
Podcast: Valgkampen bliver længere og længere
Tendensen er klar: Valgkampen er begyndt tidligere og tidligere ved de seneste kommunalvalg. Det fortæller professor Ulrik Kjær om i den nye udgave af podcasten Vi nørder valg.
Partierne vælger deres spidskandidater tidligere og tidligere. Den tendens har været klar ved de seneste kommunvalg, forklarer professor Ulrik Kjær i den aktuelle udgave af podcasten Vi nørder valg.
Dermed bliver valgkampen også længere og længere. Men ellers ligner valgkampene op til kommunalvalgene hinanden, hvad angår emner og forløb.
Tendensen til at flere partier vil have deres spidskandidat og dermed borgmesterkandidat på plads i rigtig god tid, før vælgerne skal sætte kryds, bygger tilsyneladende på en formodning om, at det vil øge sandsynligheden for at sætte sig på borgmesterposten. Men det er langt fra sikkert, og der findes ingen forskningsmæssig belæg for, at der er en sammenhæng mellem tidlig udpegning af spidskandidat og succces på valgdagen, forklarer Ulrik Kjær.