debatindlæg
Af Christine Secher
 | Chefkonsulent, Dansk Industri
Vi er slet ikke færdige med at undersøge andre og nye digitale værktøjer til at pleje relationer med kunderne, undervise kursisterne samt skabe kreative og innovative forløb virtuelt, skriver Christine Secher fra Dansk Industri.
Vi er slet ikke færdige med at undersøge andre og nye digitale værktøjer til at pleje relationer med kunderne, undervise kursisterne samt skabe kreative og innovative forløb virtuelt, skriver Christine Secher fra Dansk Industri.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Fremtidens arbejdsplads er en hybrid

Corona har ændret jobmarkedet for altid, skriver chefkonsulent fra Dansk Industri.

Pandemien har accelereret forskellige trends, som understøtter et mere fleksibelt og digitalt arbejdsmarked med bl.a. distancearbejde og digitalisering. Det er ikke nye trends, men det er gået meget stærkt det seneste år, så vi taler om, at begrebet arbejdsplads er disruptet, og vi har foretaget et digitalt spring. Med andre ord; en god anledning til at tænke over fremtidens arbejdsplads. 


Distancearbejde behøver ikke foregå hjemme

Mange har arbejdet hjemmefra, hvilket har været muligt bl.a. gennem øget brug af online møder og i en sådan grad, at vi har drevet virksomheder hjemmefra. Men også mange eksterne aktiviteter er løst på distancen. F.eks. at holde møde med leverandører eller samarbejdsparter online i stedet for at mødes fysisk. Det sparer rejsetid, er nemmere at koordinere og giver mulighed for at flere kan deltage uafhængigt af geografi. Vi hører eksempler på sælgere, som i stedet for at bruge en halv eller hel dag på et kundebesøg nu tager en række møder virtuelt og kombinerer det med fysiske besøg på andre tidspunkter.  Der er produktionsvirksomheder, som grundet krav til afstand har holdt deres tavlemøder online i stedet for i produktionen og erfarer, at det er mere optimalt. 

Distancearbejde er kommet for at blive. Det, vi skal forholde os til ,er, hvordan vi skal forme fremtidens hybride arbejde, altså kombinationen af at arbejde virtuelt og fysisk tilstedeværelse. 


En digital læringsrejse

Digitaliseringen er accelereret det seneste år og er forudsætningen for distancearbejdet. Vi er blevet fortrolige med Teams, Zoom og Skype. Men digitaliseringen handler også om automatisering og administrative robotter, nye apps til bestillinger på restauranter eller at stå virtuelt i kø i Tivoli. Tiltag som udvikler vores digitale kompetencer og digitale fortrolighed.

  At have en hybrid arbejdsplads kan betyde en masse tomme skriveborde i kontorerne. Det er hverken rart eller smart.

Så fremtidens arbejdsplads handler også om at fastholde den digitale læringsrejse, vi har været på det seneste år. Vi er slet ikke færdige med at finde ud af, hvordan vi kan bruge Teams og Zoom til at løse vores opgaver og understøtte vores samarbejder. Vi er slet ikke færdige med at undersøge andre og nye digitale værktøjer til at pleje relationer med kunderne, undervise kursisterne, skabe kreative og innovative forløb gennem virtuelle værktøjer eller, hvordan vi får en stærk fællesskabsfølelse i den digitale verden. 

Vi er kun lige begyndt, men rigtig mange medarbejdere og ledere er kommet godt afsted på denne læringsrejse. Samtidig har de været helt utrolige til at være nysgerrige og finde løsninger på det umulige. Og det skaber et helt unikt afsæt for at forme det hybride arbejde som en arbejdsform.

Masser af gode spørgsmål

Mange virksomheder har erfaret, at det hybride arbejde kan give både medarbejdere og virksomheder nogle fordele. Det giver fleksibilitet også på arbejdsmarkedet, og samtidig understøtter det den digitale læringsrejse, som vi har været på og gerne skal forsætte, fordi det giver os en konkurrencemæssig fordel. Men lige så vigtigt er det, at vi forsat får udviklet de digitale kompetencer og en digital fortrolighed, der er stærkt behov for i vores arbejdsstyrke.

Der er mange spørgsmål, som trænger sig på, når vi begynder at forme den hybride arbejdsplads. Rigtig mange af vores medlemsvirksomheder er optaget af, hvem der kan arbejde hjemmefra; hvor mange dage medarbejderne kan arbejde hjemme; hvad gør vi med alle kontorpladserne, hvis medarbejderne sidder derhjemme i langt højere grad end før pandemien; skal vi have fleksible pladser; skal vi have individuelle rum til online møder, hvordan sikrer vi fællesskabet, når vi arbejder på distancen o.m.a. 

Det er blot nogle af de spørgsmål, som virksomhederne er ved at finde svar på, ligesom diskussionen om, hvad storrumskontorer gør muligt, har fået et genbesøg. Vi kan få inspiration fra nogle af de virksomheder, der har arbejdet hybridt i mange år, og fra dem, som allerede nu har lagt en plan for det hybride arbejde. Men der findes mange måder at gøre det på, og to spørgsmål bliver centrale for den enkelte virksomhed: 

1. Hvilke erfaringer og læring fra de seneste år skal vi have med videre? 
2. Hvilke konkrete tiltag kan understøtte dette?

Storrumskontoret kan føles tomt

Om storrumskontoret overhovedet har et liv efter corona, er også et godt spørgsmål, der rejser sig her på kanten af genåbningen af samfundet. 

At have en hybrid arbejdsplads kan betyde en masse tomme skriveborde i kontorerne. Det er hverken rart eller smart. Især ikke hvis vi har brug for flere muligheder for online møder og rum til projektsamarbejder. Indretningen skal afspejle det, vi laver, og understøtte det, vi gerne vil have succes med som virksomhed. 

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Synspunkt

Undersøgelse

Tema: Synspunkt

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet