Kommunen.dk
MENU

Det går for langsomt med en af de store syndere i landbruget

Udtagning af lavbundsjorde er en unik mulighed for at gøre noget godt for både klima og natur. Kommunerne har særlig position til at gå i dialog med landbruget.

Det går for langsomt med en af de store syndere i landbruget

Udtagning af lavbundsjorde er en unik mulighed for at gøre noget godt for både klima og natur. Kommunerne har særlig position til at gå i dialog med landbruget.
Lavbundsjorde er en af de store syndere i det danske CO2-regnskab. Lige nu går det for langsomt med at få de kulstofholdige jorde ud af drift.
Lavbundsjorde er en af de store syndere i det danske CO2-regnskab. Lige nu går det for langsomt med at få de kulstofholdige jorde ud af drift.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Tirsdag kom Klimarådet med sin årlige evaluering af regeringens klimaplan. Her advarede klimarådet om risikoen for, at regeringen ikke når målsætningen med den nuværende kurs. 

Et af de steder, hvor skoen særligt trykker er i landbruget. Debatten om den grønne omstilling fyldte i efterårets folketingsvalg, hvor der særligt var fokus på en mulig CO2-afgift. Et element, der ikke fyldte så meget i valgkampen, men som også vil have enorm effekt på landbrugets samlede klimaaftryk, er udtagning af lavbundsjorde.  

Omkring syv pct. af det danske landbrugsareal består af lavbundsjorde, hvorfra der udledes store mængder CO2 og kvælstof. Lavbundsjordene står for hele 50 pct. af landbrugets samlede CO2-udledning.

Her er målet, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjorde, som altså kan være en stor bidragsyder til landbrugets reduktioner. Det går dog for langsomt, konkluderer Klimarådet i sin årlige statusrapport. 

Et bredt politisk flertal besluttede i efteråret at nedsætte en taskforce i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug. Den kan måske med fordel kigge til Varde, hvor Jan Pedersen arbejder med genopretningsprojekter af vådområder og lavbundsprojekter hos kommunen. 

- Nøglen til vores succes er, at vi har et rigtig godt samarbejde med landbruget og organisationerne, fortæller Jan Pedersen i “Kommunerne redder klimaet”. 

Her er tillid mellem kommunen og lodsejerne afgørende. 

- Vi er alle sammen på samme side i den her sag. Det er vigtigt, at man ikke kommer med en masse fordomme mod landbruget. Man skal lægge sine fordomme og skræmmebilleder væk og se på, hvilke gode tiltag kan man tage sammen med landbruget, siger Jan Pedersen. 

Tillid og hjemmebag

I den gode sags tjeneste betyder det, at Jan Pedersen gerne tager med ud på gården og spiser hjemmebag. Her mødes han med de lokale lodsejere, og de vender i fællesskab, hvordan man kan udtage lavbundsjorde. 

- Det er vigtigt at understrege, at det ikke er kommunens projekter. Det er altid noget, der kommer nedefra og fra lodsejerne selv. Lodsejerne bidrager lige så meget til løsninger, som vi gør. Det er også dem, der kender området bedst, forklarer Jan Pedersen. 

Han kan ikke genkende det fjendebillede, der til tider bliver tegnet i medierne eller af politikerne. 

For ham er det ikke overraskende, når en lodsejer tager kontakt, fordi de gerne vil give en del af deres jord tilbage til naturen ved at udtage det. 

- De vil rigtig gerne bidrage til den grønne omstilling, for de ved godt, at den er en udfordring for samfundet i mange år fremover. Landbruget er en stor del af vores område herude i Vestjylland, og de ønsker også at bidrage til det samfund, de er en del af, siger Jan Pedersen. 

Når Jan Pedersen derfor står ude ved lodsejerne, har de et interessefællesskab.

- Vi prøver at undgå, at vi bliver delt op i ‘dem’ og ‘os’. Vi er på samme hold, og det er et fælles projekt. Jeg er selvfølgelig ansat af Varde Kommune, men min opgave er at lave projekter sammen med lodsejerne. Så derude er jeg deres projektmand. 

Uanede muligheder

Selvom Varde har succes med at få udtaget en række lavbundsjorde, har kommunen projekter for omkring 1.000 hektar – og der er derfor langt op til de 100.000 hektar, der skal udtages på landsplan. 

- Vores største udfordring er tid og ressourcer. Når man på landsplan skal udtage 100.000 hektar inden for en relativ kort periode, kræver det, at der afsættes enorme ressourcer. Så vi har travlt. 

Jan Pedersen har derfor også en række ønsker til taskforcen, som netop skal gøre kommunernes arbejde lettere. Måske lidt overraskende, handler det ikke først og fremmest om, at der skal afsættes flere midler. Tværtimod handler det om, at det skal blive lettere at få adgang til de midler, der allerede er afsat:

- Taskforcen kan gøre noget ved det administrative i projekterne, hvor vi skal have mindst bøvl som muligt. Den tid vi skal bruge på administration går fra den tid, vi kan lave projekter. Så jo nemmere det er at få penge til projekterne og desto mindre bureaukrati, vi skal gå igennem, desto hurtigere kan vi gå gennem processen. 

Derudover håber Jan Pedersen, at kommunerne også kan se mulighederne i udtagning af lavbundsjorde, hvor man blandt andet kan være med til at genskabe naturområder, hjælpe biodiversiteten og skabe gode rekreative områder for borgere og gæster. 

- I stedet for at se det som endnu opgave, er det vigtigt, at man ser mulighederne. Der har aldrig været flere penge til naturgenopretning i Danmark, end der er lige nu. Se det som en unik mulighed for at gøre noget godt for klimaet og for biodiversitet, siger Jan Pedersen, der har arbejdet med området siden 1993. 

Taskforce har travlt

Gennem de seneste år, har man generelt fået mere øje for, hvor vigtigt udtagnings af lavbundsjordene er for den samlede omstilling. Alligevel går det for langsomt, og det undrer Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent i Concito. 

- Vi er en lidt pudsig situation, for det virker ikke som om, lodsejerne er udfordringen, ligesom der faktisk er midler på området. Alligevel er der et eller andet midt imellem, der står i vejen for, at vi kan få udtaget lavbundsjordene hurtigere, siger Tue Damsø. 

Det er derfor nødvendigt, at man får undersøgt processen, hvis man skal nå i mål med at få udtaget de 100.000 hektar inden 2030. Derudover bør vi håbe, at det er en hurtigt arbejdende taskforce. 

- Det er en utrolig stor mængde areal, så der skal virkelig fart på, siger Tue Damsø. 

Han glæder sig dog over den, som kommunerne har taget ved at indgå samarbejder med landbruget og skabt tillid hos lodsejerne. 

- Vi har fået indplaceret landbruget i en skurkerolle, som vi skal have dem spillet ud af. De er en central aktør, og det er derfor rigtig fornuftigt at fokusere på, hvordan vi kan få tegnet en bæredygtig fremtid op for dem, og der er det afgørende med tillid. 

- Her kan kommunerne hjælpe til med at se på tværs af løsninger lokalt og koble udfordringer sammen med løsninger, skabe synergier og se den større sammenhæng lokalt, som kan være svært at gøre fra nationalt hold. Kommunerne spiller derfor en nøglerolle i landbruget grønne omstilling, siger Tue Damsø. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR