Lederen ikke bare er ansvarlig for chikane og krænkelser, der foregår internt til fester, i kantinen eller kopirummet, men også krænkelser udefra og på nettet. Det har advokat og partner i NJORD Law Firm Miriam Michaelsen specialiseret sig i at rådgive både offentlige og private ledere om.
Lederen ikke bare er ansvarlig for chikane og krænkelser, der foregår internt til fester, i kantinen eller kopirummet, men også krænkelser udefra og på nettet. Det har advokat og partner i NJORD Law Firm Miriam Michaelsen specialiseret sig i at rådgive både offentlige og private ledere om.
Foto: Thomas Borberg, Ritzau Scanpix

Når borgere krænker, skal ledelsen fungere som skjold

Stadig flere offentligt ansatte udsættes for krænkelser og overgreb. Det har ledelsen pligt til at handle på, siger juridisk ekspert.

arbejdsmiljø

Af Karin Svennevig Hyldig | [email protected]

Sager om vold, trusler og chikane mod offentligt ansatte (Straffelovens §119 og 221)

2017 2018 2019 2020 (frem til 21. november)
Rejste tiltaler 4.553 4.761 5.066 5.158
Domme 3.846 4.962 5.106 4.975

Kilde: Statsadvokaten 

Mens røgen lægger sig efter anden bølge af metoo-debatten, står landets godt 800.000 offentligt ansatte tilbage med en krænkelses-problematik, der aldrig for alvor fængede i efteråret.

For langt fra alle overgreb foregår mellem kolleger i festligt lag, kantinen eller kopirummet. Borgeres verbale, fysiske og digitale angreb på offentligt ansatte såsom buschauffører, socialrådgivere, p-vagter, sygeplejersker er nemlig et voksende problem.

En tredjedel flere domme på to år

Hvor der i 2017 faldt 3.846 domme i sager om vold, trusler og chikane mod offentligt ansatte faldt der to år senere, i 2019, 5106 domme. Det svarer til en stigning på lige knap 33 pct. 

Det stigende trusselsniveau stiller store krav til såvel politiske som administrative ledere i den offentlige sektor, siger advokat og partner i NJORD Law Firm Miriam Michaelsen.

- Ansvaret for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø ligger hos ledelsen. Punktum. Det gælder også, når trusler og chikane kommer fra personer, lederen ikke har et ledelsesansvar for; såsom kunder, klienter og patienter, ligesom det gælder arbejdsrelaterede krænkelser i fritiden og selvfølgelig krænkelser på nettet. Arbejdsgiveren har også et ansvar, hvis medarbejderes færden på sociale medier i professionelle sammenhænge resulterer i digitale krænkelser, siger hun.

  Ansvaret for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø ligger hos ledelsen. Punktum.


Altid et ledelsesansvar

Lever ledelsen ikke op til sit ansvar, kan det føre til påtale eller bøde til ledelsen og/eller godtgørelse til den medarbejder, det er gået ud over. Plus hvad deraf følger af dårligt arbejdsmiljø og badwill for organisationen, forklarer Miriam Michelsen.

Medarbejderes fysiske og psykiske arbejdsmiljø er nemlig både beskyttet af Arbejdsmiljøloven, en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og Lov om ligestilling. 

- Som leder har du ansvar for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Den forpligtelse gælder ikke kun hæve-sænkeborde og sikkerhedssko men også det psykiske arbejdsmiljø. Desuden har du pligt til at forebygge, vejlede og gribe ind overfor såvel interne som eksterne overgreb mod de medarbejdere, du er ansvarlig for, siger Miriam Michelsen.

I sager om digitale krænkelser og overgreb, hvor en medarbejder bliver hængt ud på nettet, opfordrer hun gerne ledelsen til at handle, trække vedkommende tilbage fra frontlinjen og om nødvendigt fungere som skjold imod overgreb og krænkelser. Som det fx skete, da 43 medarbejdere i Udlændingestyrelsen i sommer blev hængt ud og mistænkeliggjort af en falsk facebookprofil

- Her så vi både udlændingestyrelsen og Djøf gribe ind, sådan som ledelsen i henhold til Arbejdsmiljøloven har pligt til, for at beskytte og vejlede de medarbejdere, der blev angrebet, siger hun.

Desuden er det ifølge Straffeloven strafbart at udstille og udskamme andre ud på sociale medier og hjemmesider. Og er der tale om en offentligt ansat, har det siden Tryghedspakken i 2017 været en skærpende omstændighed.

Krænkere har det nemt på sociale medier

Sociale medier har gjort det nemmere og meget mere effektfuldt at chikanere, mobbe og krænke såvel offentligt ansatte som kolleger og partifæller. Foregår det internt i en organisation kan ledelsen, afhængig af grovheden, vælge at tilbyde mediation eller kvittere med en advarsel, opsigelse eller bortvisning, 

Men selv om lukkede grupper på Messenger været arnesteder for grov mobning og krænkelser kolleger og partifæller imellem, vil Miriam Michaelsen ikke anbefale forbud imod lukkede chats i organisationer.

  En respektfuld omgangstone betyder rigtig meget for såvel det interne psykiske arbejdsmiljø som for offentligt ansattes kontakt med borgerne.

- Så skulle man jo i princippet også forbyde lukkede møder. Det er en dårlig idé, fordi chatgrupper og andre lukkede fora sagtens kan have et sagligt formål og være særdeles nyttige og ressourcebesparende, siger hun.

Det er netop ikke kommunikationsmidlerne, men tonen på arbejdspladsen, der skal sættes grænser for, understreger advokaten.

- En respektfuld omgangstone betyder rigtig meget for såvel det interne psykiske arbejdsmiljø som for offentligt ansattes kontakt med borgerne, siger hun. 

- Vil man krænkelser til livs, om det så er udefra eller indefra, på nettet eller i den fysiske virkelighed skal både ledere og kolleger derfor tale ordentligt til hinanden blive bedre til at gribe ind og sige fra overfor overgreb.. 

Og det er netop ikke den krænkede, der skal lære at sige fra, men primært alle andre, understreger Miriam Michaelsen.

- Særligt de, der står i yderkredsen og er ”bystanders” skal forstå, at chikane, sexisme og krænkelser er alles problem, og at arbejdsgiver har et særligt ansvar. Også juridisk, siger hun.  

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Kommunikation

Organisation & ledelse

Politikerliv

Undersøgelse

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet