Ronny Andersen er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet. Før sin nuværende stilling var han våbenmaler og stod blandt andet bag nogle af de nye kommunevåben omkring strukturreformen i 2007. De våben udtaler han sig dog ikke om i denne artikel.
Ronny Andersen er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet. Før sin nuværende stilling var han våbenmaler og stod blandt andet bag nogle af de nye kommunevåben omkring strukturreformen i 2007. De våben udtaler han sig dog ikke om i denne artikel.
Ivan Riordan Boll, Ritzau Scanpix

Rigsarkivets heraldiker: Kommuner misforstår ofte deres våbenskjold

Kommunevåben er stadig relevante i det 21. århundrede, for de kan opdateres til nutidens trends. Men det glemmer flere kommuner, mener Ronny Andersen, heraldisk konsulent i Rigsarkivet.

våbenskjold

Af Christian Olesen | [email protected]

I Rigsarkivets bygninger på Slotsholmen sidder Ronny Andersen. Han er heraldisk konsulent og en af landets fremmeste eksperter i våbenskjold og kommunevåben.

- Kommunevåben er stadig en stor del af kommunernes identitet. I hvert fald i de flestes tilfælde. Bag ligger en 800 år gammel tradition og en kulturhistorisk ballast bygget på heraldikkens væsen, siger Ronny Andersen.

Heraldik er læren om våbenskjold, og 95 kommuner har et kommunevåben, som de bruger på hjemmesider, kloakdæksler og brevhoveder.

  Der er ikke nogen modsætninger mellem god grafik og god heraldik. Tværtimod.

De fleste nyere våben kom til omkring de to kommunalreformer, mens de ældre har rødder i middelalderen. Dengang blev købstæder tildelt et segl, og motiverne derfra blev senere overført til byvåbener og kommunevåben, som i dag pryder rådhuse og andre offentlige bygninger.

- De gamle kommunevåben er mere komplicerede, end et rent våbenskjold er i dag, netop fordi de opstod som segl. Segl har den egenskab, at de skal være svære at eftergøre, fordi det er et ægthedsbevis. Så gamle våben kan have en relativ tung stil, som er svær at bruge på apps og hjemmesider, siger Ronny Andersen.

Kommuner misforstår

Nogle kommuner holder stadig fast i de gamle tegninger, men flere har også droppet våbenskjoldet til fordel for en enklere logoversion inspireret af våbnets motiv. Så bliver det gamle kommunevåben kun hevet frem til særlige lejligheder.

- Det kan man selvfølgelig gøre, men det er en misforståelse af heraldikken. Et våben kan tilpasses den brug, det nu skal have. Der er ikke nogen modsætninger mellem god grafik og god heraldik. Tværtimod, siger Ronny Andersen.

Kommunerne misforstår nemlig, hvad et kommunevåben er.

Et våben er ikke selve tegningen, men idéen bag skjoldet. Derfor er de gamle tegninger egentlig ligegyldige, og man kan snildt designe et våbenskjold til nutidens trends. Så længe designet passer til beskrivelsen af det gamle skjold.

Ronny Andersen fremhæver Fanøs våben som et eksempel, hvor man har været kreativ. Foto: Fanø Kommune

- Et våben er kun fastsat i det, der på fagsprog hedder blasoneringen - beskrivelsen af våbenet skrevet ned i ord i kommunevåbenregistret. Men det trives gevaldigt ude i kommunerne, at man tror, man ikke må røre ved den gamle tegning.

Bornholms blasonering lyder fx: En tobenet, hornet lindorm (drage) i guld med løftede vinger i blåt felt. Så hvis man vil nydesigne våbnet, behøver kommunen ikke at kigge på den gamle tegning, men skal bare overholde beskrivelsen.

- Hvis du sætter et logo i et skjold, bliver det ikke et våbenskjold. For man skal overholde heraldikkens præmisser, hvis man vil udnytte den signalværdi, et våben kan være med til at sende, siger Ronny Andersen.

  Hvis man vil bruge et våbenskjold, skal man respektere kunstarten, der ligger bag. Ellers kan man lige så godt lade være med at have det.

Og det er faktisk svært at designe et kommunevåben.

De strenge regler

Kommunevåben skal godkendes i kommunevåbenregistret, og det kræver, at man overholder heraldikkens regler og normer. Dem håndhæver Ronny Andersen.

- Først og fremmest gælder heraldik om at gøre det enkelt. Solrøds våben er et godt eksempel på noget let aflæseligt. Men nogle af de ældre købstadsvåben er måske mindre velegnede, fordi motivet stammer fra de gamle segl.

