Varde mangler sosuer, men statslige regler bremser kommunen i at uddanne migranter til jobbet
Varde mangler sosuer, men statslige regler bremser kommunen i at uddanne migranter til jobbet
Denne artikel er delt med dig af Emil Staulund Larsen
Erik Buhl (V) banker stille håndkanten i bordet på sit borgmesterkontor for at understrege sin pointe.
- Det er sjældent, at man laver en regel for at genere nogen, men det giver altså ikke mening, siger han.
Sagen er den, at Varde – og næsten alle kommuner – mangler sosuer. I Varde har man allerede nu store udfordringer med at besætte sosustillinger, som kommunen slår op. 11,5 pct. af sosuassistentstillinger i 2021 har ikke fået ansøgninger, og kommunen har lige nu 32 ubesatte stillinger. Samtidig er antallet af ældre og borgere visiteret til hjælp støt stigende.
Udsigterne er heller ikke gode på landsplan, hvor hver tredje opslåede sosustilling forblev ubesat fra oktober 2020 til marts 2021. Ifølge en FOA-prognose kommer kommunerne til at mangle 42.000 sosuer i 2029, mens andre estimater forudser den situation om blot fem år.
I Varde har man imidlertid fundet en løsning. Kommunen huser mange østeuropæere, som har job i regionens industri og landbrug. Her er det tit manden, der har fået arbejde, og nu søger partneren job – og det kan være som sosuhjælper eller sosuassistent.
- Det er en win-win-win situation. Familierne er med til at skabe nyt liv i nogle af de decentrale områder i kommunen, hvor tilflytning er livsafgørende for den lokale skole og brugs. Uddannelsen hjælper til at integrere hele familien og få dem ud på arbejdsmarkedet, og så er de med til at afhjælpe vores mangel på sosuer, fortæller Erik Buhl.
- Det kan være en ret stor økonomisk gevinst samfundsmæssig at hente. En del af gruppen går måske på overførselsindkomster, og i det øjeblik, du flytter dem over i et faglært arbejde, får de en bedre løn og er en mere kvalificeret arbejdskraft. Samtidig går de fra at være en udgift til at være en skattemæssig gevinst, mens de løser en opgave, som vi ellers mangler bud på, fortæller Johanne Korsdal Sørensen, antropolog og ekstern relations manager ved Aarhus Universitet og som følger Varde-projektet.
Ingen støtte på lavere niveau
Det er altså en vindersag, men med et men. En del af migranterne har en længere uddannelse hjemmefra som fx læge eller psykolog, men den kan ikke tages i brug eller give merit i Danmark.
Alligevel bremser den for, at migranterne kan få statsstøtte til fx introforløb til sosuuddannelse, da man ikke kan få støtte til en uddannelse på lavere niveau, end man allerede har. Dermed ender interesserede migranter med en egenbetaling på 40.000-50.000 kr.
- Det er en helt ulogisk regel. Det er mennesker, som har vist, at de har nogle kompetencer, som burde komme dem til gode i faget og ikke være en hindring, siger Erik Buhl.
Varde Kommune har indgået et samarbejde med Sosu Esbjerg, hvor man tilbyder introforløb særligt målrettet migranterne, hvor eleverne får løn gennem forløbet.
Modsat de sosustillinger, som kommunen har slået op, har man oplevet en stor interesse for projektet her. Flere end 150 migranter søgte om at deltage i programmet. 100-110 blev vurderet kvalificerede til ansættelse. Kommunernes økonomi har dog begrænset ansættelsen til 24, som kan begynde på forløbet.
Af dem har ca. halvdelen en højere uddannelse med fra hjemlandet, og de er derfor ikke berettiget til statsstøtte for forløbet. Varde Kommune har indtil nu valgt at dække udgiften.
- Det er en lille investering, fordi vi tror på, at det er det hele værd, men logikken forsvinder, når staten gerne vil betale for nogle, men ikke for andre. Vi skal ikke betale statens regning, siger Erik Buhl.
Det kan derfor ende med en markant ekstraregning, når kommunen må betale for introforløbet. Det kan i værste fald betyde, at man er nødt til at se bort fra kandidater, som kommer med en højere uddannelse i hjemlandet.
