I disse uger forhandler politikerne intenst om regeringens stort anlagte uddannelsesreform, der blandt andet vil indføre en ny ungdomsuddannelse ved navn EPX.

Regeringen har i samme ombæring lagt op til at nedlægge de kommunale 10. klasser. Et forslag som – hvis det bliver til virkelighed – vil få store konsekvenser for de unge, der i dag bliver løftet fagligt og socialt i 10. klasse, og som for en stor dels vedkommende kommer fra mindre ressourcestærke hjem.

Men ikke nok med det: Hele reformen hviler på nogle økonomiske antagelser, som er så usikre, at det er nødt til at blive sagt højt.

10. klasserne skal finansiere EPX’en

Inden for uddannelsesverdenen er det meget svært, hvis ikke umuligt, at opdrive ét godt fagligt argument for at nedlægge 10. klasserne. De løfter eleverne, gør dem afklarede i forhold til fremtidigt uddannelsesvalg, mindsker presset i folkeskolens udskoling, øger den sociale mobilitet – og meget mere.

Når regeringen alligevel fastholder sit ønske om at nedlægge dem, handler det derfor om noget andet: At det skal finansiere den nye EPX. De økonomiske beregninger i regeringens udspil er ikke særlig detaljerede. Det fremgår dog, at nedlæggelsen af 10. klasse skal bidrage med langt størstedelen af balancen i udspillet gennem øget arbejdsudbud på langt sigt.

Med andre ord: Man antager, at de elever, der fremover frarøves muligheden for at gå i 10. klasse, vil komme i beskæftigelse hurtigere, end 10. klasses-eleverne gør i dag, fordi de vil komme hurtigere videre i systemet. Det lyder jo smart ikke? Men meget tyder på, at det også er for smart.  

Hviler på et forældet studie

Regeringens beregninger bygger nemlig på et forældet studie, som hævder, at den kommunale 10. klasse ikke har en positiv effekt på påbegyndelse og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse.

Men kan det virkelig passe, at et års uddannelse blot er et fordyrende mellemled? At 10. klasse i dag slet ikke har nogen værdi for de unges fremtidige muligheder, valg og gennemførelse af uddannelse? Selvfølgelig ikke. I dag er vi – heldigvis – blevet klogere.

Af både en aktuel og fra tidligere undersøgelser fra EVA ved vi, at eleverne i 10. klasse fagligt løfter sig betydeligt, hvilket også bekræftes i et folketingssvar fra juni i år. Vi ved desuden, at det især er de fagligt svageste, der løftes mest – og at det største løft sker i den kommunale 10. klasse.

Af de samme analyser ved vi også, at eleverne i løbet af 10. klasse oplever, at de udvikler sig personligt og socialt, og at de bliver mere afklarede om uddannelsesvalg. Endelig ved vi fra de løbende optag, at den kommunale 10. klasse hvert år fungerer som opsamlingssted for rigtig mange unge, som dropper ud af efterskolen, gymnasiet eller erhvervsskolen – altså en gruppe unge, der i den grad bliver hjulpet videre på ungdomsuddannelse og i livet.

Find en anden finansiering

Det er svært at vurdere, hvor mange unge der fremover vil blive tabt på gulvet på baggrund af nedlæggelsen af 10. klasse og ende uden både arbejde og uddannelse. Samtidig er det også svært at sige hvor mange af de unge i samme gruppe, som EPX’en vil samle op.

Men en ting er sikkert: At regeringens reform-regnestykke står og falder med den forudsætning, at 10. klasse i dag ikke påvirker elevernes fremtidsmuligheder positivt, men blot skulle være et slags ”spildt år”. En antagelse, der både er forkert, og som risikerer at blive meget dyr. For hvis elever falder fra EPX’en, så holder regnestykket ikke.

Naturligvis må vi forvente, at EPX’en kan løfte nogle unge og gøre dem til en del af fremtidens arbejdsstyrke. Men mens effekten af EPX’en er komplet ukendt, er effekten af 10. klasse veldokumenteret i mange undersøgelser. 10. klasse vil kunne understøtte og være det rigtige grundlag for EPX’ens succes. Det ville være økonomisk ansvarligt at regne på, hvad de 900 mio.kr., 10. klasse rundt regnet koster i dag, har af betydning for det fremtidige arbejdsudbud. I stedet for at gamble med nedlæggelsen af 10. klasse og den effekt, vi ved 10. klasse har i dag.

I bedste fald er der altså tale om et økonomisk gamble. I værste fald er der tale om et forslag, hvis økonomiske ansvarlighed og sammenhæng kan ligge på et meget lille sted.  

Regeringen bør derfor spørge sig selv: Kan det passe, at mindre uddannelse giver et rigere samfund? Eller skulle vi ikke lade 10. klasserne bestå og finde en anden finansiering til reformen? En finansiering, der rent faktisk har hold i virkeligheden?