100 kr.

Så meget opgør et stort antal kommuner deres nettoudgift til, når de udskriver en offentlig p-afgift til en bilist, som parkerer ulovligt.

Dermed er offentlig p-kontrol blevet en kommunal underskudsforretning, som har øget presset på økonomien og fået nogle kommuner til at ændre praksis i forhold til parkeringsregler i byerne.

- Vi har ikke nogen trang til at afkræve p-afgift af borgerne, men vi har en pligt til at opretholde ordnede parkeringsforhold i byerne. Nu kan borgerne så notere, at de udover at skulle betale 500 kr. i afgift også må se deres kommune miste 100 kr. af deres skatteindbetaling på grund af en ny afregningsmodel mellem stat og kommune. Det er ikke holdbart, mener Søren Heide Lambert (S), formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg.

1. januar ændrede Folketinget afregningen for p-indtægter mellem stat og kommuner. Hvor kommunerne tidligere afleverede halvdelen af indtægterne fra betalingsanlæg og kontrolafgifter, kræver staten nu 70 pct. af omsætningen, og det har anbragt kommuner som Esbjerg i en catch 22 -situation, hvor ligningen ikke går op:

Enten må kommunen opgive p-kontrol og lade jungleloven rase på de offentlige parkeringspladser, eller også må man sluge de nye omkostninger, som i Esbjerg er anslået til at løbe op i en mio. kr. årligt.

Vestjyderne har valgt sidstnævnte, men Søren Heide Lambert tror ikke, situationen på sigt er holdbar for hverken Esbjerg eller en stor del af landets øvrige kommuner.

Slut med malkemaskiner
Den nye afregningsmodel er indført af den afgående regering og Dansk Folkeparti. Formålet var at begrænse kommunernes mulighed for at bruge p-afgifter som en malkemaskine og lade bilisterne bidrage til kommunebudgettet.

- Nogle steder virker det i dag, som om der er flere p-vagter end parkeringspladser. Men nu gør vi det mindre lukrativt for kommunerne at opkræve afgifter. Vi gør ordningen enklere, så vi kan fjerne overflødigt bureaukrati. Især i de store byer er der udsigt til, at bilisterne dermed kan spare penge, sagde daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) før vedtagelsen sidste år.

I kommunerne frygter man, at effekten bliver stik modsat afhængig af, hvilken kommune man er bosat i, og ifølge trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, er den nye fordelingsnøgle en helt forkert måde at regulere kommunernes økonomi og mulighed for at regulere den lokale trafik.

- Det er en begrænsning af kommunernes økonomiske selvbestemmelse, og det fjerner deres eneste redskab i trafikreguleringen i byerne. Her er parkerings-våbenet kommunernes vigtigste, og derfor er det tåbeligt, at staten nu går ind og konfiskerer indtægten, siger Harry Lahrmann.

Han mener, staten i stedet kunne have valgt at lade parkeringsindtægterne indgå i kommunernes samlede skatteindtægter, som er underlagt et samlet loft, hvis målet var at forhindre en udplyndring af bilisterne. Nu frygter han, at de bilister, som reguleringen skulle hjælpe, kan ende med at bliver straffet af den nye fordelingsnøgle.

- De lokale trafikforhold er meget forskellige fra kommune til kommune, og derfor er kommunerne også de bedste til at regulere. Det fratager man dem muligheden for nu, siger han.

71 kommuner har svaret
Kommunen.dk har spurgt alle landets kommuner om, hvordan de nye regler har påvirket den offentlige parkeringsadministration.

Mens flertallet af de 71 kommuner, som har svaret, enten afventer erfaringerne fra det første år eller slet ikke har betalingsparkering eller -kontrol, har flere kommuner sat målet for udskrivning af p-bøder i vejret, mens andre har indført betalingsparkering på steder, hvor det tidligere var gratis at parkere.

Atter andre har valgt i al stilhed at sløjfe kontrollen, fordi omkostningerne nu overstiger indtægterne.