Det er frustrerende, fordi jeg ved, at vi kan gøre en forskel med det her projekt. Vi har skrevet til politikere og til ministeren, men der sker ikke noget
Erik Buhl peger ligeledes på, at man bør kigge på beløbsordningen, som man kan søge opholdstilladelse igennem, hvis man tjener 445.000 kr. om året. Venstre har allerede foreslået at sænke beløbsgrænsen til 345.000 kr. En sosuhjælper tjener i gennemsnit godt 27.000 kr. om måneden i det offentlige, mens en sosuassistent tjener 31.000 kr. Begge vil altså have svært ved at leve op til de nuværende krav for opholdstilladelse.
- Der er klart en fælles interesse, om man så er staten, kommunerne eller privat virksomhed i at vi får den arbejdskraft, der er brug for. Jeg ville ønske, at staten ville udvise lidt større tillid til, at vi kan løse de her ting i kommunerne, hvis vi får de rette værktøjer, siger Erik Buhl.
Stort potentiale
På Aarhus Universitet er man også opmærksom på det potentiale, som migranter kan spille for sundheds- og plejeområdet. Moesgårds Antropologiske Analyseenhed ved Aarhus Universitet (Mantra) er involveret i et projekt i samarbejde med Varde, Vejen og Høje-Taastrup kommuner samt blandt andre KL, FOA og Sosu Esbjerg, som skal hjælpe migranter ind i faget.
- Der er ingen tvivl om, at der er mange kandidater at tage af, hvis man gør det på den rette måde. I øjeblikket er der en forsøgsordning med løn under sosuuddannelsen til migranter, der er over 25 år. På den måde får man en bred målgruppe med og også dem, der skal forsørge en familie.
Det er en win-win-win situation. Familierne er med til at skabe nyt liv i nogle af de decentrale områder i kommunen, hvor tilflytning er livsafgørende for den lokale skole og brugs. Uddannelsen hjælper til at integrere hele familien og få dem ud på arbejdsmarkedet, og så er de med til at afhjælpe vores mangel på sosuer
Hos Mantra følger man Vardes indsats tæt og ser et stort potentiale i projektet for de danske kommuner. Mantra forsøger at samle de gode eksempler, som man derefter kan sprede ud til resten af kommunerne i samarbejde med KL. Projektet Fra migrant til sosu-aspirant blev igangsat i foråret og løber 2,5 år. Der er mange gode projekter at samle op på i kommunerne og på sosuskolerne.
- Vi er egentlig ude for at lære af kommunerne, og vi skal så samle de gode erfaringer og give dem videre. Der er også et økonomisk aspekt. Hvis man skal finde 42.000 sosuer, kræver det en investering, fortæller Johanne Korsdal Sørensen.
Frustrerende
På sosuskolen i Esbjerg er lærer og koordinator på projektet Mette Løkkegaard Rohde dog frustreret. Det er netop handling og den store investering, som mangler lige nu.
- Der er ikke noget nyt i den overordnede udfordring. Der er flere borgere, som skal have mere komplekse opgaver, vi mangler hænder, og faget mangler prestige. Der er brug for at turde tænke anderledes, siger Mette Løkkegaard Rohde.
Migrant-projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan tænke ud af boksen. Derfor er det ekstra frustrerende, når regler og økonomi står i vejen for, at migranter kan blive en del af løsningen.
- Det er frustrerende, fordi jeg ved, at vi kan gøre en forskel med det her projekt. Vi har skrevet til politikere og til ministeren, men der sker ikke noget, fortæller Mette Løkkegaard Rohde.
Hun fortæller, at flere andre sosuskoler har udvist interesse for projektet, men at skolernes hjemkommuner har været skeptiske, da det kun er et begrænset antal sosuer, der er kommet ud af arbejdet, netop fordi de har været holdt tilbage fra at ansætte flere.
- Vi har et koncept med et stort potentiale, men hvad nu? Vi har for mange kvalificerede til, at kommunerne har kunnet ansætte alle på grund af økonomi. Der venter en stor trussel, som ånder os i nakken. Jeg ville ønske, at nogen vil sætte skub i det her fra højere niveau. Lige nu står vi i stampe, siger Mette Løkkegaard Rohde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.