I 2019 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om at skabe bedre arbejdsmiljø. Aftalen rummer en række nationale 2030-mål, men her næsten halvvejs i forløbet må vi konstatere, at indsatsen har brug for et nødvendigt skub, hvis vi skal nå i mål. Og det skal vi.

At styrke socialpædagogers arbejdsmiljø er særligt vigtigt i en tid, hvor socialområdet i stor stil mangler personale med rette faglighed: Under halvdelen af medarbejderne på socialpædagogiske tilbud er uddannede socialpædagoger. Og mangelen på socialpædagoger kan ifølge Rambøll-undersøgelser gå ud over kvaliteten i indsatsen til mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne. Derfor skal et sundt arbejdsmiljø - psykisk såvel fysisk - være med til at fastholde og tiltrække flere til området.

Tre af de nationale mål handler om arbejdsmiljøet på landets socialpædagogiske tilbud:

• Det fysiske arbejdsmiljø skal forbedres, så løft, akavede arbejdsstillinger og andre fysiske krav reduceres med 25 pct.
• Krænkende handlinger, vold eller trusler skal mindskes fra 51,9 pct. til 31,9 pct.
• Ubalance mellem opgaver, indflydelse og udviklingsmuligheder skal reduceres fra 23,5 pct. til 18,5 pct. 

Fokus på faglighed

Det er vigtige og ambitiøse mål. Men desværre peger vores arbejdsmiljøundersøgelse blandt medlemmer på, at det ikke går hurtigt nok med at indfri dem: Siden 2020 har flere socialpædagoger oplevet ubalance mellem krav og ressourcer, færre oplever at have et godt fysisk arbejdsmiljø (fra 59 pct. i 2020 til 49 pct. i 2023), og flere socialpædagoger har været udsat for psykisk vold. Der er et fald - men kun et lille - i andelen, som er udsat for fysisk vold.

Det kalder på handling! Den gode nyhed er, at vi ved, hvad der virker. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fx i en ny undersøgelse vist, at arbejdsmiljøet kan forbedres, sygefraværet nedbringes, og fastholdelsen øges, når ledere og arbejdsmiljørepræsentanter er fagligt klædt på til opgaven. Desuden viser vores arbejdsmiljøundersøgelse, at socialpædagoger, som er fagligt rustet til arbejdet, sjældnere bliver udsat for fysisk og psykisk vold. Det samme er tilfældet for socialpædagoger, som også oplever lavere forekomst af stress, når de er fagligt klædt på til opgaven. 

Kvalitet til borgerne

Det helt afgørende element for at få et sundere arbejdsmiljø er altså at styrke fagligheden. Ifølge Rambøll-undersøgelser er der lavere sygefravær og mindre udskiftning blandt medarbejdere på sociale tilbud med højere andel socialpædagoger.

Rambøll-undersøgelserne viser desuden, at mennesker med handicap og psykiske lidelser, der er på bosteder med en højere andel socialpædagoger, trives bedre, oftere kommer i arbejde og sjældnere bliver indlagt i psykiatrien.

Vi ser også, at anbragte børn og unge på børne- og ungehjem med højere andel socialpædagoger oplever højere trivsel og klarer sig bedre i folkeskolen. Det viser undersøgelser fra Rambøll.

Men i dag er en tredjedel af medarbejderne på fx børne- og ungehjem, bosteder og socialpsykiatriske tilbud helt uden faglige forudsætninger for at give borgerne den rigtige støtte.  

Uddannelseskrav er vejen frem

Desværre går udviklingen den forkerte vej for fagligheden på socialområdet: Andelen af ufaglærte stiger, mens andelen af uddannede socialpædagoger falder. Derfor er det også godt, at den nye rammeaftale på handicapområdet slår fast, at den socialpædagogiske faglighed er og fortsat skal være den bærende på socialområdet. 

Aftalen vil derfor også indføre et uddannelseskrav på sikrede institutioner for nogle af de allermest udsatte børn og unge, der har psykiske diagnoser og kriminalitet med i bagagen. 

Det er skridt i den helt rigtige retning. Men slet ikke nok for at nå de nationale arbejdsmiljømål. Derfor håber vi, at kravet om uddannede socialpædagoger bredes mere ud på det specialiserede socialområde. For faglighed redder liv. Og arbejdsliv.

Arbejdsmarkedsklummen vender tilbage i august.