De store demonstrationer i november 2019 trak mange småbørnsforældre ind i aktivistisk arbejde - der for nogen giver overvejelsen om også at søge ind i byråd.
De store demonstrationer i november 2019 trak mange småbørnsforældre ind i aktivistisk arbejde - der for nogen giver overvejelsen om også at søge ind i byråd.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix.

Aktivister dropper megafonen og søger direkte indflydelse og medansvar

Borgere, der har været på barrikaderne for lokale mærkesager, er et scoop for partierne at få i folden som kandidater.

Af Knud Abildtrup | [email protected]

Hvem skal træffe de næste fire års kommunale beslutninger? De prøvede politiske kræfter eller nye aktører fra den lokale undergrund af lobbyorganisationer, protestbevægelser eller aktivistiske sammenslutninger med ønske om ændringer på særlige områder?

Kommunevalg tiltrækker både kandidater blandt de bredt samfundsinteresserede, der synes, det er deres tur til at tage en tørn, og som måske allerede er partimæssigt organiserede. Og også de nyvakte, hvor involveringen i en konkret sag har givet smag på mere.

Et af de klassiske eksempler på bevægelsen fra aktivist til politiker er fra 1980’erne, hvor den tidligere sygehus-aktivist Johannes Flensted-Jensen kæmpede for at bevare sygehusene i Skanderborg og Ebeltoft, der stod til nedlæggelse. Kampen førte til et amtspolitisk engagement, og han endte selv i amtsrådet for Folkestyrelisten, skiftede senere til Socialdemokratiet og blev siden amtsborgmester i daværende Århus Amt.

At mærkesager bliver til selvstændige lister kender Region Midtjylland også til, ikke mindst da Fælleslisten Vest i protest mod vestjyske sygehuslukninger fik god vind i sejlene, høstede 32.435 stemmer ved KV09 og fik to pladser i regionsrådet. Ved KV13 var gassen gået af ballonen igen, og 5.189 stemmer rakte ikke til en plads.

At sundhedsspørgsmål kan blive drivkraft for mere bredt politisk engagement, viste sig, da Psykiatrilisten kom i det midtjyske regionsråd ved KV17 med en plads og bedre forhold i psykiatrien som første programpunkt. Det bliver spændende, om de kan beholde pladsen.

  Den første periode vil blive afgørende for, om det lykkes at finde en rimelig balance mellem at kunne beskæftige sig med kæphestene og så alt det andet, et byråd også tager sig af. 

Ved KV13 fik lokallisten Grundejerne to pladser i Solrød Byråd i protest mod høj grundskyld. Ved KV17 blev de to så til én, og Jan Færch, der var den sidste, meldte sig siden ind hos De Konservative og er nu blevet spids dér.

I byrådene er der i det hele taget længere imellem deciderede enkeltsagslister. I Randers er der dog et aktuelt eksempel, som skal vurderes af vælgerne - en ny liste med navnet Østbroen stiller op med det primære formål, at en såkaldt klimabro, som et stort byrådsflertal står bag, bliver skrottet til fordel for en østbro over Randers Fjord.

Fra mærkesag til partiengagement

En anden vej er jo så at kanalisere sit engagement fra en enkeltsag ind i et af de eksisterende partier, hvor aktivisten stoler på, man bedst vil kunne udfolde sig - og søge både medindflydelse og medansvar.

De aktuelle opstillinger af kandidater til KV21 rummer flere eksempler på den slags. Og hvilken lokalformand vil ikke nyde at kunne præsentere navnene, der har stået forrest med megafonen, når de lokale slag er blevet slået ved demonstrationer foran rådhuse og i parker?

I Allerød har Thomas Frisch gennem tre år stået i spidsen for massive borgerprotester imod at få en forurenende asfaltfabrik placeret i et naturnært erhvervsområde, Farremosen. Nu vil han selv ind og være med til at træffe beslutningerne - og stiller op på De Konservatives liste med erhvervspolitikken som mærkesag.

I Vejle var Anne Sofie Stjernholm i 2019 en af de mange forældre, der arrangerede demonstrationer for bedre normeringer i daginstitutionerne under sloganet “Hvor er der en voksen?” At se 600 voksne og 200 børn møde frem i byparken skubbede for hende på valget om en politisk karriere - ikke mindst fordi der for hende at se ikke er sket ændringer på området i kommunen. Nu tilbyder hun sig som småbørns-forælder-kandidat hos Socialdemokraterne. Partimedlem var hun i forvejen.

I Faaborg-Midtfyn er det - ligesom i Randers - modstand mod en bestemt bro, der er blevet et lokalpolitisk tema. Her gælder det en bro mellem Als og Fyn, som har fået formanden for bromodstanderne i gruppen Sydfyns Fremtid til at søge ind i byrådet. 32-årige Vibeke Schaffalitzky de Muckadell har sagt ja til at stille op for De Konservative, og det har vakt glæde i lokalforeningen. Hendes holdning er, at broen og den medfølgende motorvej vil gøre uoprettelig skade på naturen.

Og med Flensted-Jensen i baghovedet kan det, der bragte ildsjæle ind i lokalpolitik, føre i mange retninger. Her vil den første periode blive afgørende for, om det lykkes at finde en rimelig balance mellem at kunne beskæftige sig med kæphestene og så alt det andet, et byråd også tager sig af. 

Demokrati

Netværk

Organisation & ledelse

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet