Politik fra rødderne
For få unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og det presser underviserne, som ofte må undervise flere hold samtidig.
Foto: Janus Engel / Ritzau Scanpix

Erhvervsskolernes undervisere smøres tyndere og tyndere ud

Økonomien i erhvervsskolerne skal løftes ved at øge antallet af unge danskere, der søger ind i smede-, tømrer- og elektrikerfagene, hvis arbejdsmiljøet skal forbedres, mener Uddannelsesforbundet.

 arbejdsliv

Af Jens Holm | [email protected]

Arbejdsløsheden har nået sit laveste niveau i årevis, og industrien og erhvervslivet synger sin klagesang om mangel på kvalificerede håndværkere som smede og elektrikere.

Manglen på kvalificerede og uddannede håndværkere og den aktuelle politiske forelskelse i de danske håndværksfag har åbenbart ikke just gjort det mere attraktivt og skægt at være underviser på landets erhvervsskoler.

Underviserne ved erhvervsskolerne, der skal uddanne den kommende fremtids lærlinge og stolte håndværksmestre, befinder sig nemlig solidt plantet på en tredjeplads over faggrupper med det dårligste arbejdsmiljø i landet.

- Det er desværre ikke overraskende, når vi ser på de henvendelser, som vi får fra vores medlemmer, som fortæller, at den er helt gal. Vi har over en længere periode fulgt de sager, som vi får i hus, og det er et område, der er meget belastet, siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

Der er særligt én udfordring, der presser faguddannelsernes undervisere: De halser ifølge Uddannelsesforbundet nemlig rundt og underviser mange forskellige hold – på en og samme tid.

Flere opgaver, mindre tid

For formanden spiller skolereformen også en stor rolle i forhold til undervisernes pressede arbejdsmiljø. Det er dog en udfordring, som Hanne Pontoppidan helst ikke vil bruge for meget krudt på. Hun forklarer, at det nok "desværre vil blive opfattet som klynk".

- Vores undervisere er pressede på tid, det er helt og aldeles den overordnede problemstilling. Og grunden til det er, at skolernes økonomi er dårlig. Taksterne er alt for lave, og der er ikke tilstrækkeligt mange elever, der søger ind på erhvervsuddannelserne. De to elementer, de presser altså indirekte hinanden, siger hun og fortsætter:
 
- Det er en eskalerende udvikling. Helt grundlæggende matcher den tid, som underviserne får stillet til rådighed fra ledelsens side, ikke de opgaver, som de bliver bedt om at løfte.

Sammenlignet med andre fag er underviserne på erhvervsskolerne særlig dårligt placeret, når det drejer sig om at modtage tilstrækkelig information for at udføre sit arbejde, arbejdspladsens prioritering af at forebygge arbejdsmiljøproblemer, hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter, følelsen af, at arbejdsmængden er uoverskuelig, og om arbejdsopgaverne er "klare".

Det viser en kortlægning, som kommunen.dk har foretaget via data fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Erhvervsskolelærerne har ikke tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisningstid, og i dagligdagen bliver de meget ofte sat til at lave flere ting på samme tid - f.eks. også at undervise flere hold og uddannelser på samme tid og holde elevsamtaler samtidig med, at der undervises. Og det er jo enormt stressende, siger hun.

Er det noget, der særlig er gældende for underviserne på erhvervsskolerne?

- Det med, at man ikke har tilstrækkelig tid til tilrettelæggelsen af sin arbejdstid, det er en mere generel problemstilling. Men det der med, at man sættes til at samlæse hold, det er kun en problemstilling, der gælder erhvervsuddannelserne og sprogcentrene, forklarer Hanne Pontoppidan.

Ingen medfinansiering

Mens politikerne indfører nye initiativer for erhvervsskolerne, herunder blandt andet den nye EUX-uddannelse, der kort fortalt består af et miks af en gymnasial uddannelse og håndværksfag, så oplever underviserne de nye tiltag som en ny opgave, der tilflyder dem, uden at der tilføres ekstra mandskabsressourcer, lyder det fra Uddannelsesforeningen.

- Det sker uden at blive medfinansieret. Det er ofte rigtig gode initiativer, men det er os selv, der kommer til at betale for dem, og det kan simpelthen ikke hænge sammen, mener hun.
 
Hvad kan kommunerne gøre for erhvervsskolerne - og hermed underviserne?
 
- Husk, at alle gode løsninger også frem for alt også vil være gode for kommunen selv. Den enkelte kommune er jo meget afhængig af, at der er en arbejdsstyrke, der matcher det lokale erhvervsliv. Og derfor har så godt som alle et behov for, at der er tilstrækkeligt mange faglærte. Der er nordsjællandske kommuner, som kommer i alvorlig knibe, når de skal have håndværkere til at lægge nyt tag eller ordnet deres kloaksystemer. De kommer virkelig på den, siger Hanne Pontoppidan.

Ifølge formanden handler det blandt andet om 'rekrutteringen' fra folkeskolen samt hele italesættelsen af håndværksfagene fra politisk hold.

- Man skal have større praksisfaglighed ind i folkeskolen, man skal have et bedre samarbejde mellem folkeskole og erhvervsskoler. De skal have viden om, hvad en erhvervsuddannelse giver af muligheder, og hvilke krav der er for at gennemføre en uddannelse, og de skal simpelthen have et bredere perspektiv, siger hun og fortsætter:

- Og det kan godt være lidt komplekst, fordi der findes så mange forskellige uddannelser. Så er det nok lidt lettere at vejlede mod gymnasiet, men ikke desto mindre er det vigtigt at give de unge et tilstrækkeligt godt valggrundlag.

For nærværende er der dog intet, der tyder på at bøtten vender. Ifølge formanden er der de seneste år kun sket en svag stigning i antallet af elever, der vælger at starte på en erhvervsuddannelse. I værste fald er tallene stagneret.

- Der skal gøres noget nu og her, og der skal ske noget ganske gennemgribende, hvis situationen skal forbedres. Politikerne er nødt til at prioritere de penge, det koster at lave en ordentlig uddannelse, og dermed også give lærerne ordentlige arbejdsvilkår. Og de er også nødt til at acceptere, at så længe, der ikke er flere elever, end der er nu, så koster det noget mere at uddanne en elev, end hvis elevtallet havde været det dobbelte, afslutter hun.

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57