Og så er der farverne. I heraldik findes sort, rød, grøn og blå. De skal ligge op af metallerne guld og sølv (ofte vist som gul og hvid). Alle andre farver er som udgangspunkt forkerte.

- Det handler om kontrast. Man har lettere ved at se, hvis der er kontrast mellem farve og metal.

Varde Kommune har et af landets ældste kommunevåben med en løve, hvor alle de heraldiske regler og normer er overholdt. Til daglig bruger kommunen en forenklet logoversion af våbenet. Foto: Varde Kommune

Mange kommunevåben har dyr eller fabeldyr som motiv, og her sætter kun fantasien grænser. Men der er regler for, hvordan motivet skal vises.

- Man har ikke naturalisme, så figurer skal være som en god karikatur. Du fremhæver det, der kendetegner en figur. Hvis du har en løve, overdriver du størrelsen på kløerne, gabet og manken (som Varde red.). Du gengiver det, der definerer figuren. Hvis det er et træ, har det store rødder og kraftige blade, så man kan se, hvilken træsort der er tale om.

Trends og traditioner

Røde borge går igen på kommunernes våbenskjold, og mange har fugle, fisk eller kronhjorte. Flere bruger også skibe, eftersom Danmark er rig på kystbyer og var en søfartsnation. Men det er vigtigt at skille sig ud.

- Her har Fanø et fremragende våben, som fortæller noget om kommunens historie. Den traditionelle løsning vil være et skib, men her tænkte man kreativt og fremhævede kommunens tilknytning til havet med to søheste, siger Ronny Andersen.

Ved kommunalreformen i 2007 blev farverne blå, hvid og grøn populære, og syv nye våbenskjold gjorde brug af dem. Farvekombinationen symboliserer en landkommune med højt til loftet og adgang til vand og natur.

- Det er ikke så unikt i Danmark, hvor langt de fleste kommuner har en eller anden form for grænse til vand og et grønt område. Man skal fremhæve det unikke, frem for det alle andre har - fx. noget i kommunens historie, siger Ronny Andersen.

Respekt for kunsten

Til slut er der tale om god heraldisk smag.

- Det er svært at forklare for udenforstående, for det er et spørgsmål om, man har forstået heraldikkens væsen. Når man har set meget god og dårlig heraldik, kan man se, hvornår noget fungerer, og hvornår det ikke gør. Også selvom det for andre ser fuldstændig ens ud.

  Hvis du har en løve, overdriver du størrelsen på kløerne, gabet og manken.

Ronny Andersen tager reglerne gravalvorligt. Derfor mener han også, at kommunerne bør tage historien på sig.

- Man følger en 800 år gammel tradition, og historien skal man tage med, når man laver et våbenskjold. Hvis man vil bruge et våbenskjold, skal man respektere kunstarten, der ligger bag. Ellers kan man lige så godt lade være med at have det.

Historien bag kommunevåben

De første danske våbenskjold blev lavet i 1200-tallet. Heromkring opstår også de heraldiske normer og regler, som Ronny Andersen stadig håndhæver.

Her fik flere byer titlen af købstad. Der medfulgte en række privilegier og som bevis fik byen et segl til at underskrive dokumenter. Seglene bar komplicerede motiver, så de var svære at efterligne.

I løbet af de følgende år blev flere segls motiver overført til våbenskjold. De nye byvåben prydede offentlige bygninger og officielle dokumenter i købstæderne. Da de første kommuner så dagens lys, fik de kommunevåben flere steder.

I 1880’erne samlede Indenrigsministeriet købstædernes segl sammen, og Rigsarkivets arkivar Anders Thiset skrev artikler derom og foreslog, hvilke farver de kunne have på et våbenskjold. Det forøgede andre interessen for våbenskjold, og flere kommuner ønskede at få sig et.

i 1936 bliver kommunevåbenregistret oprettet, så deres udtryk kunne beskyttes. Her tegnede kunstneren Frederik Britze mange kommunevåben, og hans tegninger bruges stadig flere steder.

I løbet af århundredet fik flere mindre kommuner også våbenskjolde, og i forbindelse med kommunalreformen i 1970 lavede man mange nye.

Ved strukturreformen 2007 kom der nye kommunevåben til, fordi en del kommuner blev slået sammen og skulle have ny grafisk identitet. Heromkring blev mange ældre også nyfortolket.

94 kommuner har i dag et kommunevåben. Det er ikke dem alle, der opfylder de heraldiske regler.

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet