Digitalisering har flyttet sig fra primært at være et internt redskab i kommunerne til også at være dybt integreret i helt borgernære services, fx chatbots i borgerservice eller virtual reality til træning af borgere med angst. Derfor er det også blevet afgørende, at borgerne involveres i prioriteringer om digitalisering, så digitaliseringens formål, fokus og konkrete teknologivalg opleves relevant i et borgerperspektiv.

”Det skal række hele vejen ud til borgerne, og det skal også række i lang tid, så der er nogle ret store beslutninger, som skal tages om det digitale. Jeg er optaget af, hvordan vi tager gode beslutninger om digitalisering og fører dem ud i livet på en måde, hvor det ikke koster hele budgettet” (Borger 1 i Rødovre).

Rødovre Kommune har lagt stor vægt på netop borgerperspektivet i et nyligt afsluttet opgaveudvalg om digitalisering med deltagelse af ti borgere/virksomheder, fem kommunalbestyrelsesmedlemmer samt forvaltningen i en understøttende funktion og undertegnede som moderator. Undervejs blev bl.a. Seniorråd, Handicapråd, Udsatteråd og eksterne oplægsholdere også inviteret til udvalgte møder.

Mod til prioritering

Opgaveudvalgets formål var at drøfte og formulere anbefalinger til kommunalbestyrelsen om forskellige dele af digitaliseringens dilemmaer som digital inklusion, dataetik, kunstig intelligens, velfærdsteknologier mv.

Opgaveudvalgets anbefalinger viste, at borgerne er klar til, at langt større dele af den kommunale service og kommunikation kan foregå digitalt, så længe der på anden vis bliver taget hånd om mindretallet af ikke-digitale borgere.

”Hvis de fleste er digitale, skaber vi plads til dem, der ikke er digitale” (Borger 2 i Rødovre).

Borgerne i Opgaveudvalget efterspurgte også mod hos kommunalpolitikerne til at prioritere digitale løsninger på områder, hvor gevinsterne for borgerne, medarbejderne eller kommunens økonomi er særligt store. Borgernes opbakning er et meget vigtigt rygstød, når politikerne og forvaltningen skal prioritere mellem digitale, analoge og hybride løsninger på konkrete velfærdsopgaver som genoptræning af knæ eller vedligeholdelse af veje. I den situation kan kommunen nemt blive for forsigtig i misforstået hensyn til borgerne.

Borgerne skal med

Formatet med at samle politikere, borgere/virksomheder og forvaltning om digitale dilemmaer i et opgaveudvalg har haft flere positive effekter. Dels har det skabt en god fortrolighed at mødes flere gange i varierede mødeformer- og steder, og dels er alle parter blevet løsnet lidt fra deres formelle positioner som politikere, borgere, virksomheder og forvaltning ved i fællesskab at udforske digitaliseringens muligheder og faldgruber. Som politiker kan det endda være en befrielse ikke altid at skulle beslutte noget, men blot sammen blive klogere på et lidt svært, men vigtigt emne som digitalisering.

Opgaveudvalget om Digitalisering har således for Rødovre Kommune været en praktisk måde at overkomme de fire barrierer for digitalisering på den lokalpolitiske dagsorden (rolleforståelse, interesse, indsigt og risiko), som denne klummes forfatter har identificeret i en forskningsartikel trykt i Scandinavian Journal of Public Administration Vol. 27 No. 4 (2023).

Naturligvis er der mange andre og mindre ressourcekrævende måder at få digitalisering på den lokalpolitiske dagsorden og at skabe større træfsikkerhed i valget mellem analoge, digitale og hybride services. Uanset tilgang synes nøglen dog at være at få borgerne med ombord, i stedet for at gøre sig antagelser om, hvad borgerne tænker og prioriterer om digitalisering og konkrete digitale løsninger. Det gode er, at borgerne faktisk gerne vil bidrage, hvis de bliver inviteret og deres input taget alvorligt.

”Det var en god anledning til både selv at blive klogere og kunne byde konstruktivt ind med input. Jeg håber det kan være med til at skabe noget fremdrift og at hjælpe beslutningstagere og forvaltning på vej i digitaliseringen” (Borger 3 Rødovre).