Privatiseringer, konkurrenceudsættelse og optimering har været et vilkår for udviklingen af stat, regioner og kommuner siden 1980’erne, hvor New Public Management, NPM, gik sin sejrsgang i vores del af verden. I dag er det tilsyneladende blevet helt umuligt at forestille sig, at det offentlige, det fælles, det som vi betaler skat til, selv skulle kunne opfinde, producere og vedligeholde en eller anden struktur eller funktion

Det blev helt tydeligt i februar, da det gik op for KL, at det konstant optimerede (læs nedsparede) Datatilsyn havde begået en afgørelse, der (igen) klart fortalte KL, at kommunerne ikke kunne bruge Googles software og Cromebook-computere i undervisningen, med mindre de kunne få Google til at lave sin software om, hvilket er yderst usandsynligt. 

Google Workspace, der sidder i de fleste kommuners folkeskoler og gymnasier, fordi det er digitalt og engang virkede moderne, strider mod databeskyttelsesreglerne fra GDPR og det fik KL at vide allerede for to år siden, da samme Datatilsyn simpelthen forbød brugen af Cromebooks, indtil der var styr på sagerne. KL svarede med en frygtelig masse paragraffer og tusindvis af sider papir, så kunne de gnave lidt i dem hos det underfinansierede Datatilsyn, for kommunerne følte sig så sikre på, at det hele nok ville falde ned igen, at de end ikke har haft en Plan B i form af et software-alternativ, der hørte hjemme i Danmark og som ikke har en forretningsmodel, der bygger på at skovle data ind om børn. 

Da Datatilsynet var færdig med at læse de mange sider, nåede det altså til samme konklusion som sidst: Det må I ikke! 

KL: Folketinget må løse det

KL’s reaktion var episk og forudsigelig: Vi vil og kan ikke overholde loven, så vi må straks lave den om, for ellers ender vi med “meddelelsesbog og blyant”, som Martin Damm, formand for KL og borgmester i Kalundborg, sagde til Version2. 

Men KL nøjedes ikke med at gå til pressen. Kl har skrevet et brev med meget store bogstaver direkte til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, digitaliseringsminister Marie Bjerre og justitsminister Peter Hummelgaard, hvor de simpelthen hævder, at hele det digitale Danmark vil gå i stå, hvis ikke Folketinget straks giver de amerikanske techgiganter Google og Microsoft lov til at gemme, bruge og behandle data om os, der bruger produkterne. 

“Ultimativt må kommunerne på en lang række områder helt afholde sig fra at arbejde med digitale redskaber, før der er udviklet helt nye produkter til markedet. Det vil sætte den offentlige sektor langt bagud”, skriver kommunerne, og det værste ved det er, at de har fuldkommen ret. 

Men det er ikke Googles eller Microsofts skyld. Det er politikerne, der må bære det ansvar. 

For når der ikke er nogen “nye produkter” på markedet længere, er det fordi politikerne har ønsket det sådan.

NPM-tankegang har drevet digitaliseringen

Digitaliseringen af Danmark har fra starten været drevet af førnævnte NPM-tankegang om privatiseringer, konkurrenceudsættelse og optimering og har skabt et system bestående af tusindvis af jurister, økonomer og konsulenter, hvis eneste formål her i livet er at skrive komplicerede udbud og kontrakter, som man så forestiller sig det private erhvervsliv helt automatisk vil overholde til punkt og prikke, mens man helt bevidst arbejder på at fjerne enhver konkret tidligere offentligt ejet kompetence. 

Og jeg tror, det er derfor det digitale Danmark endt som et ekstremt dyrt forkontor i Silicon Valley i stedet for den strømlinede og effektive dansk administration, vi lader som om vi har. 

For sådan har det ikke altid været. 

I 1972 lavede KL Kommunedata. Kommunedata stod for en række solide it-løsninger lavet af egne, kommunalt ansatte medarbejdere på danske maskiner og ville sikkert have kunnet levere de “nye produkter”, som KL i dag savner, men nu er det for sent: Kommunedata kom til at hedde KMD og var indtil marts 2009 ejet af Kommune Holding A/S, en bizar konstruktion, hvor kommunerne, opmuntret af Folketinget og fyldt med hellig NPM-ild, nu lod som om de var rigtige virksomheder og ikke bare forvaltere af “det fælles”.

KMD bliver solgt til den globale kapitalfond EQT for 2-3 miia. kr., og provenuet fra salget lagt ind i Kombit, endnu et “firma” med et formål: At konkurrenceudsætte det tidligere Kommunedata og bryde dets monopol. Det må siges at være lykkedes til fulde. 

Vi står et skidt sted nu

Og jo, kære læser, jeg ved godt, at Kombit ikke har været direkte involveret i kommunernes valg af Google Workspace, og jeg ved også at Kommunedata sikkert var tung at danse med dengang, men jeg ved også, at vi står et skidt sted nu, hvor vi giver køb på egne principper. Måske skulle vi overveje at genopføre Kommunedata eller i det mindste sikre, at vi kører det fælles og især vores børns barndom og skole udenom firmaer, der lever af reklamer og Big Data? 

Og er det ikke netop det, politikerne har råbt op om længe – at børnene ikke skal være forsøgskaniner for Big Tech?

Så kære KL, Mattias Tesfaye, Marie Bjerre og Peter Hummelgaard: Få nu slukket for NPM-tankerne og få Danmark på ret spor igen. Det bliver ikke nemt, det kommer til at koste penge, men det er helt nødvendigt. 

Vi trænger til det, der på digitalt hedder “hard reset” – en genstart af hele systemet, hvor vi tænker os om, smider det ud, der ikke dur, og får bygget noget nyt. 

Det skylder I ærlig talt vores børn og vores samfund.

Og måske er meddelelsesbog og blyant slet ikke det værste sted at starte?