I oktober sidste år satte en gruppe ansatte fra Aarhus Kommunes sig sammen. Folketinget havde vedtaget en forsøgsordning med el-løbehjul i Danmark, og smilets by skulle nu finde ud af, hvordan løbehjul passede ind i den østjyske bytrafik.

Blandt kommunens ansatte var mobilitetsplanlægger Gustav Friis.

- Dengang vidste vi jo ikke rigtig, hvad løbehjul var for en størrelse. Men vi havde hørt skrækscenarier fra andre lande og særligt fra en by som Paris, der er propfyldt med løbehjul. Så vi begyndte at diskutere, hvordan vi kunne håndtere denne nye mobilitetsservice bedst muligt, siger Gustav Friis.

Aarhus kom frem til en løsning, som i dag bliver kopieret af flere kommuner. Byer som Odense, Vejle og Aalborg kommer alle til at efterligne Aarhus, når de i den kommende tid sætter løbehjul fri på de offentlige arealer.

- Aarhus-modellen er, at vi går ud og har en dialog med leverandørerne af løbehjul og så vælger en, som kan lave nogle forhold, der gør, at vi har lidt kontrol. Så kan vi lave en grænse for, hvor mange løbehjul der er, og hvordan de bliver håndteret, fortæller Gustav Friis.

I Aarhus betyder det, at 150 el-løbehjul har kørt rundt siden den 25. april. Til daglig sørger udlejeren Voi for, at løbehjulene bliver indsamlet fra gaderne hver dag senest klokken 21.00.

Samtidig har kommunen sammen med Voi placeret 62 hubs i byen, hvor brugeren får et beløb retur for at aflevere sit løbehjul. De hubs ligger blandt andet ved letbanestationer og uddannelsesinstitutioner. Kommunen og Voi mødes så løbende og holder statusmøder om, hvordan forsøget går.

Løser problemer
I København er tilfældigt efterladte løbehjul et almindeligt syn, som skaber meget debat. Det frygtede Gustav Friis også ville ske i Aarhus. Men det begrænsede antal løbehjul og løsningen med hubs ser ud til at virke.

- Det er utroligt så lidt, jeg har hørt. Jeg har forhørt mig lidt omkring i teknik og miljø, og i  forhold til uhensigtsmæssigt placeringer har vi faktisk kun fået en enkelt henvendelse. Det kan selvfølgelig være, Voi har fået nogle direkte henvendelser, det ved jeg ikke, siger Gustav Friis.

Det er også første gang, det svenske løbehjulsfirma Voi forsøger sig med hubs. Og på baggrund af succesen udvider de allerede denne sommer med den samme løsning i Vejle. I juni besluttede København at begrænse antallet af udlejede løbehjul på offentlig grund samt at arbejde tættere sammen med udlejerne.

I aftalen med Voi får Aarhus også data om løbehjulenes færden. Det har blandt andet ført til to justeringer i løbet af løbehjulenes første to måneder i byen.

Den første var at lave en hub på Aarhus Ø, som er et stort byudviklingsprojekt, hvor kommunen kunne se, at mange kørte ud på løbehjul. Den anden var at lave midlertidige hubs ved musikfestivalen Northside.

The missing link
Aarhus har haft et par sager om løbehjul, der kører farlig kørsel på Strøget, og nogle unge, som drønede rundt på løbehjul på blå mandag, selvom man skal være 15 år for at benytte et. Som udgangspunkt henviser kommunen dog til færdselspolitiet i de sager.

Og i forhold til København forløber det aarhusianske forsøg umiddelbart smidigere.

- Debatten om løbehjul i København har fyldt meget i det seneste halve år, og der er selvfølgelig også nogle reelle grunde til at se skeptisk på en ny teknologi som denne. Vi er gået ind med åbent sind, og nu prøver vi det af, og så må vi justere lidt hen ad vejen, siger Gustav Friis.

Aarhus kører et toårigt forsøg med løbehjulene, og Gustav Friis håber, der kan komme positive trafikale løsninger ud af forsøget.

- Vi arbejder for et fleksibelt mobilitetssystem, hvor det er muligt at komme fra a til b på den bedst mulige måde. Løbehjulet kan jo godt være det her missing link mellem at parkere sin bil uden for midtbyen og komme ind, eller de kan fungere i en kombination med den offentlige trafik, siger Gustav Friis.