Tonsvis af små stykker gummigranulat forsvinder hvert år fra kunstgræsbaner landet over. Gummigranulatet er lavet af gamle bildæk, som bliver hakket i tusindvis af stykker og fordelt over kunstgræsset, så overfladen er bedre at spille fodbold på.

De små stykker sætter sig dog fast i strømper, fodboldstøvler og andet tøj, så spillere slæber det med uden for banen. Herefter kan det havne i naturen og forurene som mikroplast, da gummigranulat indeholder stoffer, der kan være skadelige i naturen.

Men med de rette forholdsregler behøver kommuner ikke frygte at anlægge baner med gummigranulat. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning til kunstgræsbaner.

Lars Poulsen, der er salgs- og marketingschef hos Nordisk Kunstgræs Import, mener, at kommuner stadig trygt kan vælge gummigranulat.

- Jeg har fuld forståelse for, at nogle sidder og bliver lidt bange for det, og kommunerne overreagerer ikke, når de forholder sig kritisk. Så hjælper vi gerne med at sætte det lidt i perspektiv, siger Lars Poulsen.

Han fortæller, at der findes en lang række lavpraktiske metoder, som holder gummiet inde på banen. For eksempel afskærmning rundt om hele banen og indslusninger ved udgangen, hvor spillere børster deres sko af over riste, inden de forlader kunstgræsset.

Der findes også mange alternative typer indfyld til græsset end gummi, fx kork og kokos. Det kan være relevant, hvis en kunstgræsbane ligger tæt på grundvandsinteresser. Men hver af indfyldstyperne har fordele og ulemper.

Ingen anbefalinger
Danmarks Idrætsforbund estimerer, at der er omkring 360 11-mandsbaner og ca. 1.000 små baner med kunstgræs i Danmark. Ni ud af ti er med gummigranulat, som altså potentielt kan sprede mikroplast i naturen.

Funktionsleder i Miljøstyrelsen Nanna Nørholm fortæller, at kommuner bør læse styrelsens vejledning til kunstgræsbaner grundigt igennem, hvis kommuner overvejer at anlægge en ny bane. Eller hvis man vil undgå spredning af mikroplast fra eksisterende kunstgræsbaner.

- Vi anbefaler ikke nogen typer infill over andre. For de eksisterende undersøgelser viser ikke, at der er nogen typer infill, der er mindre miljøbelastende end de andre, siger Nanna Nørholm.

Hun uddyber, at der foregår meget forskning på området, og at Miljøstyrelsen følger udviklingen tæt.

Nordisk Kunstgræs Importør sætter afskærming op omkring stort set alle nye baner og har også eftermonteret afskærmningen på flere ældre baner. Lars Poulsen forklarer, at de også tilbyder et dræn, hvor alt vand bliver filteret, så mikroplast ikke bliver skyllet ud i naturen.

- Efter de overskrifter, der har været i nogle medier, om at gummigranulat er skadeligt for miljøet, er mange blevet frygteligt bange for det. Men vi oplever ikke, at kommuner undgår gummigranulat, når vi begynder at snakke nærmere med dem om det, siger Lars Poulsen.

Kork vinder frem
I Tingbjerg, Fredericia og Struer er der kunstgræsbaner, hvor kork bliver brugt som indfyld i stedet for gummigranulat. Struer åbnede sin bane i begyndelsen af november, og formand for kultur- og fritidsudvalget Lars Møller Pedersen (S) er allerede godt tilfreds med resultatet.

- Vi valgte kork, fordi det er et miljøvenligt alternativ. Vi havde hørt om de store udfordringer med mikroplast fra gummigranulat, som slipper ud i naturen, så vi var ret sikre på, at vi ville lave en mere miljøvenlig løsning, siger han.

Kommunen brugte 5,1 mio. kr. på banen, som var dyrere at anlægge og bliver dyrere at vedligeholde end en almindelig bane med gummigranulat. Til gengæld gør det ikke noget, hvis tonsvis af kork slipper ud i naturen. Struer overvejede også en løsning helt uden indfyld, men gik hurtigt bort fra den.

- De spillemæssige egenskaber på banen betyder meget for os, og der er kork god. Og som kommune har vi et ansvar for, at vores valg er miljørigtige. I Struer vil vi ikke sende mikroplast ud i naturen, når der er en anden løsning, siger Lars Møller Pedersen, der ikke tror, at Struer Kommune kommer til at anlægge baner med gummigranulat i fremtiden.

Den billigste vinder
De fleste kommuner vælger dog stadig den klassiske gummigranulat. For prisen er ofte altafgørende, og de andre typer er som regel væsentligt dyrere.

- Og når man genanvender forarbejdede bildæk i en fodboldbane, er der i bund og grund også tale om en god genanvendelseshistorie. Det glemmer man nogle gange, siger Lars Poulsen.

Der har været snak om, at EU ville forbyde brug af gummigranulat, men det vil næppe ramme Danmark. I EU diskuterer man nemlig at sætte en grænseværdi for indholdet af PAH'er (skadelige stoffer) på 20 mg pr. kilo. I den danske gummigranulat er der ifølge Miljøstyrelsen og Lars Poulsen kun omkring halvdelen af det niveau.

- Vi bruger mange penge på dokumentation af det her, både af forretningsmæssige årsager og fordi vi jo heller ikke har lyst til at rende rundt og forurene, siger LarsPoulsen.

Intet vidundermiddel
Nordisk Kunstgræs Import tilbyder også baner i kork og andre miljøvenlige materialer. Lars Poulsen forklarer, at man skal passe på med at kalde kork for et vidundermiddel.

- Hvis du hælder kork i en græsplæne, så kommer det primært fra Portugal, hvor det er blevet kørt hertil med lastbil, og det udleder også en masse CO2 i transport. Det er ikke en løsning, hvis det ikke er absolut nødvendigt i forhold til drikkevandsinteresser. I sådanne tilfælde kan man også bruge andre løsninger som indkapslet gummi, siger han.

Miljøstyrelsen anbefaler heller ikke kork fremfor de andre typer indfyld.

- Umiddelbart kan det lyde fristende med kork, men der kan ske det, er at der kan gå svamp i, og så skal man måske til at sprøjte imod det. Så der er også nogle dilemmaer, og det er ikke sikkert, der kan produceres nok kork til at dække hele behovet for kunstgræsbaner, siger Nanna Nørholm og fortsætter:

- Vi kan sige, at der lige nu forskes meget i infill-fri baner. Det ser ud til, at det er den vej, producenterne er begyndt at gå med fjerde generation kunstgræsbaner. Der har man græsstråene i to lag: Et lag er kort og kompakt, det andet er højere og givere mere en græsstråfornemmelse. Men der arbejdes stadig med de spilletekniske egenskaber, siger Nanna Nørholm.

Indtil videre vil Fifa dog ikke godkende baner uden indfyld til professionellle kampe.