I 1996 var det København. I 2017 blev det Aarhus’ tur. Og i 2032 vil endnu en dansk by stå i rampelyset som europæisk kulturhovedstad. 

Aarhus er internationalt kendt for sine museer i verdensklasse, mens København huser en imponerende kulturscene, der tiltrækker opmærksomhed fra mennesker verden over. Begge storbyer kom i sin tid ud med et fornuftigt overskud, flere arbejdspladser og et ordentligt skub på erhvervslivet, viser kommunernes egne evalueringer. 

Men i 2032 ønsker EU’s ministerråd, som er grundlægger og udvælger af kulturhovedstaden, at kulturhovedstæderne skal være med til at kaste glans over nogle af unionens mindre byer og landdistrikter. 

Det har gjort plads til, at nye byer kan byde sig til som Danmarks næste kulturfanebærer, og indtil videre har Helsingør og Næstved meldt sig på banen som interesserede. 

Men med mindre kommuner følger også et mere begrænset budget, og i en tid med generelle besparelser på tværs af kommunerne kan det være svært at få gjort plads i budgettet til forundersøgelser, forberedelser og overtagelsen af EU’s kultur-stafet. 

Ikke desto mindre er der stærke frivillige kræfter, som gør deres bedste for at overbevise lokalpolitikerne om, at det er hele investeringen værd. 

Spidse albuer

Indtil videre er hverken Næstved eller Helsingør officielle kandidater. Det kræver først enighed i kommunernes respektive byråd, hvilket der endnu ikke er stemt om. Derfor er man endnu ikke begyndt at se hinanden som konkurrenter. 

- Jeg og foreningsformanden fra Helsingør har spist hyggelig frokost sammen, men hvis begge byer ender med at blive officielle kandidater, så bliver albuerne nok spidset til, griner Klaus Eusebius Jakobsen, formand for den frivillige forening Næstved Som Europæisk Kulturhovedstad 2032.

Klaus Eusebius Jakobsen mener, at Næstved er en fremragende kandidat, da byen ifølge ham har en rig historie og masser af kulturelle tilbud. Han forventer, at hvis byen bliver udvalgt, vil det sætte Næstved på EU-kortet.

- Aarhus er blevet internationalt kendt som en kulturby, og det samme vil ske her. Man får stor omtale som kulturhovedstad, fortæller han.

Man husker måske, at den daværende borgmester i Aarhus, Nicolai Wammen (S), i 2011 endte i spotlyset, da han også fortalte glædeligt om, at det skaber stor omtale verden over, når man får sådan en flot titel. Han kunne dog på stående fod ikke huske, hvem der i 2011 var kulturhovedstad. 

Derfor blev Klaus Eusebius Jakobsen stillet selvsamme spørgsmål.

- Jeg burde jo nok vide, hvilke byer der er kulturhovedstæder i år, men jeg har simpelthen haft for mange ting om ørerne. Jeg kan jo godt huske, at Wammen endte i samme fedtefad, griner han. 

På trods af at han ikke kunne nævne årets kulturhovedstæder, er der stærke ambitioner at finde hos foreningen. Men det ser ikke lige sådan ud i byrådet.

En skeptisk borgmester

Foreningen for Næstveds kandidatur har brugt 310.000 kr. på forundersøgelsen, heraf 60.000 kr. fra Næstved Kommune. I forundersøgelsen præsenterer foreningen tre bud på budgetter, hvor det mest realistiske  er på i alt 220 mio. kr. 

Her er det foreslået, at kommunen skal byde ind med 40 mio. kr., og Klaus Eusebius Jakobsen har stor tiltro til, at det er en god investering.

Han er ikke en novice i kommunaløkonomi. Fra 2018 til 2021 var han 1. viceborgmester i Næstved Kommune for De Radikale.  

 Han peger selv på, at pengene til dels kan tages fra kulturbudgettet, og understreger, at det vil give et økonomisk boost både i erhvervs- og kulturlivet på den anden side. 

I kommunen er man dog endnu ikke klar til at støtte et kandidatur. Man har endnu heller ikke forholdt sig til forundersøgelsen og det foreslåede budget.

Klaus Eusebius Jakobsen er særligt skuffet over, at ordet “kulturhovedstad” ikke nævnes i det nye budgetforlig fra oktober. 

- De kunne i det mindste godt have nævnt, at de ville overveje at undersøge, om der skulle sættes penge af til projektet. Men jeg fik en lang næse, da jeg så forliget, siger han.

Han fulgte op på sin undren og spurgte efterfølgende Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), hvordan det kunne være. 

- Borgmesteren sagde, at tavshed er bedre end modstand, fortæller Klaus Eusebius Jakobsen. 

Klaus Eusebius Jakobsen i gang med præsentationen af forundersøgelsen af 'Næstved som Europæisk Kulturhovedstad' på Holmegaard Værk torsdag 2. februar 2023, hvor blandt andet borgmester Carsten Rasmussen  var deltagende. Foto: Thomas Brosø Foto

Er det spildt?

Carsten Rasmussen siger selv, at han er positivt stemt over for idéen, men han mener på samme tid, at det er tvivlsomt, at Næstved ender med at få titlen. Modstand fra byrådet og et relativt lavt budget kan ifølge ham være en hæmsko.

