Intuitivt giver det sikkert mening for de fleste.

Hvem husker ikke læreren, der brændte så meget for sit fag, at man selv i den sløveste teenagekrop kunne mærke en faglig varme brede sig? En gnist, der kunne brænde videre, en tro, der kunne vokse?

Jo, at en lærer er vigtig for ens udvikling, kan de fleste nok skrive under på. Og faktisk kan vigtigheden også måles og vejes: En dygtig lærer kan gøre en forskel på helt op til 2 karakterpoint for eleverne ved folkeskolens afgangsprøve, har De Økonomiske Råd påvist. Og unge, som gennemfører folkeskolens afgangsprøve, har ifølge AE-rådet markant bedre muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er bare nogle af de mange grunde til, at lærere er helt afgørende for både det enkelte barn og for vores samfund.

For mange uden læreruddannelse

Så meget desto større burde den politiske hovedpine være over, at hver femte underviser i skolen ikke har en læreruddannelse, og at det gælder hver tredje af de nyansatte. En negativ udvikling, der er tiltaget kraftigt de seneste ti år. 

En ny analyse fra Danmarks Lærerforening viser samtidig, at antallet af løse vikarer på skolerne er dobbelt så højt som for ti år siden. Et barn har typisk haft så meget undervisning med vikarer, at det svarer til et helt skoleår af den samlede skolegang. 

Der mangler ganske enkelt uddannede lærere i folkeskolen. Men skal vi rekruttere flere lærere til folkeskolen, er der én ting, vi ikke kommer uden om: Arbejdsvilkårene skal forbedres.

Arbejdsvilkårene skræmmer

At dårlige arbejdsvilkår spiller rollen som den store skurk i dramaet om lærermanglen er tydeligt: 61 pct. af landets lærere har overvejet at forlade folkeskolen inden for det seneste år, og hele 72 pct. af disse lærere peger på dårlige arbejdsvilkår og manglen på sammenhæng mellem opgaver og tid som hovedforklaring.

Også blandt fremtidens lærere spiller arbejdsvilkårene en negativ nøglerolle: Kun omkring halvdelen af de lærerstuderende har tænkt sig at søge job i folkeskolen efter uddannelsen. Den primære årsag til deres afmålte appetit på folkets skole er - igen - frygten for arbejdsvilkårene.

Kunne man forestille sig lignende scenarier i andre fag? Hvis kun halvdelen af et hold bagerelever havde ønske om at arbejde i et bageri efter deres uddannelse, burde man så ikke se på, om duften i bageriet kunne ændres? Én ting er sikker: Vi kan ikke være tilfredse med, at så få af nutidens og fremtidens lærere kan lide duften af folkeskolen.

Der skal investeringer til

Det store spørgsmål er, hvordan vi får vendt skuden og forbedret arbejdsvilkårene?

Den første erkendelse bør være, at gode arbejdsvilkår er mange ting. Det handler om at have tilstrækkeligt med dygtige kolleger omkring sig. Om at have tid til kerneopgaven, så man kan skabe den gode undervisning. Om adgang til kompetenceudvikling. Og meget, meget mere.

Men forudsætningen for alt det er økonomiske investeringer i folkeskolen, så lærerne har gode rammer at udfolde deres faglighed i. Vi skal investere i flere tolærerordninger, støttefunktioner og holddelinger - i alt det vi ved, virker. Ud over at gavne eleverne direkte gennem bedre undervisning, vil flere investeringer også forbedre arbejdsvilkårene for lærerne og derved gøre lærerprofessionen mere attraktiv.

Lærere nok, bare ikke i folkeskolen

Og måske vi ad den vej ligefrem kan lokke nogle af mange læreruddannede, der i dag arbejder uden for folkeskolen, tilbage til den? Overraskende for mange er det nemlig, at Danmark faktisk ikke mangler lærere – men det gør folkeskolen. Fire ud af ti læreruddannede, 28.000 personer, arbejder nemlig i dag uden for folkeskolen. Skal de vindes tilbage, skal skolens rammer blive bedre. 

Sørgeligt nok har vi bare lige set halvdelen af landets kommuner vedtage besparelser på skoleområdet for det kommende år, og de skal lægges oven i det forhold, at den danske velfærd er underfinansieret med mere end 22,5 mia. kr. siden 2015. Det er ikke holdbart.

Mit budskab til politikerne er derfor ganske enkelt: Invester i folkeskolen og i rammerne for lærernes arbejde. Kun sådan får vi bugt med lærermanglen.