Fra starten mente kommunerne, at de vidste bedst, i hvert fald bedre end staten, hvad de skulle lægge til grund for deres budgetter. Starten var 2007-budgettet, de nuværende kommuners første, hvor kun otte valgte det sikkert forudsigelige i form af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. 

Da 2024-budgetterne skulle besluttes sidste år, var statsgaranti-holdet dobbelt så stort, 16 kommuner. Men det aktuelle selvbudgetterings-hold (82) er alligevel det næststørste i alle årene siden starten.

Tilbage i de nye kommuners andet år var fordelingen næsten ligesådan, 17 mod 81. Også for 2008-budgetterne holdt det store flertal på selvbudgettering.

Så kom finanskrisen.

Tiltroen til egne forudsigelser blev overtrumfet af trygheden ved at lade staten løbe risikoen for at forudsige forkert. Fordelingen mellem statsgaranti og selvbudgettering blev vendt på hovedet, nu med 79 på statsgaranti-holdet og blot 19 selvbudgetterende. De fleste af de sidstnævnte kom hurtigt til at fortryde det. Hvem der valgte rigtig(s)t denne gang, ved vi først om to-tre år.

Med statsgaranti ved en kommune på øre, hvad den får af skatteindtægter og tilskudsbeløb, uafhængigt af hvordan den faktiske udvikling bliver i egen kommune og eget skattegrundlag og eget antal borgere, og hvordan det går i resten af landet. Ved selvbudgettering melder kommunen sine egne tal ind til Indenrigsministeriet, som så udbetaler de deraf følgende (højere) beløb. Kommunen indkasserer gevinsten.

Gevinst med efterregulering

I første omgang. Efter budgetåret ved man, om det selvbudgetterede skøn var rigtigt, og hvor stor en efterregulering, der ligger og venter. En efterregulering der vel at mærke ikke kun afhænger af, hvordan tingene er gået i egen kommune, men også hvordan resten af kommunerne har performet.

For selvbudgetteringskommunerne i 2009 var efterreguleringen en regning på svimlende 1,6 mia. kr., så meget at den pr. kulance blev reduceret til 1,3 mia. kr. Men stadig en slem bet, og en påmindelse om det element af gambling der er i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Uanset om man vælger det ene eller det andet, vel at mærke.

Selvbudgettering vælges typisk af vækstkommuner, der mener at have mere præcise tal end Indenrigsministeriet for forventet indbyggertal, skattegrundlag og andre parametre. Det er den om man så må sige substansdrevne tilgang til en kommunes valg mellem selvbudgettering og statsgaranti.

Et nyt dyk, nu coronaen

Den tilgang var fremherskende efter dykket ved 2009-budgettet, suppleret af den forsigtighed der kommer af, at man er blevet klog af skade (egen eller andres). Antallet af selvbudgetteringskommuner faldt yderligere, og ved både 2013- og 2015-budgetterne nåede det et rundt nul, indtil det begyndte at stige lidt igen.

Så kom coronaen.

Kun fire kommuner havde selvbudgetteret deres 2020-budgetter, og de fik undtagelsesvis lov til at vælge om, så de inde i budgetåret skiftede til statsgarantien. Året efter valgte alle kommuner statsgaranti for deres 2021-budgetter.

Dog, årene derefter så nogle kommuner stadig en sandsynlig gevinst ved selvbudgettering, henholdsvis ni og otte i 2022- og 2023-budgetterne. Men da 2024-budgetterne skulle besluttes sidste år, blev fordelingen mellem statsgaranti og selvbudgettering igen vendt på hovedet, nu med 82 selvbudgetterende og blot 16 på statsgaranti-holdet.

Årsag: I 2023 var tilgangen ikke substansdrevet, men spekulativ. Nøjagtig som i årene før finanskrisen, da 90 og 81 kommuner valgte at selvbudgettere deres 2007- og 2008-budgetter.

Et hop i Indenrigsministeriets skøn

Når Indenrigsministeriet udmelder beløbene for statsgarantien, bygger det på skønnene i Økonomisk Redegørelse for maj. Foruden i maj udkommer der økonomiske redegørelser i august og december, og da august-redegørelsen udkom i 2023 midt i budgetprocessen, skønnede den en dobbelt så stor vækst som maj-redegørelsen. 1,2 pct. i stedet for 0,6 pct. og en deraf følgende mærkbar forhøjelse af skønnet for kommunernes indtægt ved den kommunale indkomstskat i 2024.

