Inflation og voksende velfærdsudgifter har præget kommunernes budgetforhandlinger i efteråret, hvor sparekataloger har cirkuleret mellem forvaltningerne i jagten på reducerbare poster.

Her er kulturen ikke gået fri. Langtfra endda. Kommunen.dk har spurgt  til samtlige kommuners  kultur-budgetter for 2023 i forhold til indeværende år. 

66 kommuner har svaret, og af dem har 42 skåret i udgifterne. Det er altså godt to ud af tre kommuner, der landet over har valgt at skære i kulturen for at spare penge. Ti kommuner har valgt at lade kulturen beholde sit budget uden besparelser, mens 14 kommuner har løftet kulturen med flere penge end i år. 

Mange af de konkrete besparelser er hentet inden for idræt og fritidsområdet og ikke på de traditionelt definerede kulturområder som musik, scenekunst og museer, fremgår det af gennemgangen af kommunernes besparelser.

Med forbehold for de 32 kommuner, som ikke har svaret, og at flere kommuner fortsat forhandler om både omfang og konkrete besparelser, kan man anslå, at kulturen samlet holder sin budgetreduktion under 100 mio. kr.

Det er  i kommunaløkonomisk sammenhæng en dråbe i havet i forhold til kommunernes samlede udgifter, hvor servicerammen næste år andrager 287,4 mia. kr.

Også i forhold til kulturbudgetterne i de enkelte kommuner er besparelserne procentvis små - typisk et par procent eller mindre. 

Det både glæder og bekymrer Johan Brødsgaard (R), kultur-udvalgsformand i KL. Han taler for at prioritere kulturen over velfærd, og i den sammenhæng glæder han sig over, at besparelserne trods alt holder sig på et beskedent niveau, selvom godt to ud af tre kommuner har skåret på området. Det gælder også Johan Brødsgaards egen kommune Silkeborg, der har hentet 1,2 mio. kr. i besparelser svarende til 0,75 pct.

Taber til velfærdsargumenter

- 2023 er et specielt budgetår, og derfor er besparelserne ingen overraskelse. Jeg glæder mig over, at der trods alt er mange kommuner, som ikke har skåret eller ligefrem har øget kultur-udgifterne, siger han.

Via KL arbejder han målrettet for at fremme kommunernes prioritering af kultur, en opgave, som ikke er blevet lettere af, at et voksende antal kommuner ikke længere har selvstændige kulturudvalg, men har slået området sammen med eksempelvis social og sundhed eller erhverv. 

I indeværende valgperiode har kun 52 kommuner et selvstændigt kultur- og fritidsudvalg, tre færre end i sidste periode og ti færre end valgperioden 2014-17. Dermed bliver der færre til at tale kulturens sag i spare-runder, hvor velfærden er under pres, og offentligheden råber på flere penge til ikke mindst ældreplejen.

I den konkurrence falder kultur-fortalernes argumenter ofte til jorden, fordi de konkrete gevinster ikke lader sig veje og måle på samme måde som normeringer på institutioner eller hjemmehjælperes minuttal.

Små besparelser - store konsekvenser

Og her advarer Johan Brødsgaard mod at lade kulturen betale, også selv om tallene tilsyneladende er små.

- Problemet er, at små besparelser på kultur oftest har store konsekvenser. Man kan ikke som på andre udgiftsområder skrue op og ned fra år til år. Skærer man et driftstilskud væk til en lille institution, hvor økonomien i forvejen er trang, risikerer man, at den forsvinder og ikke kommer tilbage, siger KL-udvalgsformanden.

Et konkret eksempel finder man i Aarhus Kommune, hvor der i øjeblikket forhandles om en samlet besparelse på kulturområdet på knap 15 mio. kr. Det er ikke meget ud af samlede kommunale besparelser på 247 mio. kr., til gengæld ser det ud til at koste det eksperimenterende teater Katapult livet, hvis driftstilskuddet på 1,5 mio. kr. som planlagt forsvinder i løbet af de kommende år.

- Katapult er en del af økosystemet i Aarhus’ scenekunst. Hvis man fjerner os, mister man en vigtig del af økosystemet – og når det først er væk, kommer det ikke igen foreløbig. Det er derfor, vi kalder det for en kulturpolitisk katastrofe, siger teaterdirektør Torben Dahl til Jyllands-Posten.

Biblioteker og museer

Hvorvidt ovennævnte aspekt har haft betydning for kommunernes prioritering af besparelser på kulturen, fremgår ikke af de samlede svar. Her kan man til gengæld konkludere, at biblioteker og museer har måttet tage deres store andel på både bemanding og åbningstider. Flere end 20 kommuner sparer på bibliotekerne, mens cirka det halve har haft særligt øje for museer.

