
Podcast: Valgvinden blæser med halv styrke i kommunerne
I premieren på podcast-serien Vi nørder valg snakker vi om Venstres problemer med rigsretssag, Støjberg og Løkke. Vil problemerne på Christiansborg påvirke partiets kommunalvalg.
Valgforskere regner med begrebet "valgvinden", som er den effekt et partis stilling på landsplan får på udviklingen i kommunerne.
I første udgave af podcast-serien Vi nørder valg fra Kommunen.dk fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen, at den såkaldte valgvind fra Christiansborg blæser med halv styrke, når den rammer kommunerne.
Valgforskerne har beregnet og påvist valgvindens effekter gennem valgene de seneste 10-15 år, og de er så sikre på metoderne, at de anvender dem, når de laver prognoser for udfaldet af kommunalvalget.
Hør i vores podcast, hvordan Venstres problemer på Christiansborg vil påvirke valget i kommunerne til november.