De 25 nye og 30 'gamle' politikere på rådhuset har nu fået poster, ben og pladser – men der er stadig ikke for alvor kommet gang i det politiske arbejde, hvor den første store ting, der kommer på Rådhusets menu, er overførelsesforhandlingerne til marts. Københavneri i Kommunen vil i ly af den stille opstart kigge i krystalkuglen for at se, hvad vi kan forvente, bliver slagmarkerne i den nye Borgerrepræsentation.

Et af de spørgsmål, der optager en del på Rådhuset, er, hvilken strategi Pia Allerslev har tænkt sig at anlægge i sin rolle som ny skoleborgmester, hvor hendes hovedopgave bliver at implementere folkeskolereformen. Pia Allerslev lagde fra land med nogle markante meldinger om eftersidninger og så videre,  men de fleste mener, at de mere skal ses som symbolske sving, der skulle skabe lidt opmærksomhed, fremfor reelle politiske målsætninger. Det er da også værd at bemærke, at der har været radiotavshed fra Allerslev, lige siden hun kom med de udmeldinger, og at hun for eksempel slet ikke har fået nær så megen medieopmærksomhed, som DF’s Carl Christian Ebbesen har fået med sin nye borgmesterpost.

Da Allerslev er mindretalsborgmester, vil det være mest nærliggende at tro, at hun forsøger sig med en 'samarbejds-stil' og dermed lægger den noget mere hardcore oppositionsstil på hylden, hvor hun blandt andet har holdt sig ude af en del forlig. Det var da også den stil, hun lagde op til i sin tiltrædelsestale i sidste uge. Flere vurderer også, at hun har fået et politisk udvalg, der skulle give hende gode muligheder for at finde venner. Eksempelvis er den socialdemokratiske fløj i Børne- og Ungdomsudvalget klart til at tale med, hvor det er Jan Andreasen, Jonas Bjørn og Mette Laurberg, der tegner butikken.

På Rådhusets gange vil der også blive holdt øje med, hvordan Pia Allerslev reagerer, når hun møder modstand fra sure forældre og fagforeninger. Allerslev har et ry som en medvindspolitiker, der godt kan lide at klippe snore over og holde skåltaler, men om hun også kan stå fast, når der virkelig er høj sø, er flere i tvivl om. Det kunne også se ud til, at Pia Allerslev bliver noget mere forvaltningsafhængig, end vi har set hende tidligere, for hun skal i gang med at arbejde på et komplekst område med mange forskellige aktører og interesser i spil.

Udvalg med ramasjang
En anden ting, der også bliver spændende, er, hvordan det nye Beskæftigelses- og Integrationsudvalg kommer til at fungere med den nye sammensætning. Blandt andet har Anna Mee Allerslev nu fået selskab af Lars Aslan og Rasmus Jarlov, og her skulle der være basis for gode mediekrige.  Alle tre politikere har nærmest udviklet sixpacks på ringfingrene, fordi de er så glade for at ringe historier ind til journalisterne.    

Derudover rummer det nye udvalg også talentfulde 'medie-krigere' som: Lilian Parker fra Liberal Alliance, der i valgkampen viste et unikt talent for at skabe opmærksomhed om sit kandidatur; Enhedslistens Ulrik Kohl, der tidligere har skabt en del ballade, fordi han er dømt for at støtte en terrororganisation, har allerede i årets første dage gjort sig bemærket ved at foreslå Anna Mee at droppe Mette Frederiksens kontanthjælpsreform. Udvalget rummer også Venstres Cecilia Lonning, der er en dreven politiker.  

Hvad kan CC få ud af borgmesterposten?
En af de ting, der virkelig bliver set frem til på Rådhuset, er at følge Dansk Folkepartis borgmester Carl Christian Ebbesen, i daglig tale 'CC'. Der ligger en stribe af værdipolitiske sager, han nu med borgmesterkæden om halsen langt bedre kan knalde løs på. Men det bliver også interessant at se, hvordan det højpandede københavnske kulturliv vil tage imod DF-borgmesteren. Vil de invitere ham ud og nyde kulturlivet til trods for, at de sikkert mener, at han har en mikroskopisk kulturel habitus, eller vil de bekrige ham med alle de midler, de har til rådighed. Omvendt bliver det også spændende at følge, hvordan den jordnære borgmester vil angribe de skrå kulturbrædder. Her ligger mange sukkerballer, han kan give et los med lidt DF-skrue, som hans vælgere vil elske - men det vil nok gøre dagligdagen noget mere besværlig for ham i det realpolitiske spil.

Som mindretalsborgmester bliver CC meget afhængig af relationerne til kultur- og fritidsudvalget. Her får en person som Socialdemokraternes Simon Strange en væsentlig rolle. Under Pia Allerslev var Strange en slags skyggeborgmester, der styrede utroligt meget. Denne rolle vil han sikkert forsøge at indtage igen i det nye udvalg, og derfor bliver hans relation til CC vigtig. Det er dog værd at bemærke, at Strange nu har fået selskab af en anden stærk socialdemokrat, Yildiz Akdogan, der nok også vil forsøge at få sin bid af magten.

Andre fokusområder
Skal man indstille kikkerten for at følge med i fremtidens spændende områder på Rådhuset, er man nødt til også at stille skarpt på den nye teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.  Det borgerlige trusselsbillede fra valgkampen om, at Enhedslisten vil lave en trafikrevolution i København, får vi nok ikke at se i den virkelige verden. Kabell og Enhedslisten skal ud og søge et flertal hver gang, de vil lave noget om, og en Frank Jensen, der ikke er i valgkamp, får de svært ved at overtale til at lave forringelser, der rammer bilerne.

Derudover tilhørte den tidligere borgmester på området også venstrefløjen, så der bliver nok ikke de helt store markante ændringer. Dog kunne man godt forestille sig, at Kabell vil forsøge at skrue lidt ned for store socialdemokratiske prestigeprojekter og mere op for de mere borgernære tiltag. Derfor kan det godt forventes, at EL og S vil få en del uoverensstemmelser i den kommende tid på trafik- og miljøområdet.

Interessant bliver det også at følge de nye flertalsmuligheder. For eksempel har Socialdemokraterne og SF ikke længere flertal alene. Set fra oven sidder Frank Jensen i en god position, da han både kan lave flertal med EL og SF, V og R og SF og R, så han kan arbejde forskellige veje alt efter politikområde. Så i den kommende tid skal der også holdes øje med det politiske forhandlingsspil, der kan rumme nogle drabelige sværdslag.