Aldrig en overskudsforretning
Men hele præmissen om, at offentlige p-afgifter er en kommunal malkemaskine, er forkert.

Det mener Frode Nielsen, centerchef for P-Nord i Aalborg Kommune, som varetager p-kontrol for 25 kommuner fordelt over hele landet.

- Det har løbet rundt, men det har ikke været en overskudsforretning, for udgifterne til vedligehold og forbedringer af parkeringsforholdene er jo ikke regnet med. Omsætningstallene kan se store ud, men i København koster det for eksempel en halv million at etablere én ny parkeringsplads. Kontrolafgiften er lovbestemt til 510 kr., for 10 år siden var den 460 kr., og den følger ikke prisudviklingen eller omkostningerne, siger han.

Frode Nielsen tror, at de fleste kommuner er villige til at betale for ordnede parkeringsforhold og den service, som følger med. Spørgsmålet er så bare, om regningen udelukkende skal ligge hos kommunerne.

P-Nord har stordriftsfordele og kan minimere omkostningerne. Det var selve grunden til, at Aalborg Kommune lancerede samarbejdet før årtusindeskiftet, men det forhindrer ikke, at Aalborg Kommune i år kan se frem til et parkeringsunderskud på 21 mio. kr.

Og Frode Nielsen tror ikke på, at kommunerne i samarbejdet undgår det gennemsnitlige 100 kr.’s minus per afgift med den nye fordelingsnøgle.

- To af de 25 kommuner (Struer og Odsherred red.) i vores samarbejde har meldt sig ud fra nytår, og mange steder overvejer man situationen. De fleste vil nok gerne se konsekvenserne i år, inden man beslutter sig, vurderer han.

En tredje kommune i samarbejdet, Thisted, besluttede 11. juni også at opsige samarbejdet med P-Nord.

FDM: Pengene burde øremærkes
Bilisternes interesseorganisation FDM følger den kommunale parkering og ser som udgangspunkt positivt på statens forsøg på at mindske kommunernes interesse i at malke bilister med afgifter og kontrol.

- Til gengæld havde vi gerne set statens øgede indtægter øremærket i eksempelvis en pulje, som kommunerne kunne søge fra til at bedre p-forholdene, siger juridisk konsulent i FDM Dennis Lange.

Han overvåger blandt andet, om kommunerne forhøjer p- eller kontrolafgifter for at kompensere for faldende indtægter, men han er ikke stødt på mistænkelige ændringer i praksis eller afregning i 2019.

At nogle kommuner har opgivet kontrolfunktionen med kommunale p-vagter, lægger Dennis Lange ikke det store i.

- De har måske bare fundet ud af, det var en unødvendig foranstaltning i forvejen, siger han.

Håber på ændret holdning i ny regering
I Esbjerg håber Søren Heide Lambertsen, at en ny regering med et andet parlamentarisk grundlag vil ændre på fordelingsnøglen igen.

- Vi vil gøre, hvad vi kan for at lægge pres på vores politikere, men det er nok ikke det første, de tager fat på, konstaterer han med vestjysk underdrivelse.

Men måske er der hjælp at hente. Da forslaget blev vedtaget sidste år, var en af de skarpeste kritikere tidligere trafikminister Magnus Heunicke (S), som dengang slog fast:

- Vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at stikke en kæp i hjulet på det her forslag. Det vil kun betyde færre parkeringspladser, formentlig også dyrere parkeringsafgifter og ingen løsninger til de bilister, der desperat leder efter en p-plads.

Pluk fra kommunernes svar

71 kommuner svarede på kommunen.dk’s henvendelse om effekten af de nye afregningsregler med staten for p-afgifter. Her er et udpluk af svarene:

Kolding:

10 p-pladser med 557 p-både med betaling er reduceret til fire pladser med 190 båse. Taksten er hævet fra 10 til 15 kr. Parkeringskontrollen er uændret.

