Langt nede på stemmesedlen står kandidater, som ikke går efter at blive valgt. Forskerne kalder dem listefyld og forklarer, at de spiller en vigtig rolle for deres partier.
Langt nede på stemmesedlen står kandidater, som ikke går efter at blive valgt. Forskerne kalder dem listefyld og forklarer, at de spiller en vigtig rolle for deres partier.
Foto: Joachim Ladefoged, Ritzau Scanpix

KV-kandidater tager stemmerne fra partifæller

Det nytter noget at føre en aktiv valgkamp, også for kandidater langt nede på listen. Men stemmerne tages fra partifæller, ikke fra andre partiers kandidater, viser ny forskning.

KV21

Af Bruno Ingemann | [email protected]

Efter kommunalvalget i 2017 sendte forskere et stort spørgeskema til alle 9500 kandidater, og på baggrund af svar fra næsten 4000, kan forskerne inddele kandidaterne i fem grupper.

Det fremgår af podcasten Vi nørder valg, hvor en af forskerne bag undersøgelsen, professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, gennemgår de fem typer af kandidater: Topkandidaterne, De proaktive, Partisoldaterne, Sliderne og Listefyld.

Alle typer af kandidater spiller en vigtig rolle for deres partier i valgkampen, også den gruppe, der har fået betegnelsen listefyld af forskerne:

-De eksisterer i alle partier. Det er en gruppe, som ikke har noget ønske om at blive valgt ind. Det er heller ikke meningen, de stiller op, fordi der mangler en ung, en kvinde, en fra lokalområdete på listen. De er fyld, men de er vigtigt fyld, fordi de på grund af deres netværk får 20-30 personlige stemmer,som hjælper de andre kandidater. siger Kasper Møller Hansen.

Han fortæller også, at der er mange stemmer at hente i valgkampen for de kandidater, der er meget aktive. Op til en tredjedel af de stemmer, der fører til valg, hentes ved en målrettet og meget aktiv valgkamp.

Men stemmerne tages ikke fra kandidater fra andre partier, de kommer fra ens egne partifæller.

Hør om de fem kandidattyper og, hvordan man kan sikre sig stemmer nok til at blive valgt i denne podcast fra Kommunen.dk

Demokrati

Podcast

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet