinteresser. De har et stort ønske om, at de ikke skal leve for at arbejde, men arbejde for at leve, hvorfor det er vigtigt med indflydelse på egen arbejdsplan og fleksibilitet til at kunne tilgodese den enkeltes behov.
Men hvordan kan vi som arbejdsgivere udvikle og højne arbejdspladserne, så vi tilgodeser den nye generation?
Jeg tænker, at vi bliver nødt til at arbejde med flere ting:
- Arbejdsbelastning: Mange sundhedsprofessionelle oplever en høj arbejdsbyrde og lange arbejdstider. En mere afbalanceret arbejdsbyrde og ordentlig planlægning kan hjælpe med at forbedre dette.
- Arbejdsmiljø: Et sikkert og støttende arbejdsmiljø er vigtigt for sundhedsprofessionelle. Dette kan omfatte bedre udstyr, træning i håndtering af stress og støtte fra ledelsen.
- Anerkendelse: Sundhedsprofessionelle skal have retfærdig løn og anerkendelse for deres værdifulde bidrag til samfundet.
- Karrieremuligheder: Muligheder for videreuddannelse, specialisering og karriereudvikling er vigtige for at fastholde og motivere sundhedsprofessionelle.
- Arbejdsbalance: Sundhedsprofessionelle har ofte udfordringer med at opretholde en balance mellem arbejde og privatliv. Fleksible arbejdstidsordninger og støtte til at håndtere stress kan hjælpe med at forbedre dette.”
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.