Det er sjældent, medierne kommer forbi Rådhuset for at rapportere om de positive historier, der skam findes i huset. Den journalistiske DNA er mest bygget op om at have et kritisk blik på det politiske system, hvilket vel også er fint nok set i et demokratisk perspektiv. Der er jo nogen, der skal holde øje med, at politikerne ikke tager af kassen og at de holder, hvad de lover. Københavneriet i Kommunen vil dog engang imellem bryde med den negative tilgang og lade det lyse og positive sind få overtaget i forsøget på at få sat fokus på nogle af de gode og rare ting, der også foregår i politik og i særdeleshed på Rådhuset.

I denne uge vil de positive briller blive brugt til at spotte politiske talenter i BR. Det gælder både de helt unge talenter, der lige er kommet ind, dem, der har siddet i et stykke tid på Rådhuset og er klar til at rykke højere op i magthierarkiet, og dem, der snart skal lette fra Rådhuset og flyve videre ud på den store politiske scene. Variabler, som Københavneriet lægger vægt på i talent-spottingen, er blandt andet: politisk håndværk, netværk, evne til at sætte dagsordner, gennemslagskraft i medierne og X Factor overfor københavnerne. Som sædvanlig har en række af strandløverne på rådhusgangene været med til at give deres vurdering.

De nyankomne talenter
I denne kategori er der specielt én, der løber med opmærksomheden og må betegnes som et af de største politiske talenter på Rådhuset. Liberal Alliances Lilian Parker Kaule har taget Rådhuset med storm, og fra alle sider af det politiske spektrum udråbes hun som et politisk talent. Lilian Parker har ellers kun en kort politisk karriere (under et år) bag sig, og hun stod skam også sidst på LA’s liste.  Så det var overraskende, at hun løb med et af de to LA-mandater, men succesen blev skabt af en markant valgkamp. Hun fik en del medieeksponering og havde et højt aktivitetsniveau. Parker var heller ikke bange for at rose modstanderne, som hun for eksempel gjorde med Venstres unge håb, Caroline Stage, i Ekstra Bladet, da avisen skulle kåre valgets babe:

'Nu er jeg ikke lebbe, men hvis jeg var, er der ingen tvivl om, at jeg ville springe på Caroline med det samme. Hun er i politiske kredse kendt som den blå kost, blandt andet på grund af sin hårde stil, men jeg er sikker på, at der er en blød pige nedenunder, som venter.'

Citatet rummer nerve, beskrivelser og rytme, så man næsten skulle tro, at Lilian Parker har været forbi Yahya Hassan og få inspiration. Parker er ikke bare god til at kaste ord og til at netværke. Hun har også talent for det politiske håndværk. For eksempel smuttede hun i sidste uge forbi Folkets Hus på Nørrebro for at se, hvad kommunen egentligt brugte penge på i huset. Her mødte Parker bander, der sad og røg hash, og som hun udtalte til Ekstra Bladet var det ikke socialarbejdere – som mange politikere ellers efterspørger - men politi, der var brug for i huset.  Hendes besøg i den virkelige verden har nok ikke taget mere end en time, men det stiller hende langt bedre ved forhandlingsbordet end de politikere, der har brugt dage på at læse embedsværkets indstillinger og forskellige langhårede rapporter om sagen. Lilian Parker er et åbenlyst politisk talent, og den værste barriere for en stor karriere kommer hun nok til at møde internt. For Liberal Alliances frisind skulle efter sigende være sat på en prøve af Parkers gåpåmod, og partitoppen har ifølge rygterne prøvet at smide hende på porten – dog uden succes!

Af andre nyankomne politiske talenter på Rådhuset bliver også nævnt Andreas Kiel fra Socialdemokraterne og den konservative Mette-Katrine Ejby Buch, som begge bliver opfattet som sympatiske politikere, der trods deres uerfarenhed godt kan nå langt på Rådhuset. Enhedslistens Ulrik Kohl bliver også fremhævet som talentfuld og skulle blandt andet være stærk i kommunikationsdisciplinen.