Kilde: Martin Pape, afdelingsleder Trafik og Mobilitet

Aarhus:

Praksis er uændret, men lovændringen har betydet, at der er ca. syv-otte mio. kr. mindre til vejdrifts-opgaver årligt.

Kilde: Teknik og Miljøs kommunikationsstab

Aalborg:

Kommunen har endnu ikke taget stilling til eventuelle konsekvenser for parkeringsstrategien. Forskellige scenarier vil blive drøftet i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger.

Kilde: Svend Erik Pedersen, stadsingeniør

Ballerup:

Lovændringen vil give et anslået årligt underskud på 70.000-100.000 kr. på at have kommunal parkeringskontrol. Det er besluttet at fortsætte uændret og acceptere omkostningen.

Kilde: Morten Mortensen, Trafik- og Anlægsingeniør

Guldborgsund:

Parkeringskontrollen, som også fungerer som servicevejviser for turister og gæster, har hidtil været udgiftsneutral eller givet et lille underskud. Der er nu indgået aftale med nabokommunen om at foretage parkeringskontrol for dem, men det dækker ikke de manglende indtægter. Det opleves at regeringens indgreb mest er møntet på de store kommuner, men rammer hårdest i de små.

Kilde: Martin Steenstrup, leder Park & Vej

Høje-Taastrup:

Kommunen overtog 1. maj parkeringskontrollen fra politiet, og med de nye regler vil det koste kommunen ca. 100 kr. for hver parkeringsafgift, hvor det med de gamle regler ville være omtrent omkostningsneutralt. Derfor forventer kommunen at udstede færre parkeringsafgifter, end hvis de tidligere regler gjaldt.

Kilde: Lars Koch, Vej- og affaldschef

København:

Praksis er uændret, men det kan ikke udelukkes, at de nye regler får politikerne til at prioritere anlæg af færre nye parkeringspladser. Anlægsloftet spiller dog også ind her.

Kilde: Søren Lindgreen, chefkonsulent, Center for Parkering, København

Køge

De nye regler har betydet, at kommunen har sagt farvel til en parkeringsvagt og en sagsbehandler på parkeringsafgiftsområdet. På betalingsparkeringsområdet er driftsbudgettet meget udfordret, men pt. er der ingen ændringer her.

Kilde: June Hartmann, teamleder, Anlægsafdelingen, Teknik- og Miljøforvaltningen

Lyngby-Taarbæk

Ændringen har givet anslået en yderligere udgift på 400.000-750.000 kr. til parkeringskontrollen, hvor den tidligere var stort set udgiftsneutral. Konsekvenserne drøftes, men foreløbig er praksis uændret.

Kilde: Lyngby-Taarbæks afdeling for Trafik og Mobilitet

Odsherred

Byrådet har besluttet helt at afvikle p-kontrollen på grund af de nye regler. Før løb p-kontrollen rundt økonomisk, og den gav en god trafikafvikling, færre farlige parkeringer m.v. Med de nye afregningsregler ville ordningen give et økonomisk underskud.

Kilde: Torben Greve, direktør, Kultur, Borger, Job og Teknik

Tønder

Der er indgået en aftale med P-SYD om at håndtere opgaven. Parkeringsvagten er i kommunen to dage om ugen. Som udgangspunkt ønsker kommunen, at parkeringsvagten skal være udgiftsneutral, og derfor har det været nødvendigt at ændre på et parameter, så der i gennemsnit skal udskrives fire afgifter mere om dagen.

Kilde: Ole Bach-Svendsen, afdelingsleder, Plan & Byggeri og Teknik & Plan

Foto: 20160407-162231-2

Billedtekst: I mange kommuner er det blevet en ren underskudsforretning at udskrive p-bøder, efter staten har indkasseret 70 pct. mod tidligere 50 pct. af parkeringsomsætningen. Foto: Sara Gangsted / Ritzau Scanpix