Når 76-årige Birthe Johansen har været til vandgymnastik torsdag aften, får hun som regel en time på øjet, inden hun møder ind til sin nattevagt på Toftehøj, der er en socialpsykiatrisk boenhed for 32 sindslidende voksne i Aabybro. De sidste 45 år har hun arbejdet i nattevagt som sygehjælper, og selvom den ene hofte er kunstig, og hun halter lidt, gruer hun for den dag, hun ikke længere skal gå på arbejde.

- Det er simpelthen, fordi jeg altid har elsket mit arbejde, og jeg har aldrig været tvunget til at gå på arbejde. Jeg har bare lyst til det. Jeg er frygtelig glad for mit arbejde, siger Birthe Johansen, der gennem de sidste 22 år har haft en fast makker i nattevagten på bostedet.

- Hun er lige fyldt 67 år. Vi behøver ikke at snakke så meget sammen, for vi ved lige, hvad den anden laver, og hvad der foregår i den andens hoved, siger Birthe Johansen.

For Birthe Johansen er det lysten til at gøre en forskel for beboerne, der gør, at hun stadig arbejder, selvom hun for længst kunne have indstillet karrieren og trukket sig tilbage. Hun nyder at følge beboernes udvikling og bidrage til, at de får det bedre. De fleste klarer sig selv, så arbejdet er sjældent fysisk hårdt.

- Jeg føler en glæde og tilfredsstillelse ved at kunne være der for nogen, der har det svært. Og så er jeg jo krebs, så jeg har et stort omsorgsgen i mig. Det har også noget at sige, fortæller Birthe Johansen.

Flere som Birthe fortsætter på jobbet efter pensionsalderen, men der er potentiale for at fastholde mange flere seniorer især i det offentlige, vurderer professor. Læs historien her.

Sidste år gik hun fra at arbejde syv nætter efterfulgt af syv nætter fri til nu at arbejde fem nætter efterfulgt af ni nætter fri. I alt 95 timer om måneden.

- Vores daværende leder var bekymret for, at når jeg var lige så gammel som hans mor, så skulle man passe på mig. Han ville frygtelig gerne have mig i dagvagt, men man kan da ikke sætte sådan en gammel nattevagt i dagvagt. Jeg sagde, at hvis det kunne trøste ham, kunne jeg da godt gå lidt ned i tid, fortæller Birthe Johansen.

Birthe Johansen har lige sat en udløbsdato på sit arbejdsliv: Den 19. august 2018. Og hun har allerede tænkt over, hvordan hun skal bruge sin fritid som pensionist på at fortsætte med at hjælpe andre.

- Jeg kunne godt tænke mig at gå ind i det frivillige vågekorps, hvor de våger over døende i eget hjem. Jeg har altid haft svært ved tanken om, at folk skulle ligge på et badeværelsesgulv og dø alene. Det duer ikke. Det kan jeg ikke lide. Jeg vil gerne noget i den retning, for jeg vil i hvert fald ikke sidde herhjemme og trille tommelfingre, siger hun.