For bare få år siden var begrebet innovation ikke noget, ret mange forbandt med den offentlige sektor. Det er anderledes i dag. Antallet af muntre bemærkninger er faldet, mens langt flere anerkender, at kommunerne, regionerne og staten indenfor deres opgaveområder i høj grad gennemfører nye, værdifulde opgaveløsninger, der bryder med det vante – innovative tiltag. Erkendelsen bygger blandt andet på den viden, som er frembragt i Center for Offentlig Innovations Innovationsbarometer – verdens første statistik om offentlig innovation.

Selvfølgelig er den offentlige sektor da innovativ, vil nogle tænke. Hvis man tager en kommune, er den jo udsat for pres fra mange sider for at levere mere og bedre til borgerne. Presset kommer fra politikerne, der ikke er blevet valgt for at gøre tingene dårligere. De prioriterer forskelligt, men de vil alle gerne på deres måde løse opgaverne bedre. Presset kommer også fra borgere og virksomheder, der møder problemer og muligheder i hverdagen, hvor en indsats fra det offentlige kan få sat skub i løsningerne. Og så kommer presset fra medarbejderne, der med høje ambitioner på deres fagfelter hele tiden ser nye perspektiver for udviklingen af deres opgaver. Stillet overfor dette mangfoldige pres sammenholdt med de økonomiske muligheder er det indlysende, at der uanset vurderinger af det økonomiske råderum ikke er plads til at honorere alle ønsker. Altså må man finde på noget.

Innovation skaber kvalitet

Der er i hvert fald tre forskellige måder at reagere på for at rumme ønskerne indenfor mere snævre økonomiske rammer: Man kan lade den berømte grønthøster køre, man kan vælge at nedlægge aktiviteter, og man kan udvikle helt nye og billigere løsninger. Oftest lander man på en kombination af de tre muligheder, som også tit kan være i familie med hinanden. For eksempel inspirerer grønthøsteren nogle gange til udvikling af helt nye og bedre løsninger, mens aktiviteter kan nedlægges, fordi der er skabt nye løsninger, der på en helt anden måde løser opgaven.

Jeg oplever meget ofte, at medarbejdere sætter lighedstegn mellem besparelser og innovation. Man kan ikke forlange, at de medarbejdere, der skal løse opgaven på en helt anden måde, eller som måske slet ikke mere skal være med til at løse opgaven, fordi den kan løses med færre medarbejdere, ubetinget oplever udviklingen positivt. Men en samlet bedre og/eller billigere opgaveløsning må overordnet være en ambition, og hertil bidrager innovation. Hvis én opgaveløsning bliver billigere, bliver der plads til flere opgaveløsninger eller til at løse noget helt andet, eller også kan man på andre vigtige områder slippe for at skulle skære ned.

Når mange medarbejdere imidlertid er både positive overfor innovation og stærkt medvirkende til at skabe og gennemføre innovative tiltag, skyldes det, at innovation meget ofte skaber øget kvalitet i opgaveløsningen. Også dette ved vi fra Innovationsbarometeret, som desuden kan fortælle os, at øget medarbejdertilfredshed og større inddragelse af borgerne i udvikling af løsningerne er værdifulde resultater af innovation.

I mange kommuner er der i de senere år taget et markant politisk lederskab for at opnå flere gevinster af innovation. Der er vedtaget innovationsstrategier, etableret innovationsenheder og satset massivt på udvikling af innovationskompetencer, som skal udvikle arbejdet med innovation i hele organisationen.

I arbejdet med innovation skal man vove at prøve ting af, som man ikke kender svaret på, og altså risikere at komme til resultater, man ikke havde ventet. Det kræver meget af både politikere, ledere og medarbejdere at udfordre rutiner. Der vil være blindgyder og faldgruber, som giver ærgrelser og frustration. For at sætte sig udover den slags er det nødvendigt at skabe en innovativ arbejdskultur. Nogle opfatter det helt fejlagtigt som en arbejdsform, hvor alt bare er tilladt. Jeg blev således engang af en ansøger, der havde afleveret en ansøgning noget efter tidsfristen, bedt om at ”være lidt innovativ”. Men innovation er jo ikke sjusk eller ligegyldighed. Innovation er heller ikke blot tanker og ideer. Innovation er nye løsninger, der er gennemført og som har skabt værdi. Det er hårdt arbejde, som det kræver opbakning at udføre.

Vi ved, at de fleste innovationer er skabt i samarbejde med andre. Det gælder fire ud af fem innovationer.  Der arbejdes sammen med andre dele af kommunen, med institutioner i andre dele af den offentlige sektor og med private virksomheder, aktive borgere, forskere og frivillige foreninger. Alle ved, at samarbejde tager tid, især hvis samarbejdet er mellem meget forskellige parter. Til gengæld er det netop denne forskellighed, der resulterer i værdifulde løsninger, fordi der kommer mange nødvendige vinkler på opgaven og mange typer bidrag til løsningen.

Her er der et felt, hvor der er fælles interesser mellem den offentlige og den private sektor - både i at dele erfaringer og i at samarbejde. Der er selvfølgelig væsentlige forskelle på nogle af de vilkår, der gælder for arbejdet i en kommune og i en privat virksomhed. For eksempel er der fuld offentlighed i en kommune, mens den private virksomhed ofte har en interesse i at holde på de gode ideer, som netop deres forretning og kompetencer tager afsæt i. Derfor kan man ikke bare overføre forholdene fra den ene sektor til den anden – og derfor kan det også være ganske svært at få et samarbejde til at folde sig ud. Der er imidlertid ingen tvivl om, at driftige private virksomheder og ambitiøse offentlige institutioner har meget at give hinanden. Den nye udbudslov vil styrke mulighederne for succes for disse samarbejder på tværs med bedre og billigere opgaveløsninger i det offentlige som resultat og med vækst og udvikling i virksomhederne.

Genbrug er sund fornuft

Det er imidlertid ikke nok, at den enkelte institution eller den enkelte kommune gennemfører innovative tiltag. Vi får alle mere for skattekronerne, når offentlige arbejdspladser genbruger hinandens løsninger i stedet for parallelt at udvikle løsninger på de samme problemer. Det er ikke kun samfundsøkonomisk fornuftigt. Det er også sund fornuft for den enkelte kommune. Når vi genbruger andres løsninger, kan vi spare udviklingsomkostninger, springe blindgyderne over og komme hurtigere frem til effekten. Og når vi deler vores egne løsninger med andre, kan vi bruge deres erfaringer med at tilpasse og implementere vores løsninger til at videreudvikle vores egne.

Mange gør det allerede. Tre ud af fire innovationer er kopier eller tilpasninger af løsninger, der er udviklet andre steder. Men der er yderligere store gevinster at hente, hvis innovationer spredes hurtigere, og hvis flere kommer med ombord. Gevinsterne vil kunne ses både i form af højere kvalitet og større effektivitet.

Center for Offentlig Innovation har som en af sine hovedopgaver at gøre det lettere at dele værdifulde løsninger med hinanden for at forløse dette enorme potentiale. Derfor har vi blandt andet udviklet en trin for trin-guide til spredning af innovation og etableret netværk for offentlige medarbejdere og ledere, der ønsker at arbejde systematisk med spredning af innovation. På den måde håber vi at kunne understøtte den store lyst til at dele og genbruge, som vi møder på vores vej rundt i landet.

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med de mange medarbejdere, ledere og politikere, der vil arbejde innovativt med både at skabe nyt, at dele ud af egne løsninger og at genbruge andres. Godt nytår og god arbejdslyst!