Det var Kasper, som følte, at politiet pressede ham så meget til at gå i exit, at de satte ham i livsfare. Det var Thomas, der fik et chok, da han mødte sin exit-koordinator – det var nemlig den samme betjent, som havde anholdt ham, og som havde ledet efterforskningen af ham. Og det var Muhammad, som endte med at kaste håndklædet i ringen, skride fra exit-programmet og betale 50.000 kroner og sin motorcykel for at blive fri af den bande, han var med i.

De har alle tre det til fælles, at de er tidligere rockere eller bandemedlemmer – og så ønsker de at få ændret politiets indflydelse på exit programmet.

De mener nemlig, at politiets indvolvering i de exit-programmer, som skal hjælpe rockere og bandemedlemmer ud af kriminalitet, i værste fald står i vejen for, at folk kan forlade kriminaliteten, banderne og rockergrupperingerne.

- Når man skal ud af kriminalitet, og man ved, politiet er en stor fjende, hvordan skal man så tro på, at politiet vil behandle en ordentligt og vil hjælpe en. Det er helt unaturligt, siger Peter, som valgte ikke at tage imod politiets tilbud om exit.

Og i Danmark er det kun 10-15 pct. af de, som forlader bande- og rockermiljøet, som gør det igennem exit-programmer. Det viser beregninger på tal fra Justitsministeriet. Andre får hjælp af venner, familie eller organisationer som foreningen HeadOn i Aarhus, Breathe SMART, Comeback og Café Exit, som hjælper unge ud af kriminalitet.

For i Danmark er det politiet, der vurderer truslen mod det pågældende bandemedlem i exit-programmer. Det er ofte en betjent, som udarbejder exit-planen sammen med bandemedlemmet. Og i exit-programmet er det politiet, der opstiller de regler, som bandemedlemmet skal følge for at bevise, at han er motiveret til at forlade sin kriminelle løbebane. Men eftersom de kriminelle i årevis har brugt energien på at løbe fra politiet, falder det dem ikke ligefrem naturligt nu at skulle stole på dem, lyder det fra professor Line Lerche Mørck, der forsker i bande-intervention ved institut for Pædagogik og Uddannelse - Pædagogisk Psykologi ved DPU, Aarhus Universitet:

- De her mennesker kan typisk nu være i fare, og så skal de til at danne bånd til nye mennesker. Når det så er politiet, der rækker hånden ud og tilbyder hjælp, sætter det altså de her mennesker i en svær situation, fordi de både skal tage imod hjælp, samtidig med at de skal stole på, at politiet vil give dem den hjælp, som de har brug for. Og det er en barriere i forhold til at få folk til at gå med i exit-programmet, siger Line Lerche Mørck.

Et stikker-program
Samtidig kan det være farligt at blive set sammen med politiet, fortæller den tidligere rocker Kasper, der fravalgte at indgå i exit-programmet.

- Exit-programmet har jo ry for at være et stikker-program. Og jeg havde virkelig en oplevelse af, at politiet forsøgte at presse mig til at gå ind i exit-programmet, for at de kunne presse oplysninger ud af mig. Da jeg sad i fængsel, og betjentene første gang henvendte sig til mig med exitprogrammet, sagde jeg nej tak, siger Kasper og fortsætter:

- Derefter placerede de mig på en afdeling i fængslet, hvor der kun boede personer fra den rockergruppe, jeg lige havde forladt. For der vidste de jo, at jeg ville være i fare. Derefter hentede de mig flere gange til afhøring for at få det til at se ud, som om jeg talte med politiet, så sladderen ville løbe på afdelingen. Til sidst tilbød de mig at blive overflyttet til en tom arrest uden andre rockere – men kun hvis jeg sladrede, og kun hvis jeg gik i exit, siger Kasper, der i dag bor i udlandet, fordi han vurderer, at det er for farligt at vende tilbage til Danmark.

Han fortæller endvidere selv, at han klarede sig igennem tiden i fængslet ved at holde sig for sig selv.

Og Kasper er langt fra den eneste, som har oplevet, at det var en nødvendighed at fortælle sandheder om sin tidligere klub for enten at komme i gang med exit-programmet eller at få lov at forlade det igen. Lignende meldinger kommer fra tidligere bandemedlemmer, men også foreninger som Retspolitisk Forening har fortalt om lignende oplevelser.

Kriminalforsorgen afviser dog at have placeret indsatte under forhold, hvor man havde kendskab til, at den konkrete placering indebar en fare for den indsattes sikkerhed.

‘Kriminalforsorgen kan derfor fuldstændigt afvise, at dette indgår som en del af exit-arbejdet,’ skriver Kriminalforsorgen i en mail.

Svært for NGO’er at være med
Exit-programmerne for rockere og bandemedlemmer har eksisteret siden 2011. Allerede fra starten har indsatsen været forankret i et samarbejde mellem politi, kriminalforsorg og kommune, og siden 2015 har indsatsen været samlet hos Det Nationale Exitkontaktpunkt, hvor man også registrerer, hvem og hvor mange personer der visiteres til exit, og som gennemfører et exit-program.

I andre lande ser indsatsen helt anderledes ud. Når bandemedlemmer i USA fx beslutter sig for at forlade kriminaliteten, vil de typisk søge hjælp hos NGO’er og familie.  I Norge ligger opgaven primært hos kommunerne, og i Sverige er det typisk mentorer, som selv har forladt bandemiljøet, der hjælper gennem foreningen Fryshuset, mens vi i Danmark altså har bedt politiet om at stå for den største del af exit-strategien for bande- og rockermedlemmer.

