I marts 2017 vil det vand, der fosser ud af borgernes vandhaner i Brøndby, indeholde halvt så meget kalk, som det gør i dag. Dermed bliver kommunen den første i landet til at blødgøre sit drikkevand, og flere kommuner er allerede på vej i samme retning.

Blødgøringen i Brøndby er første led i Hovedstadsområdets Forsyningsselskabs (Hofor) plan om i 2024 at fjerne kalk fra drikkevandet i alle forsyningsselskabets otte ejerkommuner.

– Det betyder, at den enkelte forbruger kan reducere brugen af afkalknings- og rengøringsmidler, sæbe og shampoo, mens de apparater, der normalt kalker til, vil få en længere levetid, siger Susanne Lykke Jakobsen, som er programleder på blødgøringsprojektet i Hofor.

Målet er at nedbringe hårdhedsgraden fra sit nuværende leje på cirka 18-30 dH til 10 dH, hvilket svarer til niveauet i de fleste jyske kommuner, som generelt har blødere vand end Østdanmark. Det kan betyde en lille variation i smagen, men den største forskel vil mærkes i færre kalkaflejringer i husholdningen – og i en højere vandregning. Merudgiften har dog ikke fået forbrugerne til at gå imod projektet, siger Susanne Lykke Jakobsen.

– Vi lavede repræsentative målinger blandt borgerne i København og Brøndby, og de viste, at to tredjedele af forbrugerne var meget interesseret i det blødere vand, selvom de skulle betale ekstra for det, siger hun.

Flere har søgt om tilladelse

Selvom drikkevandet i hovedstadsområdet er landets suverænt mest kalkholdige, er der også planer om blødgøring i andre dele af landet.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at godkende al videregående vandbehandling, som det hedder. Her har man, udover fra vandværkerne i Hofors område, modtaget ansøgninger om blødgøring fra værker i seks sjællandske kommuner samt fra Vandcenter Syd i Odense, der er blevet bedt om at levere blødere vand til det nye supersygehus, OUH.

Dertil kommer flere kommuner, hvis vandværker endnu ikke har søgt om tilladelse, blandt andre Ringsted, der efter flere henvendelser fra borgerne om kommunens hårde vand i september etablerede et testanlæg på to af sine værker.

Huller i tænderne

Men blødgøringen kan have konsekvenser for borgernes helbred, viser en rapport fra rådgivningsvirksomheden Cowi fra 2011. I Hofor stod valget mellem de to metoder ionbytning, som også er den proces opvaskemaskinen laver, når den tilfører salt til vandet, og den lidt mindre effektive pelletmetode, hvor man tilfører natriumhydroxid og sand til vandet, som dele af kalken binder sig til, hvorefter det falder til bunds og kan fjernes. Ionbytningsmetoden fravalgte man, blandt andet fordi den kan give højere risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Men blødgøring af vandet kan i sig selv have sundhedsmæssige konsekvenser: Risikoen for huller i tænderne øges simpelthen, fordi kalk kan modvirke caries.

– Så vi er med på, at det er et gråt felt, men risikoen er så usikker, at vi vurderer, at de positive effekter overskygger, siger Susanne Lykke Jakobsen fra Hofor.

Den antagelse bygger hun på en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fra 2012, som netop finder, at der er indikationer på en øget risiko for huller i tænderne. Men konklusionerne er så usikre, at kommuner ikke bør frygte blødgøring, mener den ene af rapportens forfattere, professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø:

– Hvis man tager til det vestlige Jylland, der har meget, meget blødt vand, kan det godt være, at de har en lidt højere frekvens af huller, hvis man virkelig nærstuderer statistikken. Men det er jo ikke sådan, at man tilsætter kalk til vandet af hensyn til tænderne. Så det er en meget marginal risiko, siger han.