Her på valgdagen – hvor valgkampen de facto er overstået – og vi går ind i en hektisk konstitueringsfase, vil jeg pege på en ganske kreativ brug af de valgplakater, der for et par uger siden var årsag til beskyldninger, politianmeldelser og alvorlige møder på byrådsplan om aftalebrud.

I en mere munter kontekst kunne vælgerne på Frederiksberg se R-kandidat Ruben Kiddes kontrafej med en publikums-tilføjelse – på partiets rent grafisk venstrestillede (eller højrestillede, hvis man på ægte radikal vis ser det fra den anden side) portrætfoto:

Plakaten (der efter Twitter-fotoet heldigvis var gledet længere ned end de lovmæssige 2,30 meter på lygtepælen) rummede nu tusch-teksten i skråskrift ’10.000 kr./år i grundskyld synes vi er rimeligt’. Denne ærbare og ironiske kommentar, der hverken rummede hagekors, djævlehorn eller tissemænd, står med sort skråskrift. Og har så fået en tilføjelse på bedste demokratisk vis. Ruben Kidde har med blåt tilføjet ’Kære vandal. RV har sænket skatten for alle. KH. Ruben’.

Slip pennen løs

Den befriende replik er i sandhedens interesse skrevet med versaler, der på de sociale medier betyder højrøstet og upassende tale – men som ude på gaden ikke virker slet så råbende. Tværtimod. Herfra skal lyde en opfordring til i højere grad at tage den politiske debat på nye måder, at turde eksperimentere og blandt andet ikke være så bange for, at der bliver skrevet og argumenteret på de i regn og blæst møjsommeligt opsatte plakater.

Hvis hver plakat ligefrem havde plads afsat til argumenter og modspørgsmål – med forskelligt farvede tuschpenne ophængt i snor – så kunne det begynde at give mening at sætte flere op. Som oplæg til reel demokratisk debat, der kan provokere, involvere og engagere – fremfor at opfordre til vandalisme ved at klistre hundredvis af ens plakater ved siden af hinanden – fordi man jo kom først! Og derefter forurettet kunne politianmelde nedrevne plakater som hærværk.

I den sammenhæng er det interessant, at Rasmus Jarlov (K) – for ham var det – overfor TV 2 Lorry har indrømmet, at han som ung mand selv var med til at hive Gentofte-Listens valgmateriale ned. Grænsen mellem forkastelig udemokratisk adfærd og den slebne og udadlelige form er ikke fuldstændig skarp – og kan således rummes i en og samme person.

Bliv ved med at spørge

For hvem er egentlig vandalen? Hende, der konsekvent afbryder i tv-duellen og hæver stemmen til ubærlige højder, så det er fysisk umuligt at stoppe hende? Ham borgmesteren, der benytter sin taletid før den officielle dagsorden på byrådsmøder til politiske statements uden at tillade de andre i byrådet samme ret? Hvad med den valgmøde-ordstyrer, der rigidt stopper en væsentlig ordveksling, når den begynder at blive følsom – fordi en milimeterretfærdig sekundordning er overskredet?

Eksemplerne ligger lige for, og demokratiet må konstant udvikles. De sociale medier er ved dette valg blot en ny ramme for demokratisk udfoldelse og ikke en paradisisk tilstand. Her er der så absolut mulighed og plads til at komme i direkte dialog med vælgerne og også indimellem at komme i dybden og holde modparten fast på argumenter. Men selvfølgelig kan politikere skønmale, manipulere og svare udenom i lige så høj grad, som vælgerne kan blive perfide og urimelige. Og det i en grad, så politikerleden kan smitte og blive til vælgerlede.

Som Albert Einstein sagde: ’Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål’ – og det udsagn holder stik også efter valget. Og udsagnet gælder begge veje.