Bo Linnemann er executive design director og medstifter af designbureauet Kontrapunkt. Han har vundet Den Danske Designpris 17 gange og har undervist i grafisk design på flere universiteter.
Bo Linnemann er executive design director og medstifter af designbureauet Kontrapunkt. Han har vundet Den Danske Designpris 17 gange og har undervist i grafisk design på flere universiteter.
Kontrapunkt

Manden bag det gode design: Våbenskjold giver en myndighed, som logoer ikke kan

Kommuner skal tænke sig om, før de pensionerer våbenskjoldet, mener Bo Linnemann, anerkendt grafisk designer og medstifter af designbureauet Kontrapunkt.

grafisk identitet

Af Christian Olesen | [email protected]

Kommunevåben står på bygninger, brevhoveder og hjemmesider. De er kernen i kommunernes grafiske identitet, og for mange borgere er våbnet selve symbolet på kommunen, de bor i.

Derfor skal kommunerne tænke sig godt om, inden de erstatter våbnet med et moderne logo, fortæller Bo Linnemann, grafisk designer og medstifter af Kontrapunkt.

- I deres iver efter at komme væk fra våbenskjoldet, kan kommuner blive popsmarte og måske miste respekt hos borgerne som en myndighed. Hvis man forlader heraldikken (læren om våbenskjold red.), skal det gøres med en stor grad af omhu.

Bo Linnemann  står blandt andet bag logoer og grafiske identiteter for DSB, Noma, Ørsted og stort set samtlige ministerier. Han har arbejdet meget med heraldik og redesignet flere kommunevåben.

  Jeg synes jo, heraldikken skal bevæge sig i takt med tiden. Det nytter ikke noget at tegne skjold, som man gjorde i 1200-tallet.

- Jeg fornyer hellere end gerne. Det er et grafisk håndværk, hvor jeg prøver at få et gammelt våben til at fungere i en moderne sammenhæng. Man gør det mere grafisk homogent og enklere, siger Bo Linnemann.

Nogle kommuner modernisere deres våbenskjold til at passe med tidens tendenser som Næstved, mens andre laver en enklere logoversion til daglig brug som Varde.

I dag skal kommunevåben nemlig virke i en helt anden virkelighed, end da de oprindeligt blev tegnet. De skal kunne genkendes på små smartphoneskærme, og derfor bliver mange nu lavet enklere.

Noget værre bras

Derfor har de fleste kommuner redesignet deres våbenskjold eller lavet et logo inspireret af det gamle skjolds motiv. Sådan nogle løsninger kan virke rigtig fint, mener Bo Linnemann.

Men der er også kommuner, som dropper våbnet og i stedet bruger et helt nydesignet logo. Det har Frederikshavn, Struer, Horsens, Skive og Norddjurs blandt andet gjort.

 - Nogle kommuner går den kommercielle vej og agerer mere som en virksomhed end en offentlig institution. De forlader helt heraldikken og laver logoer, måske for at komme mere i øjenhøjde med borgerne, siger Bo Linnemann.

  - Hvis borgmesteren ikke kan stå op på en ølkasse og forklare, hvorfor kommunens våben eller logo ser ud, som det gør, så borgerne kan spejle sig i det, så er det et dårligt logo.

Men han mener ikke, indsatsen er gået godt.

- Disse logoer er ikke vellykkede. Man skal vide, hvad man har med at gøre, når øjet møder et logo, og de her kunne ligeså godt være alt andet end en kommune. De vil så gerne være moderne og frontrunners, men her kan man miste troværdigheden.

Eksempler på kommunale logoer. Flere af kommunerne har også et våbenksjold ved siden af, som kun bruges til de mere formelle situationer. Fire kommuner i Danmark har fravalgt at have et kommunevåben.

Hvad skal der så til, før et kommunevåben eller logo holder?

Banal historie

Man skal undgå banaliteter. For det er ikke bare grafik for grafikkens skyld.

- Hvis borgmesteren ikke kan stå op på en ølkasse og forklare, hvorfor kommunens våben eller logo ser ud, som det gør, så borgerne kan spejle sig i det, så er det et dårligt logo.

Og så skal våbnet overleve tendenser og modeluner. 

- Holdbarheden er nok det vigtigste parameter. Det er lakmusprøven i grafisk design. Jo, længere et logo kan holde, jo bedre er det lavet, siger Bo Linnemann og fortsætter:

- Det er det samme med dansk møbeldesign. Møblerne, der blev designet for 60-70 år side, er lige så moderne i dag, som da de blev lavet, siger Bo Linnemann.

Bo Linnemann fremhæver
Hillerøds våben som et af de
flotte nyere designs.
Foto: Hillerød Kommune

Han kan godt lide Hillerøds kommunevåben med et gyldent hjerte og krone på rød baggrund.

- Det har en kvalitet over sig. Det er super enkelt og klart, og der er ingen tvivl om, at det er en myndighed, man skal respektere. Og så har det en charme. Man kan lægge alle mulige fortolkninger ind på den måde, hjertet er formet.

Nogle steder er kommunevåben også en del af borgernes identitet. Det ser man fx., når lokale superligaklubberne AGF og Brøndby tager våbenskjoldet til sig og bruger det i deres logo.

  Vi designere ser på, hvad der signaleres, hvilken historie der fortælles, og hvordan våbnet rent funktionelt virker på de forskellige kontaktflader.

En evig krig

Men det er ikke lige nemt at redesigne et våbenskjold. Ændringer skal godkendes af Rigsarkivets heraldiske konsulent, Ronny Andersen. Han sikrer, at designet overholder den oprindelige beskrivelse af våbenskjoldet, og at alle de heraldiske regler bliver fulgt.

- Her clasher grafiske designere og heraldikere nogle gange. For vi designere ser på, hvad der signaleres, hvilken historie der fortælles, og hvordan våbnet rent funktionelt virker på de forskellige kontaktflader.

Bo Linnemann har arbejdet med at modernisere våbenskjolde i mange år og finder emnet dybt fascinerende.

- Det har ofte ført til nogle voldsomme diskussioner med rigsarkivets heraldiske konsulent. Nogle følelsesladede diskussioner. Jeg synes jo, heraldikken skal bevæge sig i takt med tiden. Det nytter ikke noget at tegne skjold, som man gjorde i 1200-tallet.

Her kan du se samtlige kommunevåben. Mange kommuner har opdateret illustrationen af deres våben i løbet af årene, mens andre har en forenklet logoversion til daglig brug, mens de gemmer det gamle kommunevåben til højtidligheder. Illustration: Jonas Rue.

 

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet