Drikkevand med et lavere indhold af kalk kan spare borgerne for flere hundrede kroner om året i nedsat forbrug af sæbe og kemikalier. I hvert fald hvis man spørger Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor), der fra næste år begynder at blødgøre Brøndby-borgernes vand. Men nu viser nye beregninger, at den besparelse kan blive væsentligt lavere.

En rapport fra Forsyning Ballerup anslår, at den økonomiske gevinst ved at mindske indholdet af kalk i drikkevandet kan ende med at blive kun en fjerdedel af, hvad Hofors beregninger har vist.

Rapporten, som er lavet af Deloitte, sætter spørgsmålstegn ved de beregninger, som Hofor har lagt til grund for sit blødgøringsprojekt. Ifølge beregningerne, som Hofor har fået lavet af Cowi, vil en familie på fire spare 500 kroner om året, fordi de kan nedsætte forbruget af sæbe, vaskemiddel og kemikalier med omkring en tredjedel, mens vaskemaskinen vil holde fem år længere og toilettet og varmtvandsbeholderen ti år længere.

Men det er altså for optimistisk ifølge den nye rapport.

– Der er selvfølgelig en stor usikkerhed forbundet med beregningerne, men vi synes ikke, at det er forsvarligt at hæve vandprisen så markant og forvente, at forbrugerne selv henter besparelsen hjem, siger konstitueret direktør i Forsyning Ballerup Frank G. Bennetsen.

Derfor har forsyningsselskabet, der får omkring halvdelen af sit drikkevand fra Hofor, appelleret til Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg om, at Hofor sætter sit projekt om at blødgøre hele hovedstadsområdets drikkevand i bero, indtil man kender konsekvenserne fra Brøndby, som bliver den første kommune, der får blødt vand.

Hofor stopper ikke

Rapporten fra Ballerup anslår ikke bare, at Hofors beregninger er for optimistiske, men konkluderer også, at Ballerups fire største virksomheder, som allerede blødgør deres vand, kun vil opnå at få en ekstraudgift, når de skal betale mere for vandet fra Hofor.

Ballerups appel har dog ikke fået Hofor til at slå bremsen i, og spørger man professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), skal de nye beregninger heller ikke få andre kommuner til at droppe deres blødgøringsplaner.

– Samfundsøkonomien er kun ét aspekt. Hvis borgerne ellers retter deres kemikalieforbrug ind, i forhold til at der kommer mindre kalkudfældninger, vil blødgøringen have stor gavn for miljøet, ligesom varmelegemerne i vaskemaskinen vil kalke mindre til, så den skal bruge mindre energi, siger han.

– Når der samtidig er en stor interesse blandt forbrugerne for at få noget blødere vand, synes jeg, det er fornuftigt at efterkomme det ønske.

Blødt blandet med hårdt

Alligevel forstår Hans-Jørgen Albrechtsen godt Ballerups bekymringer. Fordi kommunen får halvdelen af sit vand fra Hofor og den anden halvdel fra egne vandværker med hårdere vand, vil borgerne nemlig skulle betale mere for deres vand uden at få nogen nævneværdig gevinst ud af det.

Rapporten fra Ballerup viser dog, at borgerne kan få en større økonomisk gevinst, hvis Forsyning Ballerup også blødgør vandet i sine egne vandværker, fordi det bløde vand så vil komme flere borgere til gode. Men også den model afviser forsyningsselskabet.

– Selv hvis der kan være en økonomisk gevinst, skal vi stadig bede vores kunder om at betale mere for vandet, og så skal de selv hente besparelsen hjem ved at købe for omkring 300 kroner mindre shampoo og vaskepulver. Det er jo ikke en besparelse, de reelt kommer til at mærke.

SVANA, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, er netop nu i gang med en større undersøgelse af de samfundsøkonomiske gevinster og konsekvenser af blødgøring. Undersøgelsen forventes klar i første halvdel af 2017.