Da Næstved Kommune i 2015 bad om lov til at udbetale en lønbonus og fik et nej af Britta Nielsen, bad de i stedet om lov til at gøre et projekt for psykisk syge i egen bolig permanent, så kommunen fortsat kunne forsøge at hjælpe dem ud af ensomhed og isolation.

Ved projektets slutning havde de brugt 60.000 kr. mindre end forventet i projektets sidste år, og dem ville kommunen beholde.

Men det afslog Britta Nielsen, og så tilpassede kommunen sig, så de blot ville implementere en mindre del af metoden, der var brugt i projektet.

Til gengæld skulle de så betale for en revisorpåtegning, og så stod udgifterne til at implementere projektet i det mindre format ikke længere mål med, hvad det kostede i regnskabsaflæggelse og for revisor-afregning. 

Til kommunens uheld var det Britta Nielsen, der håndterede henvendelsen. Og måske derfor fik de ikke lov til at starte med.

Sådan lyder det fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Ifølge ham var Britta Nielsen nemlig generelt påfaldende ivrig efter at lukke de kommunale projekter, heriblandt Næstveds.

- Hun har ikke formelt set snydt kommunerne, for de har ikke noget til gode. Når hun så alligevel har snydt dem, er det, fordi det alle steder er gennemgående, at hun pusher på for at få projekterne lukket, siger Per Nikolaj Bukh.

Han har gennemgået kommunen.dk’s aktindsigter og har, siden svindlen kom frem i 2018, været inde over en lang række bilag i sagen.

Når han nævner hendes iver efter at lukke projekterne, er det, fordi den ifølge ham har forringet kommunernes mulighed for at få forlænget deres projekter eller for at bruge uforbrugte midler på andre tiltag.

- Bagefter kan man stille spørgsmålstegn ved, om en anden medarbejder, som havde været knap så ivrig efter at få uforbrugte midler, ville have været lidt mere large, siger han.

Kunne ikke have gjort noget
Selvom kommuner altså ikke har penge til gode i sagen, skulle pengene have været i statskassen, tilbage i satspuljen eller ude at gøre godt som re-bevillinger. Men de er forsvundet uden kommunernes viden. 

I Næstved blev økonomichef Steen Andersen meget overrasket over at blive kontaktet af Socialstyrelsen i februar i år, fordi Næstved formentlig var indblandet i svindelsagen og kunne have penge til gode.

- Vi har ikke selv følt os snydt for de penge, og derfor har vi ikke haft nogen mistanke om at være en del af svindlen, som Britta Nielsen tilsyneladende har lavet. På den måde kunne jeg være 'ligeglad', men det er jeg ikke, siger han.

- Jeg er ikke interesseret i, at nogen skal svindle, uanset om det er kommunens eller statens penge, det går ud over. Det er ikke særlig flatterende, at hun har brugt Næstveds bevilling til sin svindel, siger han.

Selvom Britta sagde nej til at forlænge Næstveds projekt, vides det ikke, om kommunen kunne have presset mere på for at få lov. I nogle tilfælde kan Socialstyrelsen nemlig give grønt lys til at bruge overskydende penge til andre tiltag eller en forlængelse.

Derfor er det en overvejelse, hvor meget man kan tillade sig at presse styrelsen for at få mere hjælp, end man har krav på. 

- Som kommune er det godt nok ærgerligt, men man har jo ikke været i tvivl om, at man skulle betale pengene tilbage, hvis man ikke brugte dem inden for perioden, for det har stået med store fede bogstaver, siger Per Nikolaj Bukh.

Derfor forstår Per Nikolaj Bukh godt, at medarbejderen i Næstved ikke pressede mere på tilbage i 2015. Projektet var i forvejen kommet for sent i gang, og det var jo kommunens eget ansvar.

- Og når en styrelse på officielt brevpapir skriver ud til dig, klapper du hælene sammen, for det har de selvfølgelig mere forstand på, end du har, siger Per Nikolaj Bukh og understreger, at puljeprojekter næsten altid er forsinkede.

Det gælder fire ud af de i alt syv kommunale og regionale projekter, som Britta Nielsen angiveligt har snuppet penge fra.

I Næstved Kommune var det ifølge økonomichef Steen Andersen en meget rutineret medarbejder, der varetog projektet.

- Og hun har tilsyneladende ikke tænkt, at den her korrespondance har været unormal, siger han.

Ud fra de korrespondancer, kommunen.dk har vist Per Nikolaj Bukh, tegner han en karakteristik af Britta Nielsen: En meget omhyggelig sagsbehandler, der går meget op i at stoppe udbetalinger og lukke projekter.

Skal han tegne en karakteristik af kommunerne, er de også omhyggelige, ordentlige og korrekte i deres forvaltning. Så Britta Nielsen har altså angiveligt udnyttet nogen, der lignede hende selv.

- Det er paradokset i det. Jo mere ordentlige og præcise tilskudsmodtagere og andre er til at forvalte det her, jo nemmere bliver det svindle. Så kommunerne er uforvarende blevet en del af hendes instrument til det, for det var ikke noget, de kunne have stoppet eller forebygget, siger han.