Den økonomiske mekanik i dette er, at hvis august-tallene havde optrådt allerede i maj-redegørelsen, ville det statsgaranterede udskrivningsgrundlag have været tilsvarende højere, og her kunne en kommune så selv vælge, om den ville tro mest på maj-tallene eller på august-tallene. Det var derfor mildest talt lidt spændende for de selvbudgetterende kommuner, hvad vækstskønnet ville være i Økonomisk Redegørelse for december. Den viste sig at bakke august-skønnet op, altså de 1,2 pct. i stedet for det halve. Det kunne man ikke vide under budgetprocessen frem til skæringsdagen 15. oktober, men alligevel foretrak langt de fleste at tro på august-skønnet og valgte derfor selvbudgettering i håb om at indkassere gevinsten.

Nøjagtig det samme som skete tilbage i 2007-2008, da der også var run på selvbudgetteringen. Og ligesom dengang er usikkerheden større, fordi så mange har selvbudgetteret.

Stribevis af hvis’er

En selvbudgetterings-gevinst vil medføre, at der sker en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet til kommunerne, men vel at mærke alle kommuner og ikke blot de selvbudgetterende. Det kommer altså til at koste for dem, der valgte statsgaranti. Omvendt hvis selvbudgetteringen har ramt for lavt, får de selvbudgetterende en efterregning, men det samlede minus udløser en forhøjelse af bloktilskuddet, så det er de kommuner der valgte statsgarantien, der høster gevinsten.

Ja, det er lidt langhåret, men der er mere endnu, for hvis det kun er ens egen kommune, det går godt for, så er efterreguleringen anderledes, end hvis det også går godt for alle de andre. Og omvendt hvis det går skidt henholdsvis for en selv og for alle. Idet man jo skal huske at der i 2024-budgetterne er 82 selvbudgetterende kommuner med hele striben af hvis’er foruden alle tænkelige kombinationer i forhold til andre kommuners hvis’er.

Der er kort sagt fyret godt op under usikkerheden, både i de enkelte kommuner og i kommunerne under ét, netop fordi mekanismen i selvbudgettering indebærer, at der flyttes penge rundt mellem kommunerne. Hvordan det så lander, under ét og i hver enkelt kommune, er der først fuld klarhed over nogle år fremme i tiden. Til den tid er der som bekendt valgt nye byråd ved KV25.

Begge sider betrygget i at have valgt rigtigt

Frank Schmidt Hansen (K), Vejen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kommunen.dk har loddet stemningen hos to borgmestre, en fra hvert hold. Begge er betrygget i, at de valgte rigtigt med henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti.

Da Vejen Byråd første gang tog stillíng til selvbudgettering, var man i selskab med 57 andre kommuner, der havde truffet samme valg. Fremme ved andenbehandlingen var tallet vokset til 72, og i dag, med 82 selvbudgetterings-kommuner og bekræftede vækstskøn er borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) “egentlig bare blevet bestyrket i, at det var den rigtige beslutning, vi traf”.

Han pointerer dog, at det er for tidligt at drage nogen endelig konklusion, og henviser til spørgsmål som hvordan skatteindtægterne i de forskellige kommuner bliver, og hvordan det vil påvirke udligningssystemet.

To-tre år før vi kender resultatet

- Og så vil der jo ske en modregning over bloktilskuddene. Så vi har ikke indregnet en eller anden potentiel gevinst, det gjorde vi ikke i forbindelse med  budgetlægningen, og der er heller ikke noget, der får os til det nu. Vi kender jo først resultatet om to-tre år.

Marcel Meijer (S), Samsø
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På Samsø forløb andenbehandlingen af 2024-budgettet ligesom i Vejen i stor fordragelighed og uden afstemning, resultatet var bare det modsatte. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlags sikkerhedsnet under kommunens indtægter i 2024 talte mest, og det er man i dag “utroligt glade for”.

- For os som lille kommune, der er utrolig sårbar for selv små ændringer, tror jeg stadig, det er det rigtige, siger borgmester Marcel Meijer (S). Han henviser blandt andet til, at økommunen allerede har oplevet en befolkningstilbagegang, man ikke kendte, da man ved budgetvedtagelsen besluttede sig for at “spille sikkert”, som han kalder det. 

- Det har jo så vist sig at være det rigtige for os

Hvis I får en efterregning, er det jo også et nyt byråd til den tid. Ligger det i baghovedet?

- Nej egentlig ikke, vi prøver jo at passe godt på kommunen og øen. Og der er jo nok også rigtig mange, der gerne vil fortsætte, svarer borgmester Marcel Meijer.