Og det bekymrer Line Lerche Mørck:

- Det, at politiet er med til at stå for det, giver risiko for, at politiets rolle som efterforsker er med til at holde folk ude af exitprogrammerne i langt højere grad, end hvis det var forankret primært i en kommune eller en NGO.

Samtidig oplever NGO’er og organisationer, som tilbyder hjælp til exit-programmerne, at politiet modarbejder det arbejde, de laver.

- Jeg har oplevet, at politiet gerne vil mødes med de unge, som henvender sig til os for at forlade bandemiljøet. Men når de unge så mødes med politiet, bliver det krævet af dem, at de dropper al kontakt til foreningen. Det vil de unge naturligvis ikke, for de har jo henvendt sig til os, fordi de havde tillid til os – modsat hvad de havde til politiet, siger lederen af en forening, som hjælper unge med at forlade kriminalitet.

Alligevel har ingen af de tre organisationer, som kommunen.dk har haft kontakt til, turdet stille op til interview med kritik af politiet og kommunerne med navns nævnelse, fordi de er bange for at miste fondsmidler til deres frivillige arbejde

Danmark er det dårlige eksempel
Også Tina Wilchen Christensen, som er ph.d. i social psykologi og har ekspert-viden om radikaliseringsprocesser, ekstremisme, exitprogrammer og støtte af personer, der er ved at løsrive sig fra ekstreme miljøer, oplever, at NGO’er og organisationer udelukkes fra deltage i exitprogrammerne. Og det gør, at Danmark er det land, som klarer sig dårligst i Norden, når det handler om at få rockere og bandemedlemmer i exit, siger hun:

- Jeg var til markeringen af exit-programmet i Sveriges 20 års fødseldag, hvor man sammenlignede de nordiske modeller for bandeexit, og her var Danmark det dårlige eksempel. Det skyldes blandt andet, at det er politiet, som sidder på exitprogrammerne i Danmark i dag, siger hun og tilføjer:

- Vi ved fra forskningen og erfaringerne, at det, som bærer folk igennem de her exit-programmer, er graden af deres motivation, og så at der er en tillidsrelation til et andet menneske, som ved noget om, hvad det vil sige at gå igennem et bandeexit. Det kan være en fagperson eller en mentor. Men det er ekstremt svært at skabe en tillidsrelation mellem et bandemedlem og politiet. For den relation er jo negativ allerede fra starten.

Derfor vurderer hun, at det er vigtigt, at politiet ikke indgår i exit-programmet som den første instans, bandemedlemmerne møder.

- Det er simpelthen ikke gennemtænkt nok, at det forholder sig sådan i dag. Løsningen kan i stedet være at sætte en NGO ind mellem bandemedlemmet og politiet, så det i stedet er hos organisationen, bandemedlemmet er tilknyttet, frem for hos politiet. NGO’en kan jo så sagtens samarbejde med politiet, sådan som man gør det i mange andre landes exit-programmer, men det er vigtigt, at der er tale om en person, som ikke er fra politiet.

Politiet skal stadig være med
Dermed ikke sagt, at politiet helt skal fjernes fra exit-programmerne, men deres rolle bør ændres, vurderer Line Lerche Mørck:

- Politiet er jo rustet til at foretage nogle sikkerhedsvurderinger, såsom hvor man kan bosætte en person, om vedkommende skal i et safehouse, fordi deres liv er i fare eller lignende. Så politiet har en vigtig rolle i exit, men de får en for stor rolle, som det er nu, siger hun.

I stedet håber hun, at man i højere grad vil gøre brug af et tværfagligt samarbejde mellem de fagprofessionelle, arbejdspladser, organisationer og altså også politiet.

- Men når man tager politiets rolle i indsatsen for givet, som man gør i dag, og bare automatisk placerer ansvaret for exit-programmerne hos politiet, så sætter man altså en begrænsning, som kan holde folk ude af programmerne og fastholde dem i banderne.

Også de tidligere rockere og bandemedlemmer mener, at politiet fortsat skal spille en rolle i exit-programmerne, men at det skal være en rolle, der defineres ud fra politiets kernekompetencer, fremfor at politiet som i dag også skal lave pædagogisk arbejde – en opgave, de mener, man bør overlade til dem, som er uddannet inden for det:

- Politiet skal stadig være med for at hjælpe med at etablere en række retningslinjer, som gør, at man kan blive i exitprogrammet. Og de skal være med, når bandemedlemmerne skal have normaliseret deres forhold til politiet, men det er ikke dem, der skal lege min psykolog, eller som skal få mig ned på jorden, når jeg er oppe i det røde felt, siger Muhammad.

Tina Wilchen Christensen mener også, at politiet stadig skal være en del af exit-programmerne, men hun ønsker sig, at man i Danmark begynder at overveje at gå andre veje også:

- Det virker helt til grin på mig, at man i Danmark ikke lytter til den erfaring, man har fra andre lande, at man ikke lytter til personer, som har været i systemet selv, at man ikke lytter til praktikere eller til forskere. I stedet fastholder man bare, at i Danmark skal det død og pine være politiet, som står for exit-programmerne, og vi forskere kan simpelthen ikke trænge igennem med vores viden.

Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra politiet til kritikken.

kommunen.dk har i forbindelse med denne artikel talt med fem tidligere rockere og bandemedlemmer. De har alle forladt livet som bandemedlemmer, to af dem ved hjælp af et exitprogram og tre på anden vis.

Ingen af de tidligere bandemedlemmer har ønsket at stå frem med navn, men kommunen kender til deres identitet, og deres oplysninger er blevet tjekket, således af ingen mundtlige udsagn har fået lov at stå alene.