Stress er blevet en folkesygdom, der koster samfundet svimlende 16,4 mia. kr. om året. 61 millioner arbejdstimer svarende til mere end 37.000 fuldtidsstillinger går hvert år tabt på grund af stresssygemeldinger, viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Det går særligt hårdt ud over velfærden, for de lærere, sygeplejersker, politibetjente og andre offentlige grupper, der arbejder helt tæt på vores børn, syge, ældre og udsatte, er blandt dem, der ligger højest i statistikkerne. Sidste år var syv pct. af lærerne og børnehaveklasselederne i folkeskolen langtidssygemeldt.

Hver gang en lærer sygemeldes med stress, har det store konsekvenser. Naturligvis først og fremmest for den enkelte og familien, men også for skolen og for de elever, forældre og kolleger, der er tæt på.

Man skulle tro, at tallene var et wakeupcall for de arbejdsgivere, der skriger på uddannet arbejdskraft. Allerede i dag har skolerne store udfordringer med at rekruttere uddannede lærere, og i 2030 kommer der til at mangle 13.000 lærere i folkeskolen. Alt kalder på gennemtænkte og holdbare løsninger.

Arbejdslivet er andet end tal i et regneark

Alligevel mødes vi, når vi disse uger forhandler overenskomster for de offentligt ansatte, af arbejdsgivere, der har nogle utroligt snævre og kortsigtede perspektiver.

Alle er enige om udfordringerne, men i stedet for at se på, hvordan man sikrer et attraktivt arbejdsliv for de mennesker, der arbejder på skoler, hospitaler og børnehaver, ser man kun udgifterne i regnearket.

En seniordag tæller udelukkende som fravær. Sendes en lærer på efteruddannelse, ser man kun på de dage, hun er væk.

Det på trods af, at vi ved, at en seniordag, hvor der er tid til at hente børnebørnene eller være sammen med gamle forældre, kan være det, der giver overskuddet og lysten til at blive et år eller to længere på arbejdsmarkedet. Ligesom vi ved, at en lærer, der er tre dage på kursus ikke blot er væk de tre dage - hun kommer tilbage med viden og kompetencer, fornyet engagement og arbejdsglæde, der rækker mange år frem i tiden.

Over tid kan 1+1 give mere end 2

Investeringer handler om, at 1+1 over tid kan give mere end 2. Når lærerne får tillid og tid til at lykkes med opgaven, skabe god undervisning og danne stærke relationer til og mellem eleverne, så giver det mangefold igen. Både fordi det skaber en bedre skolegang for de unge mennesker, vi efterfølgende sender ud i samfundet, og fordi det gør det mere attraktivt at blive og være lærer i folkeskolen.

Hvert år spilder vi gode kræfter og milliarder af kroner, når lærere, pædagoger, jordemødre og social- og sundhedsmedarbejdere knækker nakken på arbejdet. Alt for mange søger væk fra deres fag, og de unge søger andre uddannelsesveje.

Vi skylder os selv at spørge, om ikke vi kunne bruge de 16,4 mia. kr., stress hvert år koster samfundet, lidt bedre?

Investeringer i medarbejdernes arbejdsvilkår, der skaber et større overskud, er ikke blot en udgift her og nu - det er en investering i fremtiden. Og det er en helt nødvendig investering, hvis vi også i fremtiden vil have en folkeskole og et velfærdssamfund i verdensklasse.