Kommuner skal have lov til at kigge borgeres kontoudtog fra pengeinstitutter og kontaktadresser hos arbejdsgivere, når de kontrollerer bopælsoplysninger i cpr-registre. 

Det fremgår af et lovforslag fra regeringen, men mens Finans Danmark mener, forslaget er for vidtgående og mangler proportionalitet, frygter socialchef-foreningens formand og direktør i Næstved Kommune Jakob Bigum Lundberg ikke for borgernes privatliv og personfølsomme oplysninger.

Forslaget, som indenrigsminister Kaare Dybvad (S) står bag, er ikke blevet til efter ønske fra kommunerne, og faktisk havde Jakob Bigum Lundberg slet ikke hørt om det, før Kommunen.dk kontaktede ham. Men han ser det som et muligt værktøj i kommunernes arbejde med at cpr-registrere de cirka 300.000 udlændinge, som arbejder i Danmark.

- Det er i forvejen noget af en opgave, vi står med, når vi konstant skal vedligeholde og opdatere bopælsoplysningerne. Når vi nu har forpligtelsen, kan det være ganske fornuftigt at gøre opgaven lettere, siger han og tilføjer:

- Og her tror jeg da, at en lettere adgang til oplysninger fra banker og arbejdsgiver kan være et af flere nyttige værktøj. Men jeg forestiller mig ikke, at det bliver en mulighed, som vil blive taget i brug ret ofte. Bankerne tager et betragteligt gebyr i kontrolsager, når de skal  hente oplysninger til kommunerne, så det er både en besværlig og dyr vej at gå, siger Jakob Bigum Lundberg.

Han gør opmærksom på, at kommunerne i forvejen kan forlange kontoudskrifter hos bankerne for borgere, som man har begrundet mistanke om, begår socialt bedrageri. 

I det nye forslag behøver kommunerne imidlertid ikke orientere borgerne om hverken henvendelse til banker eller arbejdsgiver. 

Finans Danmark: Forslaget mangler proportionalitet

Finans Danmark, pengeinstitutternes interesseorganisation er til gengæld betænkelige ved rækkevidden af lovforslaget. I et høringssvar skriver man:

“Finans Danmark er betænkelig ved proportionaliteten i forslaget i forhold til de meget vidtgående og personlige oplysninger, der kan fremgå af en borgers kontoudskrifter.”

Finans Danmark foreslår derfor, at lovforslaget ændres, så pengeinstitutter alene forpligtes til at udlevere oplysninger, som er relevant for en kommunes afgørelse om bopælsforhold.

Kommunernes arbejde med bopælsregistrering har været i indenrigsministeriets søgelys, længe før Kaare Dybvad overtog posten fra Astrid Krag.

Vive udgav sidste år en rapport om kvaliteten af kommunernes bopælsregistrering og konkluderede her, at arbejdet overordnet fungerer, og at bopælsregistreringerne er rettidige i ret stor grad. 

“Alt i alt finder vi registreringen temmelig god – men med forbedringsmuligheder. Samtidig finder vi, at udfordringen med at registrere den korrekte bopæl varierer på tværs af kommunerne, og at udfordringen for nogle befolkningsgrupper, bl.a. indvandrere og efterkommere, er større end for resten,” skriver Vive i sin konklusion, som indeholder en række råd til kommunerne til forbedring af registreringsarbejdet, herunder muligheden for at hente kontoudskrifter i banker og oplysninger hos arbejdsgivere, som ifølge Vive er efterspurgt i visse kommuner. 

Og det er formentlig på den baggrund lovforslaget er blevet til, vurderer Jakob Bigum Lundberg.

Hvis forslaget bliver til lov, skal det træde i kraft 1. januar 2022.

Læs lovforslaget her.