I Irland førte en borgersamling til en historisk ændring af landets abortlovgivning. I Frankrig har en række borgersamlinger medvirket til, at der er blevet nedsat et permanent borgerting, der skal rådgive det franske parlament i de største, politiske beslutninger.

Og herhjemme har landets første borgersamling, der fandt sted i 2019, medvirket til, at der er kommet hul på den betændte konflikt omkring biltrafik og parkering i Københavns middelalderby også kaldet Ældre Indre By. Her møder borgersamlingens markante anbefalinger, en reduktion af biltrafikken i på 75pct. og en reduktion af p-pladser på mellem 80 og 90 pct., stor opbakning politisk.

Siden den første borgersamling i 2019 har konceptet for alvor fået gang på jord. 13 er afviklet, og flere er på vej.

Johan Galster er partner og ekspertrådgiver i We Do Democracy, der står bag de mange borgersamlinger i Danmark.

Han forklarer, at borgersamlinger repræsenterer succesfuld borgerinddragelse.

- Jeg tror, borgersamlinger er et meget godt eksempel på, hvordan hverdagseksperterne kommer til sin ret. Den går egentlig begge veje. Til borgersamlinger føler borgerne sig hørt og får samtidig lov til at blive klogere på, hvordan politikere og eksperter arbejder, forklarer han.

- Samtidig får politikerne også indblik i den repræsentative befolkning og ikke kun dem, der plejer at møde op til borgermøder. På den måde får vi nuanceret processen, så den ikke er bagud på forhånd.

Anbefalinger påvirker politiken

En af de kommuner, der sidste år gjorde brug af en række borgersamlinger, er Greve Kommune.

Her fik 36 borgerrepræsentanter mulighed for at sætte deres præg på kommunens klimapolitik, og efter en række samlinger endte det med fem anbefalinger og 27 forslag.

- Vi har vedtaget delmål, og de endelige resultater kommer til sommer. Allerede nu kan vi se, at forslagene kommer til at have stor indflydelse og har potentiale til at blive klimaplanens DNA, fortæller Julie Torsbjerg Lynge, klimakoordinator, Greve Kommune.

Blandt andet arbejder Greve Kommune på en strategi for udrulning af ladestandere på baggrund af borgersamlingernes anbefalinger.

Og så er byrådets vision for de næste fire år navngivet efter klimaborgersamlingens anbefaling:  ”Naturligvis Greve” indeholder et tema om bæredygtig kommune og aktiv inddragelse.

Samtidig har Teknik- og Miljøudvalget bedt administrationen om at inkludere anbefalingerne i den kommende affaldsplan.

- Det er et setup, der gør, at man giver sin kommunale kommunikation et ekstra tjek, og det er meget sundt. Vi stiller ikke nogen garantier overfor borgerne, men vores samlinger viser jo, at der bliver skabt en faglig dialog, og i vores tilfælde fører det til konkrete tiltag, siger hun.

Fordele og ulemper

Cirka tusinde borgere i en kommune får muligheden for at tilmelde sig til borgersamlingen. Herefter skal en lodtrækning sikre et så repræsentativt snit som muligt.

Heraf udvælges de 36, som mødes fysisk i en række weekender og kommer frem til en nogle anbefalinger og forslag.

Anne Tortzen er ph.d., leder af Center for Borgerdialog og ekspert i borgerinddragelse og har stor indsigt i borgersamlinger både internationalt og nationalt.

Ifølge hende er der behov for demokratisk fornyelse, og her kan borgersamlinger et bud. Men der er også en risiko forbundet med at lade borgersamlinger stå for fornyelse alene.

- Først og fremmest er borgersamlinger langt bedre end de traditionelle borgermøder. Vi får skabt et rum af forskellighed, får givet folk noget vidensgrundlag og tiden til en grundig dialog, siger hun og tilføjer: 

- Men en svaghed ved borgersamlinger ift. at udvikle tilliden mellem

borgere og politikere er overleveringen af forslag til det repræsentative politiske system. Her bliver det komplekst, fordi politikerne skal tage en masse hensyn, og forskningen viser, at så kan borgernes forslag kan blive nedtonet.

Skal styrke tilliden

Johan Galster forklarer, at man i borgersamlingerne forsøger at klæde borgerne så godt på så muligt.

- Vi giver et mandat. I mandatet står der tydeligt, at politikerne er forpligtet til at igangsætte borgersamlingen, modtage og svare på anbefalingerne og så igen følge op på det efter 12 og 24 måneder, så man som borgere ved, hvad der sker, så det ikke bare ender på rådhuset, fortæller Johan Galster.

Han forklarer, at medlemmerne af en borgersamling hverken skal designe eller beslutte noget, men skal ses som en slags kommission af hverdagseksperter, der rådgiver.

- Vi har kun oplevet at borgerne tilkendegiver at de opnår øget tillid til system og politikere. Det samme billede tegner sig i forhold til embedsværkets og politikernes oplevelse af borgerne som afbalancerede rådgivere, siger han.

Behov for noget mere konkret

Ifølge Anne Tortzen viser forskning, at borgerne gerne vil arbejde konkret for at gøre en forskel i deres hverdag, og derfor skal kommunerne være forsigtige med at låse sig fast på borgersamlinger som det eneste rigtige i den demokratiske fornyelse.

Hun peger her på, at særligt unge foretrækker at blive involveret på en konkret og hverdagsnær måde.

- Helt overordnet skal vi gå mange forskellige veje. Det handler om at åbne for deltagelsesformer, der er knyttet direkte til borgernes hverdag. Man skal væk fra den trivielle deltagelse og give borgerne indflydelse på det, som er vigtigt for dem. For eksempel udviklingen i deres lokalområde.

Ifølge Anne Tortzen kunne en oplagt arena for mere demokratisk indflydelse til de unge være hverdagen i skolen.

- Unge mennesker i Danmark har en utrolig stor viden, men en meget lav politisk selvtillid. Vi har et sundt demokratisk skolesystem, så hvorfor ikke give eleverne noget reel indflydelse der, så vil man muligvis over tid kunne påvirke dem som voksne.

Anne Tortzen peger på Gentofte Kommune og andre kommuner, der gennem et midlertidigt politisk udvalg inviterer borgere og andre interessenter til – i samarbejde med valgte politikere - at give nye bud på, hvordan udfordringer på fx velfærds- og klimaområdet bedst kan løses.