Hedensted Kommune er blandt kommunerne med procentvis største nedskæringer. Østjyderne skiller sig ud med en samlet besparelse på mere end fem mio. kr. i et budget på 52 mio. kr., men nok så vigtigt har kommunen friholdt den traditionelle kultur, da man skulle finde besparelserne.

- Vi har valgt at tage det hele fra fritidsaktiviteterne for ikke at bremse de mange gode initiativer, vi har sat i gang for kulturen. Her har vi nok haltet efter, og det har været vigtigt for os at bevare, fortæller Kasper Glyngø (S), tidligere borgmester i Hedensted og nuværende  formand for udvalget for samarbejde, der inkluderer kultur.

Socialdemokraterne var ikke med i budgetforliget, men han vil godt stå på mål for prioriteringen, selv om han synes, fem millioner var mange penge at hente i sektoren.

- Men vi skulle finde 100 mio. kr. i alt, og det var et voldsomt beløb for os, fortæller Kasper Glyngø, som medgiver, at kulturen kan være et taknemmeligt sted for politikere at finde budgetbesparelser.

- Skærer man en pulje, stopper hjælpen til foreninger jo ikke med det samme, men lidt tidligere end før. Drejer man på kvotienter for normeringer i institutioner, mærkes konsekvenserne med det samme, og protesterne bliver nok også større, siger han.

Kommunen har hentet 95.000 kr. i grønthøsterbesparelser, mens reducerede lokaletilskud andrager 4,47 mio. kr. 

Hovedstadskommuner øger budgetterne

Blandt kommunerne, der øger kulturbudgetterne, fører kommuner i hovedstadsområdet an med Københavns Kommune i spidsen.

Med det suverænt største kulturbudget på over én mia. kr. udgør de tilførte 17 mio. kr. ikke meget i det store billede, men tallene dækker over både investeringer for 30 mio. kr. i blandt andet idrætsfaciliteter og åbningstider samt effektiviseringer på driften for 13 mio. kr. Her henter man nogle af besparelserne på en mere fleksibel udnyttelse af sine faciliteter på tværs af brugerne.

I nabokommunen Frederiksberg går en ekstrapost på ti mio. kr. til en renoveret svømmehal, mens Rødovre har vedtaget en helhedsplan for idræt, renovering og udbygning til mere end fire mio. kr.

Viborg står for den største procentmæssige budgetforhøjelse blandt kommunerne, som har svaret. Kommunen tilføjer ti mio. kr. til sit eksisterende budget på 187 mio. kr. Mens der ligesom andre steder skæres i biblioteksomkostninger, øger Viborg generelt budgettet for tilskud til både den traditionelle kultur som teatre og musikarrangementer og idrætssfaciliteter for børn og unge.

Lav prioritet på landsplan

Tilsammen fylder kommunerne med øget kulturbudget dog ikke meget. Det gør prioritering af kultur heller ikke i samfundsdebatten, og derfor giver det næsten sig selv, at kulturbudgetterne har måttet tage deres del af besparelserne. Det sker traditionelt både på nationalt og lokalt niveau: 

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har mere eller mindre åbent tilkendegivet sin begrænsede interesse i kulturområdet, daværende kulturminister Joy Mogensen (S) erklærede åbent, at kulturen måtte stå i anden række under corona-støtteordningerne, og i valgkampen op til FV22 glimrede kulturen ved sit næsten totale fravær. 

Bortset fra Inger Støjbergs (DD) ambitioner om at fjerne navngivne kulturpersonligheders placering på finanslovens løbende poster har hverken politikere eller vælgere interesseret sig for at diskutere prioritering af museer, scenekunst, biblioteker eller idræt.

Det kan friste politikere til at lede efter penge netop her, fordi protesterne er til at overse, men det er ifølge Johan Brødsgaard et dårligt argument. Man glemmer de sekundære gevinster, kulturlivet tilfører borgerne. Og kultur har måske større betydning for sidstnævnte, end de selv er klar over.

- Kommuner, som gerne vil tiltrække flere borgere, kommer ikke udenom at stille kulturfaciliteter og tilbud til rådighed. For det prioriterer ikke mindst de ressourcestærke familier efter, påpeger han og tilføjer:

- Det er måske svært at måle, men kulturtilbud holder også mennesker ude af det sociale system og sparer dermed kommunerne for udgifter. Det glemmer man let, når det handler om at fjerne tilskud og finde de sidste penge i en sparerunde.  :