Og i takt med at sneen smelter, dukker nye økonomiske udfordringer op: Skiftet mellem frost og tø har været usædvanligt hårdt ved vejene og slår mange steder hul i asfalten. 

Det viser Kommunen.dk’s rundspørge blandt kommunerne om den trafikale vinter-indsats. 50 kommuner har svaret, og ligesom vejrliget har ramt meget forskelligt kommunerne imellem, varierer både udgifter og budgetoverskridelser.

Offentlig transport og snerydning har været udfordret i store byer, hvor snestormen i begyndelsen af januar fik den kollektive trafik til at stå stille i flere dage. 

Flertallet af kommunerne vurderer dog, at deres beredskab for snerydning og glatførebekæmpelse har fungeret efter hensigten. Nogle oplevede specifikke udfordringer såsom vanskeligheder med at holde mindre veje og busruter åbne under kraftigt snefald, som i nogle tilfælde førte til midlertidige løsninger og omprioriteringer. God kommunikation og samarbejde med trafikselskaber og entreprenører har været en nøglefaktor i at håndtere forholdene effektivt og hjulpet med at adressere og løse udfordringer hurtigt.

Reparationer har kostet 

Anderledes kompliceret er kommunernes arbejde med at vedligeholde vejnettet.

Mens ti kommuner ikke har oplevet de foreløbige snerydningsudgifter og vejskader som usædvanlige i forhold til tidligere år, har andre haft øgede udgifter til lapning af vejhuller på over 300 pct. i forhold til 2022/23.

I Næstved Kommune har man ikke gjort vinterens omkostninger op endnu, men har foreløbig noteret et “betydeligt antal” skader i form af slaghuller, store revner og skader ved dårligt retablerede opgravninger. 

Den samlede vurdering er, at omkostningerne løber op i 10 mio.  kr.

Det har tvunget kommunen til at omprioritere med færre entrepriser med slidlag i fuld bredde, ligesom man lader nogle skader henligge, indtil der igen er budget til at lave slidlag frem for lappeløsninger.

Også Esbjerg har været udfordret. Vintervejret har foreløbig kostet 300.000 kr. i vejreparationer fra driftsmidlerne, men det repræsenterer kun en mindre del af udgifterne. 

- Hen over vinteren kører der sædvanligvis to asfaltsjak, som hovedsageligt reparerer slaghuller. Under normale omstændigheder plejer det at kunne sikre køreklare veje. I denne sæson har vi fået en ekstrabevilling på 750.000 kr., der bruges i hele kommunen med hjælp fra en ekstern leverandør, fortæller entreprenørchef Dennis Skøtt Hansen fra Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune, som endnu ikke har overblik over de samlede omkostninger.

- Det er jo i sagens natur ikke muligt at reparere huller, som endnu ikke er opstået. Vores primære opgave er at holde øje med situationen og prioritere indsatsen bedst muligt. Jeg mener, at vejvagterne har planlagt deres indsats fornuftigt, og vores chauffører, både interne og eksterne, har klaret opgaven godt, siger han.

I Aalborg gik det nemmere med relativt få afbræk i busdriften. Til gengæld slog sne og frost hul på budgetterne. Kommunens vintertjeneste noterede ved seneste udbud i 2022 en prisstigning på ca. 30 pct. fra vognmænd og entreprenører plus en stor prisstigning på indkøb af salt. Samlet en årlig merudgift på ca. tre mio.  kr.

- Budgettet til vintertjeneste er på 24,5 mio. kr. pr. år, men de sidste tre år har der været et merforbrug på seks mio. kr. pr. år i forhold til det nuværende serviceniveau, fortæller civilingeniør Lise Gansted-Mortensen fra Aalborg Kommune. 

Merforbruget skyldes især prisstigningen, men også et vejrlig med mere sne samt øget saltning. Hertil skal så tillægges seneste prisstigning på 30 pct., så den årlige ramme for det nuværende serviceniveau burde ligge i omegnen af 35 mio. kr., hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes, forklarer Lise Gansted-Mortensen videre. 

Funktionskontrakter betaler sig i år

Snestormene og hyppige skift mellem tø og frost denne vinter har ikke blot ramt kommunerne forskelligt af geografiske årsager. Mens de fleste kommuner håndterer vejene med intern arbejdskraft, har nogle tegnet funktionskontrakter med eksterne selskaber.