Også Yildiz Akdogan bliver betegnet som et talent – dog er der nogen hos Socialdemokraterne, der mener, hun mangler noget politisk kompas, som da hun for eksempel pustede sig for meget op, da S skulle uddele poster efter valget. Føromtalte Caroline Stage skal der også holdes øje med. Hun har dog fået en lidt turbulent start, fordi V-toppen på Rådhuset åbenbart ikke er lige så vilde med hende som vælgerne. Hun har fået plads i Sundheds- og Omsorgsudvalget, og det passer ikke den 23-årige politiker at skulle placeres på et lavstatus-område, hvor det handler om gamle og sygdom. Det skulle hun også højlydt have gjort opmærksom på, og stemningen skulle være noget anstrengt i V-gruppen.   

Genvalgte talenter
Også når man studerer gruppen af genvalgte talenter, er der særlig en, der skiller sig ud: Enhedslistens Signe Færch bliver af de fleste nævnt som et kæmpe politisk talent. Hun var klart listens største stemmesluger med 4.271 personlige stemmer, og hun beskrives som dygtig i debatter, til det politiske håndværk og som én, der har et stort politisk netværk.  Men i øjeblikket dyrker hun ikke maksimalt den politiske karriere, da hun har fravalgt en borgmesterpost for at være socialrådgiver.

Af andre politiske talenter peges der også på Socialdemokraternes Jonas Bjørn, som har fået et vigtigt ordførerskab og spillede en vigtig rolle i den interne fordeling af poster efter valget. I sidste periode fik han en del ud af at være yngste BR-medlem, men flere peger på, at han virker opsat på at bygge noget mere oven på den lillebrorrolle. Internt i S er der dog også nogen, der mener, at han fik lige lovlig meget i forhold til sit talent, da magten i S skulle fordeles.
Når vi er ved socialdemokratiske talenter, der skal bygges på i denne valgperiode, bliver Simon Strange også nævnt. Han bliver af flere betegnet som et politisk talent, men også som en, der er kørt fast som en slags projekt-politiker på kulturområdet. Det er dog lang fra alle, der er vilde med Strange. Hans partikollega Niels E. Bjerrum skulle ifølge rygterne være så lidt begejstret for Strange, at han nægtede at komme i kulturudvalget, fordi Strange var ordfører og næstformand i udvalget. Niels E. Bjerrum skulle i øvrigt have lavet en god valgkamp og han har da også selvtilliden i orden. På hans interne ønskeseddel til S-ledelsen over poster, han gerne ville have efter valget, skulle der både have stået politisk ordfører samt stort set alle ben med god økonomi.

I denne talentkategori bliver Venstres Cecilia Lonning også nævnt, ligesom den radikale Henrik Nord også skulle have noget at byde på; han har en del erfaring fra andre byråd. Når vi er ved De Radikale, forventer man sig internt også en del af partihopperen Ikram Sarwar. Han skulle efter sigende være faldet godt til i den nye gruppe, så han er nok snart klar til nye eventyr.

Talenter, der snart skal på træk
Blandt de mere etablerede talenter på Rådhuset, der indenfor den nærmeste årrække godt kan få en folketingskarriere, er Anna Mee Allerslev og Pia Allerslev. Begge politikere står med stor erfaring fra Rådhuset og har en opadgående kurve, som må give dem appetit på mere.  Anna Mee har vist, hun har evner til at sætte dagsordner, opbygge politisk netværk og lave politik med stor gennemslagskraft, særlig når det gælder værdipolitikken – kvaliteter, der må være eftertragtede af moderpartiet på Borgen, som efterhånden har en værdipolitisk profil, som minder om et DJØF-blad på WC’et i Finansministeriet. Pia Allerslev fremstår som et af de mest kvalificerede kvindelige ministeremner i en kommende Venstre-regering. Og lad os da håbe, at Løkke ringer til hende fremfor at prøve at koldstarte typer som Birthe Rønn og Karen Jespersen. Spørgsmålet er, om man ikke også i denne kategori skal holde øje med Ayfer Baykal, som nok har ambitioner om noget mere, efter at hun er færdig som borgmester!