Kommunen.dk
MENU

Kommunerne kan spille en meget større rolle for flere elbiler

Frederiksberg vil være Danmarks elbilkommune nummer ét. Michael Vindfeldt (S) opfordrer flere til at trykke på speederen og skubbe på udviklingen hos borgerne.

Kommunerne kan spille en meget større rolle for flere elbiler

Frederiksberg vil være Danmarks elbilkommune nummer ét. Michael Vindfeldt (S) opfordrer flere til at trykke på speederen og skubbe på udviklingen hos borgerne.
- Vi har skulle være kreative i forhold til ikke lade os bremse af manglende lovgivning. Det er da om noget en kommunal opgave at sikre, at der er den nødvendige infrastuktur til at understøtte elbiler. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis skal drive ladestationer, men det er vigtigt at sikre, at infrastrukturen er der, siger Michael Vindfeldt.
- Vi har skulle være kreative i forhold til ikke lade os bremse af manglende lovgivning. Det er da om noget en kommunal opgave at sikre, at der er den nødvendige infrastuktur til at understøtte elbiler. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis skal drive ladestationer, men det er vigtigt at sikre, at infrastrukturen er der, siger Michael Vindfeldt.
Foto: Lars Svankjær, Frederiksberg Kommune

Bag Frederiksberg står et stykke Danmarks historie. Den 5. august 2021 blev Danmarks første urbane lynladestation indviet på Frederiksberg lige bag ved Frederiksberg Rådhus. Og det er næppe en tilfældighed, at det netop blev i Frederiksberg, at den første lynladerstation skød op. 

Danmarks tættestbebygget kommune giver særligt gunstige forhold i forhold til elbiler, og Frederiksberg har en ambition om at skulle være Danmarks elbilkommune nr. ét. En strategi, som kommunen lancerede i 2019. 

Det har dog ikke altid været nemt at gennemføre, da lovgivning ikke altid har været på plads, fortæller borgmester Michael Vinfeldt (S) i Kommunen.dk's nye podcast "Kommunerne redder klimaet". 

Borgmesteren mener, at kommunerne kan – og bør få lov til at – gøre meget mere for at udbrede elbilismen. 

- Noget af det, vi har lært er, at vi har skulle være kreative i forhold til ikke lade os bremse af manglende lovgivning. Det er da om noget en kommunal opgave at sikre, at der er den nødvendige infrastuktur til at understøtte elbiler. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis skal drive ladestationer, men det er vigtigt at sikre, at infrastrukturen og strømføringen er der, siger Michael Vindfeldt.

-  Det er i min verden ikke anderledes, end at der skal være kloakker, elledninger og meget andet til vores borgere. Det er ikke noget, som vi sætter spørgsmål ved, om det er en vigtig kommunal opgave. 

Hønen eller ægget

I Frederiksberg elbilstategi har man en række delmål i 2023 forud for 2030-målsætningen. I 2023 skal 75 pct. af de kommunale køretøjer benytte grønne drivmidler, heraf skal halvdelen være på ren el, mens fem pct. af de indregistrerede biler i kommunen skal være elbiler eller plug-in hybrid. 

Og man er allerede godt på vej til at nå i mål, fortæller Michael Vindfledt, som forudser, at man nok nærmere er tæt på, at ti pct. af bilerne på Frederiksberg er elbiler. 

Ladestandere har været en anden mærkesag i strategien, hvor kommunen vil sikre, at der maksimalt er 250 meter til en ladestander fra enhver ejendom i kommunen.

Ladestanderne er en forudsætning for at kunne nå nogle af de andre mål i strategien: 

- Hvis kommunerne sidder og venter på at få lavet infrastrukturen, indtil bilerne er kommet, kommer man alt for langt bag ved bolden. Kunsten er ikke altid at være alt for meget foran bolden, men man skal i den grad heller ikke være at være langt bagefter, fordi så taber man i den store grønne klimakamp.  

- Jeg tror ikke på, at den slags bare kommer af sige selv. Vi har i kommunerne en forpligtelse til at sikre, at der over hele landet er en overskuelig afstand til en el-ladestation. Hvis vi skal have en million elbiler i fremtiden, kræver det, at de har nogle steder at lade op. 

Frem mod en grønnere by

Strategien bør dog ikke kun strække sig til opsætning af ladestationer og udskiftning af egen bilpark. Hvis det stod til Michael Vindfeldt, skulle kommunerne også forsøge at skubbe mere til borgernes bilkøb – og det skal være i en grønnere retning. 

- Jeg synes dels, at kommunerne kan være med til at få forklaret, at der er flere fordele ved at køre på el. I de store byer er der fx problemer med mikrofinpartikler, problemer med forurening og et problem med søj. Vi har mange støjbelastede veje på Frederiksberg ligesom i København og andre store byer. 

Også her vil elbilerne kunne spille en rolle for byerne, mener Michael Vindfeldt. En måde hvor borgerne kan give noget tilbage til byen ved at vælge et mere miljøvenligt  og mindre støjende transportmiddel. 

Borgmesteren drømmer om, hvordan trafikerede veje i fremtiden kan blive mindre støjende og forurenende i en grønnere by. 

- Det er en fortælling om det gode liv og den grønne by, som kommunen kan være med til at italesætte.

Men før man går i gang med at snakke fremtids- og drømmevisionerne, skal kommunerne tage fat i det basale, nemlig at behandle elladestationerne som vigtig infrastruktur for borgerne. 

- Det handler lidt om, at man skal forestille sig, at man skulle lave et kloak-system igen eller et el-system igen. Så skal man kigge på sin kommune og finde ud af, om der er nogle mindre byer eller forstæder, som ikke er koblet til. Så er det jo der, vi skal sætte ind.

Kommunerne må gerne skubbe på

Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent i Concito, er begejstret over Frederiksbergs elbilstrategi. 

- Frederiksberg har her en mulighed for at gå foran her og udvikle nogle løsninger, som andre kommuner kan lære af. Det er også særligt værd at fremhæve elbilstrategi, som jo er et udtryk for, at man i kommunen vælger at se indsatsen med ladestandere og elbiler i et samlet hele. Det er et helhedssyn på omstilling, som jeg synes er værd at fremhæve.

Tue Damsø hæfter sig desuden ved, at borgmesteren gerne vil være med til at skubbe på for at sætte gang i udviklingen og udrulningen af elbiler og ladestandere i kommunen og landet over. 

- Det er en af de roller, som vi mener, kommunerne har på den grønne omstilling, og som man kan gøre meget mere brug af, end man gør i dag, siger Tue Damsø. 

- Kommunerne opdrager og danner os jo på mange måder, gennem skoler, biblioteker og kulturinstitutioner, eller fx til at vi affaldssorterer, for at nævne en af de ting, vi nok alle sammen har været udsat for i nyere tid. Det er en rolle, kommunen har påtaget sig på en masse andre områder, og der kan de jo lige så fint nudge os til en mere bæredygtig transportform. 

lynladestation-bag-frb-radhus 
Lynladerstationen bag Frederiksberg Rådhus var den første af sin slags, da den blev indviet i sommeren 2021. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR