Mange kommuner har valgt at ansætte en borgerrådgiver, der kan hjælpe og støtte borgerne i mødet med forvaltningen. Siden en ændring af kommunestyrelsesloven i 2009 har byråd haft mulighed for at oprette en borgerrådgiverordning, som gør borgerrådgiveren formelt uafhængig af både udvalg, borgmester og kommunaldirektør. 

Efter den ordning kan en borgerrådgiver udover at hjælpe borgerne også føre tilsyn med forvaltningen på vegne af byrådet. Kommunerne kan dog også oprette en ordning, hvor målet fortsat er at hjælpe borgerne, men hvor borgerrådgiveren ikke er fri af forvaltningen. 

En nyere sag om Fredericias borgervejleder viser, hvordan tvivl om uafhængighed kan skade tilliden mellem kommune og borgere snarere end det modsatte. For hvem arbejder borgerrådgiveren egentlig for?

På Fredericia Kommunes hjemmeside blev borgere indtil for nylig præsenteret for “din uafhængige borgervejleder”. Siden blev titlen slanket til det mindre autonome “din borgervejleder”, og i slutningen af marts blev stillingen ledig.  

Efter anklager om illoyal adfærd, for at have overfuset og intimideret en medarbejder i forvaltningen og stillet borgere ydelser i udsigt er borgervejlederen ikke længere på kommunens lønningsliste. Ifølge kommunen efter “gensidig aftale”.

Kommunens ansigt

Uanset hvilken model eller betegnelse borgerrådgiverne fungerer under, har de en berettigelse, mener ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Peter Kristian Hjaltason, som forsker i, hvilken betydning borgerrådgivere har for borgerne. 

Ifølge ham kan de både være med til at sikre en god dialog, og at kommunen overholder reglerne.

- De kan være et ansigt på kommunen over for borgerne og hjælpe dem, når kommunen er på afveje. Og de kan sørge for, at borgernes sager bliver undersøgt godt nok, så de får det, de har krav på, siger han.

Den enkelte borger vil næppe være opmærksom på, om borgerrådgiveren har formel uafhængighed, mener han, men det kan være med til at skabe respekt omkring funktionen i forvaltningen, hvis kommunaldirektøren ikke har magt til at fyre vedkommende. 

Et spørgsmål om troværdighed

For borgerrådgiver i København Johan Busse er det afgørende, at borgerrådgiveren er frisat fra direktionen. Det er nemlig ikke ualmindeligt at møde modstand fra forvaltningen, eller at borgerrådgiveren bliver italesat som en del af problemet i stedet for en del af løsningen. Nogle af de groveste eksempler er forvaltninger, der har villet blande sig i, hvad en borgerrådgiver skulle skrive i sin årsberetning til byrådet, fortæller Johan Busse.

- Som uafhængig kan man sige, at det er ikke noget, vi kan diskutere. En afhængig vil stå svagere, siger han.

Borgerrådgivere fra hele landet deler deres erfaringer og viden i et uformelt netværk af uafhængige borgerrådgivere, som København for tiden varetager sekretariatsfunktionen for. Adgangsbilletten til netværket er uafhængighed. Titlen er ikke nok. 

Der må ikke være tvivl om, hvorvidt en borgerrådgiver kan være bundet af usaglige hensyn. Det kan underminere funktionens troværdighed i forhold til borgerne, mener Johan Busse.

Uafhængighed var en stramning 

Henover februar og marts kunne Fredericias borgere læse i det lokale dagblad, at deres borgervejleder først var blevet kaldt til tjenstlig samtale hos kommunaldirektøren, siden modtog en advarsel og senest, at borgervejlederen havde fået en fyreseddel. 

Da borgervejlederen tiltrådte i april 2017, lød det ellers fra kommunen, at “Borgervejlederen arbejder uafhængigt af den kommunale administration og refererer direkte til Fredericia Byråd.” 
Men som forløbet har vist, har det været så som så med uafhængigheden. Det er kommet bag på borgerne, som er blevet præsenteret for en uafhængig borgervejleder. Og det er nok en stramning, erkender borgmester Steen Wrist (S).

- Det er måske lige hårdt nok sagt, at han er uafhængig. Man har i hvert fald skruet den en tak for meget, siger han med henvisning til, at borgervejlederen ifølge ansættelseskontrakten reelt refererer til direktionen. 

Det har skabt en falsk forventning hos borgerne, og borgmesteren erkender, at det har slået skår i tilliden, som det vil tage tid at genopbygge. 

- Når man har læst og hørt noget andet, så lider tilliden et knæk, siger han.

Han mener selv, at det er en svaghed ved ordningen, at borgervejlederen kan blive kaldt til samtale hos kommunaldirektøren, men hvilken konstruktion den skal fortsætte efter, er endnu ikke besluttet. 

Enhedslisten foreslog på et byrådsmøde 21. marts at skrive borgerrådgiveren ind i kommunens styrelsesvedtægt som uafhængig af forvaltningen. Men efter ændringsforslag fra borgmesteren blev det i stedet besluttet at lade økonomi- og erhvervsudvalget stå for en evaluering af den eksisterende funktion med henblik på at indstille eventuelle ændringer til byrådet. 

- Jeg er interesseret i, hvad der ellers er. Der er også kommuner, der er gået sammen om en ordning. Inden vi laver en ny model, skal vi kigge ud i landskabet, siger Steen Wrist og slår fast, at han først og fremmest er interesseret i at finde en ordning, der giver tillid hos borgerne. 

At ændre en borgerrådgiverfunktion til en ordning, der sikrer formel uafhængighed, er dog ikke i sig selv nogen garanti for et bedre tilsyn eller en stærkere borgerrådgiver, mener Peter Kristian Hjaltason fra Københavns Universitet. 

Udvidet borgerservice

- Det er en forbedring, men det skaber ikke kæmpe forandringer for borgerne, siger han. 

Mange borgerrådgivere sidder alene på posten, så selvom flertallet af dem i princippet har ret til at føre tilsyn med forvaltningen, fx at tage sager op af egen drift eller inspicere skoler og døgninstitutioner, er der stort set ingen, der gør det. Tiden bliver først og fremmest brugt på borgerne, fortæller han. 

Samtidig er rammerne for, hvad en såkaldt 65e-borgerrådgiver må beskæftige sig med, klart afgrænsede. Nogle kommuner har valgt at lægge andre opgaver, fx sekretærfunktioner, hos borgerrådgiveren, og det må man stoppe med, hvis man vælger 65e-modellen.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at borgerrådgiveren i praksis er uafhængig af forvaltningen og har opbakning til også at kunne være kritisk over for forvaltningen. Ellers udnytter man ikke funktionens fulde potentiale, mener Peter Kristian Hjaltason.

- Så er det lidt ligesom at have en udvidet borgerservicefunktion, hvor man kan få hjælp til at få forklaret sine rettigheder og kontakt til den rigtige medarbejder, men ikke meget andet, siger han. 

Så længe “borgerrådgiver” ikke er en beskyttet titel, er der ikke noget, der forhindrer en kommune i at have en funktion, der mere er en kransekagefigur end en egentlig borgerrådgiver med tilsynskompetence. Og det er ikke et utænkeligt scenarie, mener han.

-  Det kunne jeg godt forestille mig, at der er nogle, der gerne vil, siger Peter Kristian Hjaltason. 

Sådan vil Fredericias borgmester dog ikke betegne kommunes borgervejleder.  

- Så meget vil jeg ikke nedgradere den funktion, vi har i dag. Mange har været glade for den hjælp, de har fået. Så det har ikke bare været en kransekage-figur. Det har ikke været ligegyldigt, siger Steen Wrist.