Ifølge rapporten ”Det kommunale arbejdsmarked i tal 2022” udarbejdet af KL er det godt en sjettedel af det samlede danske arbejdsmarked, der arbejder i en kommune, og kommunernes beskæftiger således over en halv million danskere. Samtidig koster arbejdsulykker og -skader årligt samfundet næsten 30 mia. kr. (”Status på arbejdsmarkedet”, Beskæftigelsesministeriet, oktober 2023), hvoraf en stor andel givet må opstå på de kommunale arbejdspladser. I tillæg til de samfundsøkonomiske konsekvenser har en arbejdsskade naturligvis også store personlige følger og omkostninger for den enkelte. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) har flere gange udtalt sig om en ønsket styrket indsats og forbedring på området for arbejdsskader, og senest har regeringen fremlagt et lovforslag om et nyt arbejdsskadesystem, der skal fastholde flere på arbejdsmarkedet i håb om at nedbringe de økonomiske følger ved arbejdsskader. Jeg tror, at kommunerne også selv kan bidrage til at nedbringe antallet af arbejdsskader og øge medarbejdernes trivsel og velvære, samtidig med at der kan opspares midler ved at overveje selvforsikring fremfor at tegne en forsikring med dertilhørende omkostningstunge årlige forsikringspræmier. 

Der er mange gode grunde til at tegne en forsikring som kommune, men jeg mener alligevel, at flere bør kigge ind i og undersøge de positive konsekvenser forbundet med selvforsikring, herunder også på arbejdsskadeområdet i overensstemmelse med §48, stk.5 i lov om arbejdsskadesikring. Det nyligt fremsatte lovforslag om lovpligtig voldsskadeforsikring for visse faggrupper kan i øvrigt også opfyldes ved selvforsikring. 

Ikke bare en besparelse

Den åbenbare gulerod er først og fremmest økonomisk. En sparet forsikringspræmie kan bruges andetsteds. Her er det vigtigt for min pointe – og overholdelsen af de pligter der påhviler selvforsikrede - at denne besparelse ikke betragtes som en del af det almindelige budget og anvendes til at finansiere andre kommunale udgifter eller indgår som led i generelle besparelser.

Dette økonomiske råderum skal benyttes til at skabe økonomisk buffer til fremtidige udgifter til skadeserstatninger, men også, og ganske væsentligt for nedbringelsen af arbejdsskader og de økonomiske følger, til investering i forebyggende programmer, der sikrer medarbejdernes sikkerhed og velvære. Ydermere skabes mulighed for opsparing for en del af den sparede præmiesum.

Ved at håndtere forsikringskrav internt opnår kommunen nemlig også en højere grad af kontrol og fleksibilitet i administrationen af arbejdsskadesagerne, ligesom kommunen får direkte adgang til uhyre vigtige skadedata, som giver mulighed for hurtigere og mere målrettet reaktion og forebyggelse af arbejdsskader. 

Ikke en nem og hurtig løsning

Når alt dette er sagt, så er selvforsikring absolut ikke en nem og hurtig løsning. Selvforsikring stiller store krav til grundig administration og opmærksomhed på diverse risikofaktorer, ligesom en langsigtet økonomisk planlægning, hvor besparelser ses som en del af en større, dedikeret reserve til arbejdsskader og relaterede forpligtelser som netop forebyggelse, er nødvendig. 

Desuden må man være opmærksom på de konflikter, der kan opstå mellem kommunens rolle som både arbejdsgiver og forsikringsselskab ligesom kommunen skal kunne håndtere de juridiske opgaver, frister mv. forbundet med det at være selvforsikret. 

Med en systematisk tilgang, korrekt risikostyring og økonomisk planlægning mener jeg dog, at selvforsikring kan give kommunen informationen og økonomien til at nedbringe antallet af arbejdsskader og højne medarbejdernes velvære samtidig med at der opspares midler, hvilket alt andet lige er en prioritet og positiv udvikling som jeg tror, at de fleste kommunale politikere, ledere, medarbejdere og brugere er interesserede i.