Politik fra rødderne
Fængselsbetjentene er presset i bund. I dag mangler der ifølge forbundet flere hundrede betjente for at få vagtplanerne til at gå op.
Foto: Erik Luntang / Ritzau Scanpix

Fængselsbetjente: ”Vi har et paranoidt arbejdsmiljø”

Tradition, kultur og for få fængselsbetjente er med til at presse arbejdsmiljøet helt i bund, forklarer forbund.

 arbejdsliv

Af Jens Holm | [email protected]

Fængsels- og politibetjente har landets dårligste arbejdsmiljø, viser den kortlægning, som kommunen.dk har foretaget via data fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Der findes et indbygget pres i dobbeltrollen som fængselsbetjent, hvor du på den ene side både er den, der håndterer myndighedsudøvelsen, som i yderste led er magt, og med den anden hånd også er den, der skal resocialisere. Og det er ekstremt følelsesmæssigt krævende, når der så samtidig er et vist paranoidt arbejdsmiljø, forklarer Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.

Årsagerne til det dårlige arbejdsmiljø er blandt andet, at Fængselsforbundet befinder sig midt i en brydningstid, hvor øgede krav til registrering af arbejdet og dårlige muligheder for rekruttering er med til at presse de omkring 2.300 medarbejderne fra Fængselsforbundet.

Derudover er traditionerne hos fængselsbetjentene gennemsyret af årelange traditioner for kæft, trit og retning. En kultur, som Kim Østerbye håber at kunne være med til at ændre.

Når det er sagt, så vedkender formanden sig dog samtidig, at jobbet af natur er så følelsesmæssigt krævende, at det helt naturligt vil smitte negativt af på arbejdsmiljøet.

Bundplacering

Sammenlignet med alle de andre fag er betjentene presset helt i bund, når det drejer sig om at stole på udmeldinger fra ledelsen, følelsen af at blive hørt, følelsen af at blive behandlet retfærdigt og modtagelse af modsatrettede krav, ligesom politi- og fængselsbetjentene er meget bekymrede for at blive ramt af forflyttelse.

- Vi er simpelthen så fokuserede på drift i hele den New Public Management-verden, hvor direktøren jo lever af at sætte hak i et ark, så departementschefen bliver glad. Der er der meget, meget lidt tid til fokus på personaleledelse:  det at lede personalet og gå forrest for at være et fyrtårn. Ligesom der heller ikke er megen plads til at sætte spørgsmålstegn uden at dunke nogen oven i hovedet. Det nemmeste i verden er jo at sige: Nu stopper du det der pis, og næste gang så får du en disciplinærstraf. Men den slags meldinger løser bare ingenting - tværtimod, siger Kim Østerbye.

Det dårlige arbejdsmiljø har gennem de seneste år sat tydelige spor; siden 2013 har 732 forladt jobbet som fængselsbetjent, viser en ny opgørelse fra forbundet.

- Det er registreringskrav ud over alle grænser, hvor vi jo er blevet mødt af mange af de samme krav som mange andre offentlige professioner. Alle skal kunne se alt til alle tider. Og så er vi blevet detailstyret i Kriminalforsorgen ud over alle grænser på baggrund af nogle slemme sager, forklarer Kim Østerbye.

Fængselsbetjentene har i dag gennemsnitligt tre dages overarbejde om måneden.

Fejlslagen rekruttering

Ud over fratrædelserne er det heller ikke lykkedes at rekruttere nye betjente i samme omfang som tidligere år. Det har givet en pukkel på flere hundrede manglende betjente, som gør det vanskeligt at få vagtplanerne til at gå op.

- Vi har nok ikke verdens bedste brand, og vi nyder nok ikke stor tillid på jobmarkedet, konstaterer formanden og fortsætter:

- Det er bare et brandhårdt job, ligesom jeg jo går ud i tide og utide ud og fortæller, hvor farligt det er, og så er vi faktisk den 313.-lavest lønnede faggruppe ud af 330 inden for staten.

Samtidig er det svært for fængselsbetjentene at vinde kampen om de potentielle rekrutter.

- I et arbejdsmarked, hvor der næsten ikke er flere ledige, betyder det, at vi skal ud at rekruttere fra andre job. Så må vi sammen med politiet, skolelærerne, pædagogerne, lufthavnen og Forsvaret jage den samme gruppe af unge mennesker, der på den ene side ikke har valgt en erhvervsskole og på den anden side ikke er dygtige nok til at gå på universitetet, siger han og fortsætter:

- Så vil vi og alle de andre stå på den her skammel og sige: Kom nu indenfor, og så vil de unge mennesker stå og ryste på hovedet og sige: Nej, nej, nej, hvorfor skal jeg det, når jeg kan få 5.000 kr. mere om måneden hos politiet, som søger lige så mange folk, som I gør, hvis ikke flere endda.

En aftale fra 2017 indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sender blandt andet 600 millioner kroner ekstra i retning af Kriminalforsorgen de næste fire år. Pengeposen skal resultere i 250 nye årsværk.

Arbejdsmarked

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57