- Jeg er 30 pct. sikker på, at byen ender med at blive kulturhovedstad. Der er flere i min gruppe, der ikke synes, vi skal bruge fx 50 mio. kr. på det, siger borgmesteren og tilføjer:

- Det er ikke sjovt at skulle sige til de ældre, at nu får de kun gjort rent hver tredje uge, fordi vi skal spare to mio. kr. i budgettet, og så bruger vi 50 mio. kr. på at være kultur-hovedstad.

Beslutningen er dog ikke sparket helt til hjørne endnu. Byrådet skal tage stilling til det til foråret, hvor budgettet for 2025 skal drøftes.

- Det er et kæmpe dilemma, og det kræver politisk enighed. Hvis 17 er for, og 14 er imod, så går det ikke. Jeg kan acceptere tre-fem stykker, der er imod, men ikke flere, siger Carsten Rasmussen.

Hvis byrådet ender med at stemme ja til at sende en ansøgning af sted, kommer ansøgningsfasen til at koste fem mio. kr. Det er blandt andet det, der foranlediger skrupler i byrådet. Det kan borgmesteren også godt forstå.

- Hvis vi ikke vinder, får vi selvfølgelig ikke fuld valuta for de fem mio. kr., men så har vi fået kortlagt vores kultur og fremhævet de institutioner, der ikke er så synlige lige nu, siger han. 

Carsten Rasmussen forklarer, at såfremt et bud skulle blive en realitet, skal der ikke tages penge fra andre områder end kultur. Pengene kan desuden komme fra salg af kommunale bygninger og lignende. Men der skal sælges mange bygninger, før man når op på 40 mio. kr., tilføjer han.  

- Ja, det er jo nok svært at nå derop. Borgerne synes, vi har sparet nok på skoler, busskure og diverse. Det kan også ende med, at man bruger 40 mio. kr., men at det så viser sig at blive 10 mio. kr. dyrere. Hvor skal de så komme fra, spørger han. 

- Der er meget modvind, og det er op ad bakke. Men det kan man jo også vinde Tour de France på, siger han med latter i stemmen. 

Byen med det største kulturbudget

Den anden potentielle kandidat er Helsingør. Her står foreningen “Elsinore 2032” bag promoveringen af Helsingør som kulturhovedstad. 

Foreningen har, modsat foreningen i Næstved endnu ikke lavet en forundersøgelse, hvorfor der foreløbig ikke er noget bud på budgettet. Men der er også en god grund til, at foreningen tager den en smule mere med ro.

År efter år har Helsingør været den kommune, der bruger den største andel af sit budget på kultur. Også i 2023 er kommunen en af de øverste på listen. Den bruger i år 1.575 kr. på kultur pr. indbygger. Derfor burde der også være penge at finde i kassen til et eventuelt kulturhovedstadsprojekt, me-ner Aslak Gottlieb, formand for foreningen. 

- Det her kan kun blive en succes ved høj grad af samskabelse. Derfor er vi heller ikke gået hårdnakket efter at få en beslutning fra byrådet endnu. Det tager tid, og det skal det også, siger han.

Han påpeger, at det handler om prioritering og benyttelse af allerede eksisterende kultur-institutioner.

- I princippet kan du lave en kulturhovedstad for 50 mio. kr., men du kan også snildt brænde en halv mia. kr. af, som Aarhus gjorde.

Omtalen skal styrkes allerede nu

Ligesom i Næstved har foreningen i Helsingør allerede brugt en god håndfuld penge. 

Der er brugt cirka 140.000 kr. på bl.a. kulturarrangementer, som skal promovere projektet. Af de 140.000 kr. kommer 90.000 kr. fra medlemskontingent fra foreningens betalende medlemmer. Resten kommer fra sponsorer og fonde. 

Aslak Gottlieb fortæller, at den største forhåbning med at være kulturhovedstad er, at byens omdømme samt erhvervs- og kulturliv styrkes i høj grad. Især forventer han tiltrækning fra hele Europa. 

Modsat Klaus Eusebius Jakobsen har formanden fra Helsingør lært af Wammens pinlige øjeblik og er forberedt på spørgsmålet. 

Han kan hurtigt nævne, hvilke byer der i år er kulturhovedstæder; Elefsina i Grækenland, Timisoara i Rumænien og Veszprém i Ungarn. I år er der exceptionelt tre kulturhovedstæder grundet covid-19. 

Aslak Gottlieb er overbevist om, at Helsingør løber med den fine kulturtitel såfremt byen bliver officiel kandidat. 

Det er endnu uklart, hvordan byrådet forholder sig til idéen. Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), har takket nej til at kommentere sagen, da hun mener, at det er for tidligt at forholde sig til.

Lige nu ser det altså ud til, at det kun er et tomands-væddeløb, da ingen andre byer endnu har meldt sig på banen. Det kan stadig nå at ændre sig. Fristen for at indsende ansøgning om at blive kulturhovedstad er først i 2026.

Ansøgningsprocessen afsluttes i 2026, hvorefter vinderen bliver udvalgt af EU’s ministerråd i 2027.