I en tid, hvor uddannelseslandskabet omdannes med en hastighed, der overstiger tidligere generationers forestillinger, er civilsamfundet blevet en afgørende aktør i formningen af fremtidens skole. Mens uddannelseseksperter og vi som politiske beslutningstagere ofte er i fokus, bør vi ikke undervurdere den transformative magt, som frivillige organisationer, forældregrupper og lokalsamfundet som helhed har på skolen.

Uddannelse handler ikke længere kun om at fylde elevernes hoveder med fakta, men snarere om at udstyre dem med de færdigheder og værdier, der kræves for at lykkes i et komplekst samfund, og her spiller civilsamfundet en afgørende rolle i fremtidens skole. Mens lærerne fortsat er rygraden i uddannelsessystemet, kan det omkringliggende samfund bringe ekstra ressourcer til, der kan supplere skolens undervisning.

En af de mest anvendte måder, hvorpå civilsamfundet bidrager til skolen, er gennem frivilligt arbejde. Frivillige organisationer og enkeltpersoner har gennem de sidste mange år tilbudt ekstraundervisning, mentorordninger og andre støtteprogrammer, der har suppleret skolens undervisning og hjulpet eleverne med at trives og lykkes. Disse ekstra ressourcer kan være afgørende for elever, der har brug for ekstra støtte eller inspiration. Vi ser det fx med Røde Kors der laver lektiehjælpscafe, skolevenner der understøtter det daglige arbejde i klassen og en række andre tiltag. Fælles for dem er, at de er drevet af ildsjæle, som brænder for at gøre en forskel for børn og unge.

En mere inkluderende skolekultur

Forældreengagement er også en vigtig del af civilsamfundets rolle i skolen. Når forældre er aktive i deres børns skoleliv, skaber de en stærkere relation mellem hjemmet og skolen, hvilket kan forbedre elevernes trivsel og faglige præstationer.

En af de nyere spillere på banen er lokalsamfundet, som i en stadig højere grad er en del af skolernes succes. Samarbejdet med lokale virksomheder, kulturelle institutioner og andre organisationer giver eleverne mulighed for at lære uden for klasseværelset og se, hvordan uddannelser kan anvendes i den virkelige verden. Disse partnerskaber kan også give skolerne direkte adgang til ressourcer og ekspertise, der ellers ikke ville være tilgængelige. Det kan blandt andet ske gennem praktikforløb, hvor virksomheder skaber meningsfulde læringsoplevelser, der går ud over klasseværelset.

Senest kan det ses i forslaget til den nye folkeskoleaftale, der blev præsenteret for nogle uger siden. Her tillægges den praksisnære undervisning en stor værdi - ikke mindst i form af juniormesterlære-ordningen. 

Omend denne repræsenterer et opgør med enhedsskolen som vi har kendt den gennem flere årtier, så giver den mulighed for, at flere elever får en skoletid, der opleves meningsfuld. Dermed får civilsamfundet også en aktiv rolle i forhold til både inklusion og mangfoldighed i skolen. Gennem indsatser, der er rettet mod at støtte elever fra forskellige baggrunde og evnen til at fremme dialog og forståelse, bidrager både frivillige aktører, og virksomheder - til at skabe en mere inkluderende skolekultur, hvor alle elever kan trives og lykkes.

En skole der passer til det samfund vi omgiver os med

Der er dog stadig et stykke vej endnu, da der mangler en ikke så ubetydelig detalje - afgangsprøverne.

Man kunne jo drømme om at fremtidens afgangsprøver gav mulighed for en større diversitet i præsentationsformerne. Og måske endda at de lokale partnerskaber kan være med til at sætte en retning for dette. 

Vi bør være optaget af at lave en skole der passer til det samfund vi omgiver os med - fremfor et system som vi selv har skabt og fortsat fodrer.

Derfor er civilsamfundets rolle i fremtidens skole afgørende for at skabe et rigere, mere inkluderende og mere engagerende læringsmiljø for alle elever. Ved at samarbejde med skoler, forældre, lokalsamfund og politiske beslutningstagere kan civilsamfundet være med til at forme en uddannelse, der ikke kun forbereder eleverne til fremtiden, men også styrker samfundet som helhed.