For nemheds skyld kalder man hele processen for overenskomstforhandlinger, i år OK24, men i modsætning til hvad man skulle tro ud fra den gængse omtale, er det ikke overenskomster, der over de seneste par uger er aftalt i de tre store forlig på henholdsvis statens, kommunernes og regionernes område.

Overenskomster indgås mellem fagforeninger og deres respektive arbejsgivermodparter, og det er de så i gang med nu. Hvad der skete med de tre store forlig, var derimod, at man aftalte vilkår og rammer for de individuelle overenskomster. De udestår stadig.

Det statslige område er mest tydelig i ordvalget og kalder sine to forligstekster “Resultatet af forhandlingerne mellem finansministeren og” de henholdsvise modparter  Centralorganisationernes Fællesudvalg og Akademikerne, idet statens område som det eneste af de tre har delt aftalerne op i to. Begge beskriver helt på samme måde, hvad det handler om: “Overenskomster og aftaler fornys for en periode af 2 år fra den 1. april 2024”, står der, og det er så det, fagforeningerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg og Akademikerne efterfølgende er i gang med.

På det kommunale område kalder man ligefrem sit forlig for “Aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2024”, altså udtrykkeligt en aftale om de aftaler der skal indgås, og i indledningen udpensles enigheden til, at “overenskomster og aftaler inden for det kommunale område fornys for perioden 1. april 2024 - 31. marts 2026 på nedennævnte vilkår”. Vilkår der oplistes i et 18 siders protokollat plus 24 siders bilag.

Det regionale område kalder sit forlig for “Aftale mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftalefornyelse pr. 1. april 2024” og benytter så ellers samme ordvalg i indledningen som det kommunale område. RLTN står for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Forhandlingsfællesskabet er paraplyorganisation for 48 fagforeninger på både det kommunale og regionale område under FOA-formand Mona Striibs myndige ledelse. Det var derfor et alvorligt brud på det interne hierarki, da 3F i lørdags tog ordet på alles vegne og udsendte en pressemeddelelse om, at nu var det kommunale forlig i hus. Endda på et tidspunkt da det endnu ikke var det, altså i hus.

Men selv hvis det havde været rigtigt, og 3F ikke havde været nødt til at trække sin pressemeddelelse tilbage, tilkom det under alle omstændigheder ikke 3F at være de første til at fortælle om forliget, og formanden for 3F Offentlig, Lydia Callesen, var tydeligt ikke tilpas med at skulle forklare sig. Hun gjorde det da heller ikke på anden måde end ved at kalde det en fejl.

Udadtil håndterede Mona Striib overskudsagtigt 3F’s faux pas som en ubetydelighed, på de indre linjer næppe helt så afdæmpet. Med otte gange så mange medlemmer i FOA som i 3F Offentlig er der da heller ingen tvivl om, hvem der har førsteretten til pladsen for bordenden. Og oppe forrest sammen med KL’s Michael Ziegler, da forliget blev præsenteret.