Det betyder eksempelvis, at Sorø Kommune undgår budget-overskridelser, selv om vinteren har været hård ved kommunens vejnet. En funktionskontrakt med et eksternt selskab betyder, at asfaltreparationerne som udgangspunkt er dækket og ikke koster ekstra.

Prisen har derfor været aftalt på forhånd, og det er en klar fordel i hårde vintre, hvor reparationerne er indeholdt i budgettet og ikke kræver yderligere bevillinger.

- Alle skader udbedres løbende i takt med, at skaderne registreres, og at vejret samt mandskabet tillader det. Ser vi på perioden fra 1. november 2023 til ultimo januar 2024, har vi repareret frostskader for omtrent 400.000 kr. Til sammenligning brugte vi i samme periode 2022-23 for omtrent 50.000 kr. Altså otte gange mere i 2023-24, selvom vores indtryk af sidste vinter også var, at der var flere huller end almindeligt, fortæller Svend Eide Joensen, drifts- og trafikplanlægger i Sorø Kommune.

Stevns og Svendborg har også funktionskontrakter, hvor vintervejret har gjort det til en god forretning.  

- De huller, der er opstået denne vinter, har ikke givet ekstraudgifter til lapning, da lapning af huller er en del af kontrakten. Der betales det samme for lapning af huller uanset omfanget, oplyser ingeniør Carsten Degnemark Larsen fra Miljø og Teknik i Svendborg.

Budgetovervejelser venter forude

Om vintervejret i år fører til en justering af vinterbudgetterne fremadrettet, venter kommunerne over en bred kam med at beslutte til efterårets budgetlægning, og det er under alle omstændigheder en politisk afgørelse. 

Men flere kommuner har skåret ned på vejbudgetterne gennem flere år med milde vintre, og man kommer derfor til at diskutere prioriteringen. 

Eksempelvis i Silkeborg, hvor budgettet har været reduceret de sidste mange år, siger Flemming Frøsig Christensen, vej-, trafik- og stabschef:

- I forbindelse med snestormen i januar brugte vi ca. 12 mio. kr. af årets budget på 15,7 mio. kr. Så budgettet må forventes udfordret ifm. gennemførelse af vintertjeneste resten af 2024, fortæller han og tilføjer:

- Vi står overfor et udbud, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at priserne bliver højere end vores nuværende priser. Det kan blive nødvendigt at indkøbe nyt materiel, så vintertjenesten kan gennemføres. Vi har en politisk beslutning fra december om, at det nuværende serviceniveau for vintertjenesten skal fortsætte. 

Om den seneste situation giver anledning til ændringer vides pt. ikke, der skal senere ske en evaluering vores vintertjeneste, oplyser Flemming Frøsig Christensen. 

Også Aalborg Kommune tæller på knapperne. Lige nu er vintertjenesten til evaluering i By- og Landskabsudvalget.

- Alt efter udfaldet kan det gå begge veje med vores budget. Jeg vil som udgangspunkt arbejde for, at det nuværende serviceniveau som minimum fastholdes, og at de fornødne midler til dette niveau afsættes i årene fremover, siger rådmand for By og Land Jan Nymark Thaysen (V).

Han oplyser desuden, at der i forbindelse med opjustering af budgettet samtidig skal  indføres en ”bufferfunktion”, så ikke-forbrugte midler fra milde vintre kan opspares og anvendes i hårde vintre. Der skal således laves en model, der sikrer et stabilt serviceniveau i årene fremover.

Tønder Kommune har valgt en pragmatisk løsning, som forhindrer emnet bragt op på de årlige budgetforhandlinger. Vejbudgettet er som det eneste budget fleksibelt med politisk vedtaget regulativ om et serviceniveau, der skal overholdes, uanset hvad vejret bestemmer.

I hårde vintre, hvor snedøgn kan løbe op i udgifter på knap en mio. kr. pr døgn, tilføres de udestående midler. Typisk bliver der lagt penge i kassen ved årsskiftet, men det er flere år siden, Tønder Kommune har haft brug for det, og det
har heller ikke været tilfældet i år.